At se med egne øjne
Efter den frygtelige tragedie, hvor hun mistede sin mand og seksårige datter i en trafikulykke, går Jette længe rundt som i en tåge. Hun tilbringer næsten et halvt år på en klinik, nægter at se nogen hendes mor, Karen, er trøstende ved hendes side. Tålmodigt forsøger moderen at få hende tilbage til livet. En dag siger hun:
– Jette, din mands virksomhed står til at kollapse. Den holder knap næsen oven vande, og Kristian kæmper for at holde sammen på det hele. Han har ringet og bedt mig fortælle dig det. Det er godt, at Kristian er ordentlig, men
Disse ord giver Jette et lille skub fremad.
– Du har ret, mor. Jeg må gøre noget. Jeg tror, min Niels ville være stolt, hvis jeg førte hans arbejde videre. Det er jo godt, jeg har lært lidt, han havde på fornemmelsen, at jeg skulle med ind i firmaet.
Jette vender stærkt tilbage og redder familiens firma fra at gå i opløsning. Men selvom det går godt på arbejdet, savner hun sin døde datter uendeligt.
– Kære, har du overvejet at adoptere en pige fra et børnehjem, en som virkelig har brug for dig? Du kan lette hendes liv, og måske er det også vejen til din egen redning.
Efter at have tænkt det hele godt igennem, indser Jette, at hendes mor har ret. Kort efter besøger hun et børnehjem. Hun ved godt, at ingen nogensinde kan erstatte hendes egen datter, men hun må forsøge.
Freja er født næsten blind. Hendes forældre opgiver hende straks efter fødslen, da de får diagnosen. Begge er ellers højtuddannede fra pæne hjem, men tør ikke tage ansvaret. Nogle gange svigter selv de, der burde vide bedre.
Sådan ender Freja på spædbørnshjemmet, hvor hun får sit navn. Hun vokser op uden at se verden, ser kun skygger. På børnehjemmet lærer hun at læse, hun elsker eventyr og drømmer om, at en god fe en dag kommer til hende.
Da Freja nærmer sig de syv år, dukker fén op for hende smuk, stærk, velhavende og utrolig ensom. Barnet kan ikke se sit besøg klart, men mærker straks hendes venlighed. Da Jette træder ind på institutionen, undrer forstanderen sig over, at hun ønsker et barn med et handicap. Jette fortæller bare, at hun har både ressourcer og vilje til at hjælpe.
Pædagogen fører Freja ind, hånd i hånd. Så snart Jette ser hende, føler hun, at denne pige er hendes hendes egen. Hun er som en engel med gyldne krøller og store, blå øjne rene, dybe, men tomme for syn.
– Hvem er det? spørger Jette, uden at flytte blikket.
– Det er vores lille Freja en kærlig, mild og følsom sjæl, svarer pædagogen.
– Freja skal være min, det kan jeg mærke, siger Jette straks.
Der opstår hurtigt et tæt bånd. Med Frejas ankomst forandrer Jettes liv sig på ny nu med mening og formål. Hun konsulterer læger, og de fortæller forsigtigt, at en operation kan give Freja noget af synet igen, selvom hun nok skal bære briller resten af livet.
Jette griber straks muligheden. Lige før skolestart gennemgår Freja operationen, men synet forbedres kun lidt. Lægerne siger, hun skal vente nogle år endnu for et nyt forsøg. Tiden går. Jette elsker Freja, prioriterer hende over alt. Virksomheden blomstrer, Jette er en smuk og velhavende kvinde, men mænd interesserer hende ikke hendes verden kredser kun om datteren.
Freja vokser op som en bemærkelsesværdig ung kvinde, yndefuld og taknemmelig for alt. Hun tager afgang fra universitetet og arbejder nu i sin mors firma. Jette våger over Frejas omgangskreds, hun frygter, at nogen skal udnytte hendes godtroenhed og stikke af med formuen. Heller ikke ét falsk træk fra nogen bliver overset.
En dag finder kærligheden dog vej til Freja. Jette møder også Magnus, bemærker intet skummelt og har ikke noget imod datterens forelskelse. Kort efter frier Magnus, og bryllupsforberedelserne går i gang. Seks måneder efter ceremonien skal Freja have den længe ventede operation, der måske vil genskabe hendes syn.
Magnus virker omsorgsfuld. Alligevel føler Jette indimellem, at noget forlorent skjuler sig i Magnus’ venlighed, men hun skyder straks tanken fra sig. En dag tager de ud til et badehotel nord for København for at planlægge brylluppet. Magnus lægger sin mobil på bordet, men må pludselig løbe ud, da bilalarmen går. Freja sidder nu alene, og Magnus telefon ringer insisterende. Hun tøver, men tager den. Før hun når at sige noget, lyder en skinger kvindestemme Magnus mor, Jytte.
