Alt Hvad Der Sker, Sker for det Bedste
Inge Bjerregaard mor til Vigga formede sin datter efter sig selv, og Vigga fulgte hende i alt. Inge betragtede sig selv som en stærk og succesfuld kvinde, så hun krævede altid, at hendes datter fulgte hendes råd med stålsat disciplin.
Vigga, sagde Inge skarpt, hvis du vil opnå det samme som mig, skal du gå præcis den vej, jeg viser dig. Ikke et skridt til siden. Jeg håber, du forstår det og tager det til dig for livet?
Ja, mor, svarede Vigga tålmodigt.
Vigga elskede sin mor, så hun prøvede virkelig at lytte og ville for alt i verden undgå at skuffe hende. Inge ville bare have sin datter til at være det perfekte billede på succes. Men jo større Vigga blev, jo sværere blev det at leve op til idealerne.
Et barn er nu engang et barn, og Vigga var ikke anderledes: hun spildte, rev i stykker, faldt og slog sig. Men i skolen strålede hun. Hun vidste nemlig, at en middelmådig karakter ville være en tragedie for hendes mor.
Vigga, det er en skændsel! Hvordan kunne du få 7? Respekterer du ikke din far og mig? Få det nu rettet med det samme!
Okay, mor, svarede datteren lydigt, men, mor det var kun én 7er, og det var en fejl…
Det er ligegyldigt, min pige du skal være den bedste og den klogeste af dem alle.
Det gik Vigga på, men hun rettede hurtigt sin karakter op. Hun afsluttede gymnasiet med et 12-tal på eksamensbeviset det kunne næppe være anderledes. Inge Bjerregaard var tilfreds, da Vigga kom ind på Københavns Universitet uden besvær.
Godt klaret, min pige, jeg er stolt af dig, sagde moren en sjælden gang, du må fortsætte ad samme vej.
Inge havde sit eget entreprenørfirma. Det var ikke typisk for kvinder, men hun styrede det med så sikker en hånd, at selv manlige forretningsfolk måtte bøje sig for hendes stædighed. Hun var ikke i tvivl om efter universitetet skulle datteren arbejde ved hendes side.
Vigga drømte dog om frihed fra familiens greb, at trække vejret frit ja, at læse i Århus eller Odense, måske, men det måtte hun glemme.
Du skal være, hvor jeg kan holde øje med dig, sagde moren bestemt. Ingen grund til at rejse til en anden by, vi har jo et universitet her!
Vigga protesterede ikke. På tredje år på studiet blev Vigga for første gang ramt af kærligheden, for alvor. Tidligere havde hun gået på enkelte dates, måske smuglet sig ud uden at sige det til mor, men aldrig noget dybtfølt.
Gorm med det vindende smil og de blå øjne fik hendes hjerte til at springe et slag over. Han læste i samme årgang, blot en anden retning. Hvor Vigga var stræber og dygtig, havde Gorm det sværere især med de skriftlige opgaver. En dag stoppede han hende på universitetets gang:
Vigga, kan du hjælpe mig med mit projekt? Jeg kan simpelthen ikke overskue det…
Selvfølgelig, svarede hun med skjult begejstring hun kunne virkelig godt lide Gorm.
Fra den dag begyndte Vigga at skrive opgaver for ham, mens Gorm takkede hende med kærlige blikke og var kæreste med hende. De gik ture, sad på caféer, var i biografen.
Inge blev mistænksom og spurgte lige ud.
Har du fundet dig en kæreste, Vigga?
Hvordan ved du det? Vigga blev overrasket.
Det står skrevet i ansigtet på dig! Præsenter mig for ham, jeg vil vide, hvad det er for en type!
Vigga inviterede Gorm på besøg. Forældrene tog pænt imod ham selv Inge var forholdsvis mild. Men da han gik, sagde moren straks:
Hvilken kærlighed, Vigga? Han udnytter dig bare. Han er jo ikke særligt kvik, hvad ser du dog i ham?
Det passer ikke, mor! for første gang svarede datteren. Gorm er ambitiøs, han læser meget og interesserer sig for vigtige emner. Ikke alle har dit stjerneintellekt og han er ung endnu!
Han er ikke den rette for dig, moren stod fast.
Vigga valgte at stå fast.
Mor, uanset hvad du siger, så elsker jeg Gorm og vil være sammen med ham.
Inge så overrasket og arrigt på hende, men orkede ikke modsige. En dag finder du ud af, at han bare er gennemsnitlig.
Vigga holdt fast og efter eksamen blev hun gift med Gorm. Hun var lettet over, at moren tog fejl.
Livet lærte dem, at det ofte er de jævne drenge, der klarer sig bedst også over stræberne. Sådan gik det Gorm: Han fik et eftertragtet job efter universitetet, mens Vigga fik stilling i Inges firma.
