At bo i andres lejlighed? Betal husleje for at bo der! – Jeg ved ikke, om min datters bryllup bliver til noget. Alle er uvenner. Den kommende svigersøn går helt amok. Der er to uger til brylluppet, og han opfører sig tosset. Jeg ved ikke, hvordan det ender, jeg har ondt af min datter – sukker Alina. – Hvorfor skændes I? – Du tror det ikke, men det handler om lejligheden. Vi ville glæde de unge, samlede alle vores opsparinger og købte en lejlighed som bryllupsgave. Vi måtte endda sælge vores sommerhus ved søen og garagen for at få råd. Boligen er registreret i min datters navn. Men de skal jo giftes, så hvad betyder det, hvem den er registreret til? – Præcis… – Det synes både min mand og jeg. Lejligheden er selvfølgelig helt “bar”. Den skal renoveres og møbleres, men vi har ikke flere penge. Min mand sagde til svigersønnen, at vi kunne renovere lejligheden sammen, så de hurtigst muligt kan flytte ind. Men svigersønnen vil slet ikke lave noget! – Hvorfor ikke? – Fordi det er en andens lejlighed. Han vil ikke investere i en bolig, der ikke er hans. Han sagde, at vi selv må stå for renoveringen. Han vil måske købe småting, men han har ikke tænkt sig at bruge penge. – Så kan de jo bare bo der, som det er, uden at renovere. – Det kan man ikke, lejligheden er helt tom. Der skal også udskiftes både vand- og elinstallationer, gulve og vægge skal rettes op. De gamle vinduer burde pilles ud, så de ikke falder fra hinanden. Og der skal laves bare et minimum af finish – siger Alina. Jeg synes ikke, man kan bo sådan, selvom jeg ikke er krævende. Hvordan skal unge mennesker kunne bo i sådan et trist sted? Det er pinligt. Min kommende svigersøn arbejder i en stor dansk virksomhed og har god løn, men han vil ikke bruge pengene. Han vil hellere spare op til en bolig, der er hans egen, så han ikke pludselig står uden tag over hovedet. – Det ender altså med, at han gerne vil leve gratis hos os. Han forlanger, at vi betaler for renoveringen. Så sagde jeg til ham, at hvis han mener, det er en andens lejlighed, så må han betale husleje. Han smilede og sagde ja – sukker Alina. – Hvad siger din datter til det? – Hun er meget ked af det og græder hele tiden. Hun elsker ham meget, men vi kan ikke skrive lejligheden i hans navn også. Nu siger hun, at hun ikke har brug for hverken lejlighed eller renovering. Men jeg kan ikke lide, at en mand ikke vil investere noget i sin familie. Hvad så i fremtiden? De er ikke engang gift endnu og taler allerede om mulig skilsmisse og deling af ejendele – siger Alina. Synes du, min kommende svigersøn burde investere i lejligheden? Han planlægger at bo der, få børn, skabe et hjem. Hvilken forskel gør det, hvem den officielt tilhører? Eller er hans holdning forståelig? Hvad ville du gøre i hans sted?

Lej en andens lejlighed? Så må man også betale husleje!

13. juni

Jeg ved snart ikke, om min datters bryllup overhovedet bliver til noget. Alle er i totterne på hinanden. Svigersønnen opfører sig fuldstændigt gakgak. Der er bare to uger til brylluppet, og han er rastløs som aldrig før. Jeg er bekymret for Louise det hele er synd for hende.

Hvordan begyndte diskussionerne?

Det tror du næsten ikke på: det hele handler om lejligheden. Vi ville glæde de unge og samlede alt, hvad vi havde af opsparing for at kunne give dem en lejlighed i bryllupsgave. Vi blev endda nødt til at sælge vores sommerhus ved Limfjorden og garagen for at få det til at løbe rundt. Lejligheden blev naturligvis skrevet i Louises navn. Men altså, de skal jo giftes så hvem står på skødet, er vel ligegyldigt?

Det blev vi i hvert fald hurtigt enige om, både min kone og jeg. Lejligheden var tom som et øde kontor. Den skal renoveres og møbleres, men ingen kroner har vi tilbage. Min kone foreslog svigersønnen, at nu gik vi sammen om at sætte det hele i stand, så de kunne rykke ind så hurtigt som muligt. Men nej Carl Emil nægter simpelthen at renovere stedet!

Hvorfor dog det?

Jo ser du, for ham er det jo andres ejendom. Han vil ikke smide gode penge efter noget, han ikke selv ejer. Han sagde, vi må selv stå for renoveringen han kan da godt købe lidt småting, men vil ikke bruge de store beløb.

Så kunne de jo bare flytte ind, som det er uden at gøre noget ved det?

Det går ikke. Du kan tro, lejligheden er komplet tom. Der skal skiftes el og vand, gulve skal rettes op, vægge spartles. Vinduerne gamle og på nippet til at falde ud bør rives ud, før de falder ned af sig selv. Mindst en omgang maling og noget basisudstyr er påkrævet, fortalte min kone.

Selv jeg synes, det er ret urimeligt at bede unge mennesker bo sådan. Det ville virke pinligt og småligt. Carl Emil har en glimrende stilling i et større firma i København og får god løn, men det er foragt for pengene, der vejer tungest. Han vil spare op til sin egen ejerbolig for ikke at ende på gaden den dag, forholdet måtte briste.

Min frygt er, at han egentlig bare lever på vores regning. Han vil have, vi betaler for at gøre boligen beboelig. Så sagde jeg til ham: Hvis du nu siger, det er andres ejendom, må du jo betale husleje. Det grinede han bare af og sagde ja! Jeg sukker.

Hvordan tager Louise det hele?

Hun er knust, græder konstant. Hun elsker Carl Emil meget, men vi kan simpelthen ikke skrive lejligheden i hans navn også. Nu siger hun, at hun hverken vil have lejligheden eller nogen renovering. Jeg synes bare, det er tankevækkende, at han ikke vil investere penge i familien. Hvad ender det med? De er ikke engang gift endnu, og allerede nu spekulerer de begge på skilsmisse og deling af formue. Det bekymrer mig.

Synes jeg, Carl Emil burde investere i lejligheden? Han vil jo flytte ind, stifte familie, få børn, lave det hele til et hjem. Bør det virkelig betyde noget, hvem der officielt ejer den? Eller har han en pointe? Hvad ville jeg selv have gjort i hans sted?

Min egen lektie? Jo mere man prøver at gøre de unge glade, jo mere indviklet og besværligt kan det hele blive. Nogle gange skal man bare give slip og lade de unge tage ansvaret for deres eget hjem og deres egne valg.