Anna bremsede bilen en gade før sin svigermors hus. Klokken var 17:45 – hun var kommet tidligere end aftalt. “Måske vil hun sætte pris på min punktlighed denne gang,” tænkte Anna og rettede på folderne i sin nye kjole. Gaven – en antik broche, som hun havde ledt efter i måneder hos samlere – lå sirligt pakket på bagsædet. Da hun nærmede sig huset, opdagede Anna, at et vindue i stueetagen stod på klem, og hendes svigermors stemme lød tydeligt indefra: “Nej, Beate, kan du forestille dig det? Hun spurgte ikke engang, hvilken kage jeg kan lide! Hun har bare bestilt et eller andet moderne dessert… Vores dreng har altid elsket klassisk lagkage, og hun –” en pause, “– forstår det ikke engang. Syv år gift!” Anna frøs. Hun stod som limet til fliserne. “Selvfølgelig har jeg fortalt dig det – hun passer ikke til Mads. Hun arbejder dag og nat på den klinik og er sjældent hjemme. Hvilken slags husmor er det? Jeg var forbi i går – beskidt service, støv på reolerne… Og hun var selvfølgelig optaget af en eller anden kompliceret operation!” Indeni blev alt stille. Anna lænede sig mod hækken, og mærkede hvordan benene bævede. I syv år havde hun forsøgt at være den perfekte svigerdatter: lave mad, gøre rent, huske alle fødselsdage, besøge svigermor når hun var syg. Og alligevel… “Nej, nej, jeg siger jo ikke noget, men er sådan en kvinde virkelig den rette for min søn? Han har brug for en rigtig familie, varme, omsorg… Og hun er altid til konferencer eller har nattevagt. Børn tænker hun overhovedet ikke på! Kan du tro det?” Hovedet var ved at eksplodere. Mekanisk tastede Anna sin mands nummer. “Mads? Jeg bliver lidt forsinket. Ja, alt er fint, bare… lidt trafik.” Hun vendte om og gik tilbage til bilen. Satte sig bag rattet og stirrede tomt ud i luften. Ordene kredsede rundt: “Måske lidt mere salt?”, “I min tid blev kvinderne hjemme…”, “Mads arbejder så hårdt, han har brug for ekstra opmærksomhed…” Mobilen summede – en besked fra Mads: “Mor spørger, hvor du er. Alle er her nu.” Anna trak vejret dybt. Der bredte sig et underligt smil på hendes ansigt. “Okay,” tænkte hun, “hvis de vil have den perfekte svigerdatter, skal de få hende!” Hun startede bilen og kørte tilbage mod svigermors villa. Planen blev til på et sekund. Ikke længere forsøge at behage. Nu skulle de se, hvordan en “rigtig” svigerdatter opfører sig. Anna trådte ind ad døren med sit bredeste smil. “Mor, min skat!”, udbrød hun og omfavnede svigermor med overdrevet begejstring. “Undskyld forsinkelsen, men jeg var i tre butikker for at finde præcis de lys, du elsker!” Svigermor stivnede, overrasket over al den energi. “Jeg troede…”, begyndte hun, men Anna fortsatte allerede: “Og tænk – jeg mødte din veninde Beate på vejen! Sikke en pragtfuld kvinde, som altid fortæller sandheden, ikke?,” sagde Anna med betydningsfuldt blik, og så hvordan svigermor blev bleg. Hele middagen spillede Anna sin rolle til perfektion. Hun lagde svigermor de bedste bidder op, roste højlydt hvert eneste ord og spurgte utrætteligt om gode råd til husholdningen. “Mor, mener du, man koger hønsekødssuppe i fem eller seks timer? Og tæpperne – er det bedst at støvsuge om morgenen eller aftenen? Måske burde jeg sige mit job op? Mads har jo brug for en rigtig familie, ikke sandt?” Mads så forbløffet på Anna, familien udvekslede blikke. Men Anna fortsatte: “Har faktisk overvejet – måske skal jeg tage et kursus i husholdning? Måske droppe det dumme kirurgi… En kvinde skal jo være hjemmets vogter, ikke sandt, mor?” Svigermor trommede nervøst med gaflen mod tallerkenen. Hendes selvsikkerhed svandt for hvert minut. Og hvad der så skete? Ja, nogle historier skal måske læses til ende…

Dengang standsede Ane bilen en vej før sin svigermors hus. Klokken var 17:45 hun var før på aftalen. “Måske vil hun sætte pris på, at jeg kommer til tiden denne gang,” tænkte Ane og glattede forsigtigt folderne på sin nye kjole. Gaven en antik broche, som hun havde ledt længe efter blandt samlere lå sirligt indpakket på bagsædet.

