Lisbeth følte sig virkelig udmattet. Hun havde været alene i seks år, siden hendes mand havde forladt hende. Datteren giftede sig for et år siden og flyttede til en anden by.
Lisbeth var kun toogfyrre, en skøn alder for en kvinde. Anden ungdom. Hun var huslig, en mesterkok, og hendes syltede agurker og tomater blev regnet som mesterværker. Men hvem skulle spise dem? Altanen var allerede fyldt med rækker af ubrugte glas.
“Jeg vil ikke visne i ensomhed, når jeg er så flot,” sagde Lisbeth til sine veninder. De svarede: “Nej! Find en mand! Der er masser af singler derude.” En af dem foreslog Lisbeth at prøve bureauet “Bedste Mand”. Lisbeth syntes, det var lidt pinligt og usselt at kontakte et bureau, men samtidig – det tal 42 nagede hende. De gamle bedstemors klokker slog på væggen med en skælvende lyd og mindede om, at tiden gik.
Lisbeth gik til bureauet. En venlig dame med hindbærrøde briller sagde:
– Vi har de bedste. Lad os kigge i vores database, sæt dig her ved siden af!
– Sådan set er de alle pæne, – fnisede Lisbeth. – Men hvordan finder man ud af, om han er den rette?
– Det har vi styr på, – svarede damen. – Vi tilbyder en uges prøveperiode. Nok tid til at vide, om man vil fortsætte eller finde en anden.
– Hvad tilbyder I?
– En mand!
– Hvordan det?
– Ja! Han bor hos dig i en uge. Vi er ikke generte her, men ingen galninge eller tosser, det lover vi.
Pludselig blev Lisbeth begejstret. Hun kunne virkelig lide ideen. Sammen med damen i hindbærrøde briller valgte de fem kandidater. Lisbeth betalte et mindre beløb og skyndte sig hjem. Den første skulle komme allerede i aften.
Lisbeth tog en grøn kjole på – håbets farve. Og satte ørestikkerne med diamanter i, som hun sjældent brugte.
Ding dong! – det ringede på døren.
Lisbeth kiggede først gennem dørspionen. Og så roser. Hun skreg næsten stille af glæde. Åbnede døren. Manden var elegant, ja, som på billedet.
De satte sig ved bordet, Lisbeth havde lavet mad i massevis. Buketten satte hun midt på bordet. Lisbeth så diskret på den charmerende gæst og tænkte: “Nu har jeg fundet ham! Ingen grund til at møde flere.”
De startede med salaten. Den kommende mand rynkede panden: “Hvorfor så meget salt?”. Lisbeth smilede forlegent og serverede en andesteg. Den kommende mand smagte på den: “Den er lidt sej…”. Resten imponerede heller ikke. I larmen glemte Lisbeth det vigtigste – vinen, hun havde nøje udvalgt. Hun skænkede op og sagde: “Skål for bekendtskabet!” Gæsten duftede til glasset, tog en lille tår: “Noget billigt sprøjt.” Rejste sig: “Lad os se, hvordan huset ser ud…”
Lisbeth tog buketten og rakte ham den: “Jeg kan slet ikke lide roser. Farvel.”
Om natten fældede Lisbeth en tåre, hun var såret. Men der ventede fire flere møder.
Den næste til at fremvise sig kom næste aften. Han gik selvsikkert ind: “Nå hej!”. Hans ånde lugtede af alkohol. Lisbeth spurgte: “Har du allerede fejret vores møde et sted?” Han grinede: “Åh, hold nu op! Har du fladskærm? Der starter en kamp nu. FCK – Brøndby. Så kan vi også tale om det hele.” Lisbeth svarede skarpt: “Du kan se fjernsyn derhjemme.”
Om natten græd hun igen lidt.
En dag senere kom den tredje kandidat. Ikke en pæn mand, slidt jakke, beskidte negle. Og skoene snavsede. Lisbeth overvejede allerede, hvordan hun kunne få ham ud på en høflig måde. Men alligevel besluttede hun sig for at give ham mad først. Han spiste grådigt, hurtigt og roste Lisbeth. Hun blev endda genert. Hun tog sine syltede sager frem. “Gud! – udbrød ikke-skønheden. – Det er det bedste, jeg nogensinde har smagt!”
Og så slog bedstemors ure. Ikke-skønheden lyttede: “Hvad er det for en knirken?” Han gik ind i stuen, stillede sig på en skammel, inspicerede uret: “Nu ordner jeg det! Har du værktøj?”
Og snart slog uret rent og tydeligt, Lisbeth var glad for at høre sådan en smuk lyd. Hun tænkte, at det var et tegn. Ikke-skønheden skulle blive hendes mand. Han var dygtig, og det med skoene og neglene – det kunne jo vaskes væk og ordnes. Desuden var han den tredje, et lykketal.
Nu ventede natten. Ja, Lisbeth havde forberedt sig, været på skønhedssalon, redt op med sengetøj prydet med store roser (for selv om hun sagde andet, elskede hun dem). Da Lisbeth kom ud af badeværelset, døsede hendes gæst allerede på sofaen, uden at have klædt sig ordentligt af. Det forstyrrede ikke Lisbeth. Hun kiggede på den sovende med blidhed: “Udmattet, stakkels fyr.” Og lagde sig forsigtigt ind under tæppet ved siden af.
Men så begyndte mareridtet. Denne handy mand begyndte at snorke. Virtuost, intenst, uden ophør. Lisbeth dækkede sig selv med en pude, derefter ham, vendte hans sovende krop – uden nytte. Hun sov ikke hele natten, hun led.
Om morgenen gik gæsten til køkkenet, hvor en dyster Lisbeth sad: “Nå, hvad? Skal jeg så flytte min ting herhen i aften?”
Lisbeth rystede på hovedet: “Nej, undskyld. Du er god, men… Nej!”
Den fjerde, skægget, lignede en helt fra en gammel, god dansk film om geologer. Hun lod ham endda ryge i køkkenet. Skægmanden tog et sug af sin cigaret og sagde: “Lisbeth, vi må afklare. Jeg er en fri mand. Jeg elsker fisketure, ture med vennerne. Og jeg bryder mig ikke om at få opkald med ‘Hvor er du?’ – okay?”
Lisbeth så ham aske i orkidépotten og spurgte: “Kan du også lide at se på kvinder?” Skægmanden grinede: “Hvorfor ikke? Som jeg sagde – frihed! Det er normalt for en mand.”
Efter hans besøg luftede Lisbeth længe ud i køkkenet. Hun havde hovedpine og følte sig vanvittigt udmattet, som om nogen havde drænet hende for tre liter blod. Hun orkede ikke engang at vaske op.
Om morgenen åbnede Lisbeth øjnene, der var solskin bag gardinerne, og spurverne sang glade. Lisbeth indså pludselig, hvor godt hun havde det. Lørdag. Hun havde ikke travlt, ingen forstyrrede hende, ingen klagede, intet snurrede, ingen snorkede. Opvasken? Den kunne vente. Fred og frihed.
Og så ringede telefonen: “Lisbeth! Det er fra bureauet ‘Bedste Mand’. I dag har du endnu en kandidat, husker du? Han er fantastisk, denne gang bliver det helt sikkert den rette!”
Lisbeth råbte nærmest i røret: “Fjern mig fra jeres liste! Slet mig fra basen! Ingen flere mænd! Den bedste mand er ham, der ikke findes!”
Og med en latter trak hun gardinerne fra.