– Magnus, nu har jeg fundet ud af, hvordan vi kan få ram på blinde Freja. En veninde i rejsebureauet har skaffet to billetter til Alperne. Efter brylluppet tager I afsted sig, at du vil se bjergene. Så tager I op, og du skal bare sørge for, at din kone falder uheldigt. Så går du ned og anmelder hende savnet. Du kan sige, I skændtes, og at hun gik alene. Græd og kræv, at de leder efter hende ingen vil stille alt for mange spørgsmål i udlandet. Jeg ved, du kan spille sørgende enkemand, så selv hendes mor tror på dig. Vi må skynde os, inden hun får operationen og alting falder på plads. De penge må vi have, min dreng. Men nu lægger jeg på.
Chokeret lægger Freja mobilen fra sig, den føles brandvarm i hendes hænder.
Tankerne ræser – vil Magnus virkelig det samme som hans mor? Hun forsøger at holde tårerne tilbage. Magnus kommer ind igen.
– Underligt med alarmen, nok bare en kat. Men ingen spor på bilen. For resten, jeg bliver nødt til at køre på kontoret, Rasmus har ringet flere gange.
– Bare rolig, kør du. Mor kommer og hjælper mig med resten, svarer Freja stille.
Da Magnus forsvinder, ringer Freja straks til Jette.
– Mor, du skal komme til hotellet med det samme, siger hun, stemmen bævrer.
– Hvad er der, skat? Jeg kommer straks!
Freja sidder alene og græder. Hotellets receptionist, Anna, bemærker det.
– Freja, hvad sker der? Hvor er Magnus blevet af? I skulle jo
– Det er bare dig, Anna. Mor kommer lige om lidt, Magnus blev pludselig kaldt væk på job.
– Må jeg ikke hente lidt te til dig? Du virker helt ved siden af dig selv.
Jette ved jo, de skulle til hotellet, og undrer sig derfor, at Freja ringer. Hun skynder sig afsted, når frem efter 20 minutter og sætter sig hos datteren.
– Freja, jeg var så bekymret.
– Mor de vil slå mig ihjel, hulker Freja, Magnus og Jytte. Jeg hørte det hele telefonen ringede, han havde glemt den, og hans mor forklarede ham, hvordan han skulle lokke mig med til bjergene og få mig til at “falde”. Hun ville have, vi skyndte os, så vi ikke nåede operationen.
– Skat, er du sikker? Er du okay?
– Ja, mor. Jeg lover, jeg hørte det med mine egne ører. Jytte talte uden at ane, det var mig og ikke Magnus, hun talte til. Han blev kaldt akut til arbejde bagefter.
Jette er chokeret. Kunne de virkelig have taget så fejl af Magnus? Hvad gør de nu? Mens de sidder og diskuterer det, ringer Magnus til Freja.
– Nå, Freja, har I fået aftalt det hele med receptionen?
Denne gang er det Jette, der tager røret.
– Hej Magnus. Det var godt, vi nåede at afsløre dine og din mors planer i tide om rejsen til bjergene og uheldet
– Hvilke planer, hvilken rejse? Magnus forsøger at lyde uforstående, men Jette bemærker det spillede chok.
– Om hvordan du skulle vende hjem som velhavende enkemand. Men du kan godt droppe det, vi har det hele på din telefon, og politiet kan sagtens finde de slettede optagelser. Fanger du meningen?
Magnus tøver. Det var ikke mig, det var min mor
Patetisk, du gemmer dig endda bag hende. Farvel, Magnus.
Allerede næste dag er Magnus væk fra byen. Han skælder moderen ud for at have afsløret planerne og tager penge med sig i flugten bange for, at Jette og Freja går til politiet. Jytte flygter også, og søger tilflugt hos en veninde i Aarhus.
Freja får endelig operationen på øjenklinikken. Jette sidder hos hende på en bænk udenfor, mens forbindingerne endnu ikke er taget af. Den unge øjenlæge, Dr. Madsen, har været omhyggelig og omsorgsfuld og ikke skjult, at han har et godt øje til Freja. Jette kigger skeptisk til, men må overgive sig han virker oprigtigt forelsket. Da forbindingerne tages, møder Freja ham og en stor buket roser; hun oplever et sandt chok over endelig at se alting med sine egne øjne ikke blot den smukke buket, men også den høje, flotte, lyshårede læge med de grå øjne.
– Hvor er jeg lykkelig, jeg kan se det hele! græder Freja. Madsen skynder sig at trøste hende.
Nu skal Freja have briller resten af livet, men det betyder ikke noget hun har fået sit syn og sin frihed igen.
Tiden går, Freja og Dr. Madsen holder et smukt bryllup. Et år senere føder de en lille pige med grå øjne som sin far. Freja føler sig endelig lykkelig med en kærlig og stærk mand, der passer godt på hende.
Tak for at læse med, tak for din opbakning og alt det bedste til dig!