På vej op mod huset lagde Ane mærke til, at et stuevindue stod på klem. Hun kunne tydeligt høre svigermorens stemme inde fra stuen:

“Nej, Birthe, kan du forstå det? Hun har ikke engang spurgt mig, hvilken kage jeg foretrækker! Hun har bestilt et eller andet moderne dessert Vores søn har altid elsket klassisk lagkage, og hun ” en pause, ” begriber det ikke engang. Syv år har de været gift!”

Ane frøs fast til fliserne. Hendes ben blev tunge som bly.

“Jeg har jo sagt det til dig før hun passer ikke til Søren. Hun arbejder hele tiden på hospitalet og er sjældent hjemme. Hvordan skal hun kunne være en ordentlig husmoder? Jeg var forbi i går tallerkener i vasken, støv på kommoderne Og hun var selvfølgelig i gang med endnu en svær operation!”

Indvendigt blev der fuldstændig stille. Ane lænede sig op ad lågen og mærkede, hvordan benene rystede under hende. I syv år havde hun forsøgt at blive den perfekte svigerdatter: lave mad, gøre rent, huske alle fødselsdage, besøge svigermor når hun var syg. Og hvad fik hun igen

“Nej, jeg siger ikke noget, men er sådan én nu virkelig den rette for min dreng? Han har brug for en ordentlig familie, varme og omsorg Og hun er altid på kursus eller har nattevagter. Børn? Det tænker hun slet ikke på! Kan du forstå det?”

Hendes hoved hamrede, mens hun mekanisk fandt mobilen frem og ringede til Søren.

“Søren? Jeg bliver lidt forsinket. Ja, det går fint, bare lidt trafik.”

Hun vendte om og gik tilbage til bilen. Hun satte sig ind og blev bare siddende, stirrende ud i luften. De sætninger hun lige havde hørt, roterede hovedet rundt med: “Måske skulle du prøve med lidt mere salt?”, “Dengang jeg var ung, blev kvinder hjemme”, “Søren arbejder så hårdt, han har brug for ekstra omsorg”

Telefonen vibrerede en besked fra Søren: “Mor spørger, hvor du bliver af. Alle er her allerede.”

Ane trak vejret dybt ind. Et underligt smil bredte sig på hendes læber. “Godt,” tænkte hun, “hvis de vil have en perfekt svigerdatter, skal de få én.”

Hun tændte motoren og kørte hen til svigermorens røde murstenshus. Planen voksede frem på et øjeblik.

Nu stoppede hun med at forsøge at behage dem. Det var tid til at vise dem, hvordan en “ægte” svigerdatter kunne tage sig ud.

Ane trådte ind ad døren med det største smil, hun kunne mønstre. “Mor, min sødeste!”, udbrød hun, og omfavnede sin svigermor med overdreven begejstring. “Undskyld jeg kom lidt senere, men jeg var i tre forskellige butikker for at finde lige præcis de stearinlys, du holder så meget af!”

Hendes svigermor frøs midt i alting, overrasket over al den energi. “Jeg troede” begyndte hun, men Ane fortsatte allerede:

“Og forestil dig jeg mødte din veninde Birthe undervejs! Sådan en hyggelig dame, der altid siger sandheden, ikke sandt?” Ane sendte hende et sigende blik og så farven forsvinde fra hendes kinder.

Hele aftenen leverede Ane sin ypperste optræden. Hun lagde de bedste stykker mad på svigermorens tallerken, roste højlydt alt hun sagde, og spurgte ustoppeligt efter gode råd om husholdning.

“Mor, tror du grøntsagssuppe skal simre fem eller seks timer? Og tæpper skal de rystes om morgenen eller om aftenen? Måske burde jeg opgive mit arbejde på hospitalet? Søren har jo brug for en rigtig familie, ikke?”

Søren så måbende på Ane, familien sendte hinanden undrende blikke. Men Ane fortsatte:

“Jeg overvejer faktisk at melde mig til et kursus i husholdning. Droppe det der kirurgi En kvinde burde vel hellere være hjemmets vogter, ikke sandt, mor?”

Svigermor trommede nervøst på tallerkenen med gaflen. Hendes selvsikkerhed svandt for hvert minut.

