Sofie Nielsen

Intetsteds hjem Søren vågnede, som han plejede, uden vækkeur klokken halv syv. Der var stille i lejligheden

Hvor lyden lever Vera Kristensen nåede akkurat at hænge frakken og tage nodehæftet op af tasken, da nogen

Næsten seks årtier havde Henrik og Dagmar delt deres liv, bundet sammen af en enkel, urokkelig tradition

Brevet, der aldrig nåede frem Min bedstemor, Anna, sad længe ved vinduet den vinteraften. Der var ikke

Jakob, er du nu helt sikker på, vi har grillkul med? Sidste år måtte vi køre til Brugsen, og alt, de

Karen-Marie, for Søren! Er du blevet stum? Jeg siger, vi har allerede købt billetter; toget ankommer

Jeg var halvvejs gennem min bøf, da en lille, usikker stemme lød ved mit bord. Undskyld, monsieur kunne

Vi har tænkt lidt, og synes faktisk, der er spild, at jeres sommerhus står tomt! Så vi tager derop med

Tilfældigheder findes ikke Der var gået næsten fire år siden Sidsels mor døde, men hun husker stadig

Viggo, har du taget det fine stel frem? Det med guldkanten, ikke hverdagsservicet. Og tjek lige servietterne