Gorm havde egen lejlighed, forældrene skænkede ham den som studiegave. Efter brylluppet følte Vigga sig endelig fri af mors opsyn men glæden blev kort. Inge hentede hende ind i firmaet igen.
En aften kommer Gorm hjem:
Vigga, de har forfremmet mig til afdelingsleder foreløbigt på prøve, men jeg vil gøre mit bedste!
Tre måneder senere var stillingen hans. Det begyndte at gå Gorm på, at hans højtuddannede kone stadig stod i skyggen af sin mor.
Vigga, det bliver aldrig til noget, hvis du altid knytter dig til din mors firma, sukkede han. Vil du være underlagt hende for evigt? Hun kører dig over, og du finder dig bare i det!
Det sved hos Vigga, men sandheden var til at få øje på. Over tid blev Gorm tavs, mere indelukket og ligeglad. Alligevel fandt Vigga en tryghed i stilheden han var der trods alt stadig.
Et år gik. En dag kom Gorm hjem med sænket blik:
Jeg har mødt en anden. Jeg elsker hende. Hun er… virkelig noget særligt.
For første gang i sit liv mistede Vigga besindelsen. Hun skreg, smed med service, kastede Gorms telefon ind i væggen, rev hans skjorter i stykker og faldt så til ro.
Han så på hende uden at sige noget, indtil han endelig sagde:
Du gemte temperamentet godt. Bare synd jeg først opdager det nu. Og han forlod hende.
Jeg hader dig, hviskede hun efter ham, samlede sine ting, lejede en lille lejlighed og gik.
Inge Bjerregaard fik hun ikke sagt noget til hun vidste alligevel, hvad svaret ville være. En måned, måske længere, gik det godt med at skjule situationen for moren, men Inges sans for forandringer var ikke til at tage fejl af.
Vigga, hvad foregår der? Du ser så trist og tom ud. Er der problemer med Gorm?
Nej, der er ikke noget problem med min mand for jeg har ingen mand mere.
Gud, jeg vidste det, han har forladt dig! Hvornår?
I april, svarede Vigga lavmælt.
Og du har ikke sagt et ord?
Vigga sukker. Hun kunne ikke afbryde morens salve af bebrejdelser mod Gorm og sig selv.
Jeg advarede dig! Men i det mindste blev du ikke hans tjener, og godt I ikke nåede at få børn. Husk på, fremover: lyt til mine råd. Forstået?
Mor, alt hvad der sker, sker for det bedste, svarede Vigga pludseligt, rejste sig og tilføjede: Jeg arbejder ikke for dig mere. Nu er det nok… og gik ud af kontoret, mens Inge overrasket blev siddende.
Vigga besluttede at forsvinde fra mors verden, for nu ville kritikken og kontrollen ingen ende tage.
Hun gik uden mål. Da hun steg af sporvognen på Amagerbro, missede hun et skridt og trådte ned i et hul. Smerten skar op gennem anklen.
Selvfølgelig, tænkte hun bittert.
Er du okay? En ung mand nåede frem til hende, da sporvognen trillede væk. Han hjalp hende op. Da hun prøvede at tage et skridt, vred hun sig i smerte.
Gør det ondt? Han lød ægte bekymret.
Rigtig meget, svarede hun med sammenbidte tænder.
Hold om min skulder jeg skal nok hjælpe dig til hospitalet, man ved aldrig.
Jeg hedder Jens. Hvad er dit navn?
Vigga.
På hospitalet viste det sig, at anklen kun var forvredet. Sygeplejersken lagde en spændt bandage, forklarede forløbet og sendte hende hjem. Jens ventede tålmodigt, kørte hende hjem til lejligheden.
Kan jeg få dit nummer? spurgte han venligt så kan jeg hjælpe dig, hvis der er brug for det.
Det havde Vigga ikke noget imod. Næste dag ringede Jens:
Mangler du noget? Jeg tænker, du stadig har ondt?
Noget juice og frugt og måske lidt brød… svarede hun prøvende.
Kort efter ringede det på døren, og Vigga humpede ud for at åbne. Jens trådte ind med favnen fuld af varer.
Hvorfor så meget?
Fordi vi skal fejre, at vi har mødt hinanden. Jeg hjælper gerne med maden eller ordner det hele, hvis du vil. Må jeg sige du til dig?
Vigga lo spontant det var så let og ukompliceret i hans selskab.
Jens tog teten: han dækkede op, lunede lidt mad, skænkede juice. Der var ingen vin han foretrak alkoholfri. Aftenen blev hyggelig.
Fire måneder senere blev Vigga og Jens gift. Et år efter fik de datteren Sissel. Når nogen spurgte, hvor hun havde fundet så fantastisk en mand, lo hun:
Han fandt mig på gaden… Tror du mig ikke? Så spørg ham selv…
Tak fordi du læste med! Held og lykke på din vej.
