Birthe er ung, hun kan sagtens få flere børn! lovede hun. I sidste ende var der ikke rigtig nogen, der var interesserede i barnet.
Birthe og Mads voksede op i en lille provinsby, og de gik i klasse sammen hele vejen gennem folkeskolen. Efter gymnasiet smuttede de begge til København for at læse videre. De delte en lille, halvdyr lejlighed på Nørrebro og fik job livet var jo for kort til at blive gift. Men da Birthe pludselig stod med to streger på graviditetstesten, smuttede Mads. Han havde absolut ingen ambitioner om at blive far.
Den unge kvinde blev forståeligt nok slået ud og pakkede straks taskerne for at tage hjem til mor i provinsen. Mads mor, fru Holm, sad som formand for byens haveforening og postede straks på Facebook, at Birthe ventede barn med en mystisk fremmed barnet havde intet med deres slægt at gøre. Det hjalp ikke just på situationen, at de to familier havde villaer på samme villavej. Masser af gamle bekendte fulgte kækt med fra sidelinjen, og stemningen var som en specialudgave af Matador.
Birthe fik en skøn, lille pige Sigrid og sagde ikke et ondt ord om Mads eller svigerfamilien. Hun ville bare have ro til at opdrage sin datter. Men fru Holm gik rundt til frisøren, købmanden og bageren og hviskede, at det barn, altså, det er i hvert fald ikke fra vores familie!
Se nu bare på den næse! hvæsede hun over kaffekoppen. Vi har allesammen mørkt hår og fine næser, og så kommer hun her med et barn med hørgult hår og trykflad næse. Og se, hvor grimt barnet er! De prøver bare at snige sig ind. Jeg siger det bare: folk er ikke til at stole på!
Efter uendeligt mange hentydninger foreslog Birthe en DNA-test, bare for at slippe for sladder. Resultatet lå der selvfølgelig sort på hvidt, og pludselig blev den bornholmske kaffe skiftet ud med hygge eftermiddagshygge hos fru Holm, der nu gerne ville hilse på sit barnebarn. Der blev købt fine sparkedragter fra Magasin, og Birthe, der ellers kun havde folkepensionen fra sin mor, var overrasket, men taknemmelig.
Med tiden begyndte den nyudklækkede farmor at kræve samvær med sit barnebarn. Birthe sagde høfligt nej Sigrid var jo altså kun ét år! Det gjorde farmor Holm ret mopset. Hun truede prompte med at hive Birthe i retten for samværsret. Derudover, mente hun, var det bedst for barnet at flytte ind hos farmoren, der kunne tilbyde alt fra pianoundervisning til en god madpakke og et værelse med udsigt. Retten ville da også give familien Holm forældremyndighed, sagde hun de havde ejerlejlighed på Frederiksberg, Mads ville gerne betale børnebidrag (måske), og Birthe var enlig og arbejdsløs. Birthe kunne jo få flere børn senere, for hun var jo stadig så ung, påstod farmor Holm, og opfordrede kraftigt til, at Birthe opgav sin datter frivilligt. Alle dommere kender familien Holm, så du kan godt regne ud, hvordan det går i retten, skød hun afslutningsvis ind.
Birthe nægtede naturligvis at give op. Det blev flere års tovtrækkeri med advokater, domstole på speed og masser af drama. Farmor Holm slæbte halve byen med som vidner, overvågede Birthes indkøb og tog billeder i smug. Til sidst flygtede Birthe, nærmest i skjul, og verden vendte langsomt tilbage til nogenlunde normaltilstand.
Efter et par år giftede Mads sig med en anden kvinde og fik en søn. Pludselig var det den nye baby, der var familiens darling. Sigrid startede i skole, og Birthe flyttede atter til København. Hun måtte dog hjem ofte det er jo svært at slippe helt fri af mor og datter. Under et af sine besøg mødte hun en ny mand, og moderen mente, at nu skulle Birthe altså komme videre med sit liv. Hun lovede at passe Sigrid, indtil Birthe engang kom på plads.
Birthe blev gift med sin nye flamme. De fandt endnu en lejlighed, og snart var de atter gravide. Alt var fryd og gammen undtagen det med Sigrid, for der var bare ikke rigtig plads, og den nye mand var lunken overfor papbørn. Birthe bildte sig ind, at datteren havde det bedst hos mormor. Der var jo både venner, folkeskole og trygge rammer. Men så begyndte mormor at få bøvl med helbredet ambulancebesøg, hospital og hele molevitten. Sigrid blev midlertidigt passet af de pensionerede naboer. Farmor Holm var blevet ligeglad med barnebarnet, altså. Når hun mødte Birthes mor til Brugsen, smilede hun skævt og sagde:
Du skulle have hørt på mig! Hvis du bare havde givet mig pigen dengang, så havde hun gået på privatskole, spillet klaver og dyrket tennis! Men nej, moren gad jo ikke have hendes eget barn hvad bliver det da til, når hun bliver voksen? Nu har jeg da heldigvis mit barnebarn ham giver jeg ALT! Bedste skole, fedeste fritidsaktiviteter!
Mads havde stadig ikke ænset Sigrid. Resultatet? Pigen, som de allesammen havde slæbt i retten for at få fingrene i, var nu helt glemt. Hvad fremtiden bringer, er der ingen, der ved. Er der nogen, der gider bekymre sig? Tjah, i hvert fald ikke i villakvarteret.