Og hvad der derefter skete? Ja, det er en fortælling, man må kende til slutningen, før man forstår…

Rating
Mirabile dictu
Anna bremsede bilen en gade før sin svigermors hus. Klokken var 17:45 – hun var kommet tidligere end aftalt. “Måske vil hun sætte pris på min punktlighed denne gang,” tænkte Anna og rettede på folderne i sin nye kjole. Gaven – en antik broche, som hun havde ledt efter i måneder hos samlere – lå sirligt pakket på bagsædet. Da hun nærmede sig huset, opdagede Anna, at et vindue i stueetagen stod på klem, og hendes svigermors stemme lød tydeligt indefra: “Nej, Beate, kan du forestille dig det? Hun spurgte ikke engang, hvilken kage jeg kan lide! Hun har bare bestilt et eller andet moderne dessert… Vores dreng har altid elsket klassisk lagkage, og hun –” en pause, “– forstår det ikke engang. Syv år gift!” Anna frøs. Hun stod som limet til fliserne. “Selvfølgelig har jeg fortalt dig det – hun passer ikke til Mads. Hun arbejder dag og nat på den klinik og er sjældent hjemme. Hvilken slags husmor er det? Jeg var forbi i går – beskidt service, støv på reolerne… Og hun var selvfølgelig optaget af en eller anden kompliceret operation!” Indeni blev alt stille. Anna lænede sig mod hækken, og mærkede hvordan benene bævede. I syv år havde hun forsøgt at være den perfekte svigerdatter: lave mad, gøre rent, huske alle fødselsdage, besøge svigermor når hun var syg. Og alligevel… “Nej, nej, jeg siger jo ikke noget, men er sådan en kvinde virkelig den rette for min søn? Han har brug for en rigtig familie, varme, omsorg… Og hun er altid til konferencer eller har nattevagt. Børn tænker hun overhovedet ikke på! Kan du tro det?” Hovedet var ved at eksplodere. Mekanisk tastede Anna sin mands nummer. “Mads? Jeg bliver lidt forsinket. Ja, alt er fint, bare… lidt trafik.” Hun vendte om og gik tilbage til bilen. Satte sig bag rattet og stirrede tomt ud i luften. Ordene kredsede rundt: “Måske lidt mere salt?”, “I min tid blev kvinderne hjemme…”, “Mads arbejder så hårdt, han har brug for ekstra opmærksomhed…” Mobilen summede – en besked fra Mads: “Mor spørger, hvor du er. Alle er her nu.” Anna trak vejret dybt. Der bredte sig et underligt smil på hendes ansigt. “Okay,” tænkte hun, “hvis de vil have den perfekte svigerdatter, skal de få hende!” Hun startede bilen og kørte tilbage mod svigermors villa. Planen blev til på et sekund. Ikke længere forsøge at behage. Nu skulle de se, hvordan en “rigtig” svigerdatter opfører sig. Anna trådte ind ad døren med sit bredeste smil. “Mor, min skat!”, udbrød hun og omfavnede svigermor med overdrevet begejstring. “Undskyld forsinkelsen, men jeg var i tre butikker for at finde præcis de lys, du elsker!” Svigermor stivnede, overrasket over al den energi. “Jeg troede…”, begyndte hun, men Anna fortsatte allerede: “Og tænk – jeg mødte din veninde Beate på vejen! Sikke en pragtfuld kvinde, som altid fortæller sandheden, ikke?,” sagde Anna med betydningsfuldt blik, og så hvordan svigermor blev bleg. Hele middagen spillede Anna sin rolle til perfektion. Hun lagde svigermor de bedste bidder op, roste højlydt hvert eneste ord og spurgte utrætteligt om gode råd til husholdningen. “Mor, mener du, man koger hønsekødssuppe i fem eller seks timer? Og tæpperne – er det bedst at støvsuge om morgenen eller aftenen? Måske burde jeg sige mit job op? Mads har jo brug for en rigtig familie, ikke sandt?” Mads så forbløffet på Anna, familien udvekslede blikke. Men Anna fortsatte: “Har faktisk overvejet – måske skal jeg tage et kursus i husholdning? Måske droppe det dumme kirurgi… En kvinde skal jo være hjemmets vogter, ikke sandt, mor?” Svigermor trommede nervøst med gaflen mod tallerkenen. Hendes selvsikkerhed svandt for hvert minut. Og hvad der så skete? Ja, nogle historier skal måske læses til ende…