Drop det! Du lovede, at du ville sige op!
Mikkel, er du skør? spørger Freja, mens hun kommer til sig selv. Hvem springer fra en så god stilling? Ved du, hvad lønnen er?
Du jagter penge, svarer Mikkel afvisende. Eller har magten fået dig til at miste forstanden?
Læseren kan ikke holde ud at se en heltinde græde over en kold kop te. Men vores heltinde drikker ikke kaffe, og scenen, hvor vi møder hende, viser hende i dyb eftertanke over den ubehagelige te. Teen kunne erstattes af hyldeblomstsaft, æblejuice eller endda mælk, men smerten i hendes tanker vil ikke forsvinde.
Freja sidder i en blød kontorstol, men hun sidder helt på kanten, hovedet bøjet over den afkølede kop. Tankerne er tunge, og situationen virker håbløs. Entrækket er, at hendes søn ikke ser det hele. En sportslejr, der varer en måned, har taget drengen fra dem, mens lejrens ledere lover at bringe ham hjem glad og tilfreds. Lejren bidrager kun svagt til hendes bekymringer, men den egentlige årsag er Mikkel hendes ægtemand.
Ordet var hænger i luften. Er han stadig hendes mand, eller er han kun en del af fortiden? Det er som Schrödingers ægtemand. Freja grubler over, om han er her eller ej.
Mikkels sidste ord, før han smælder døren i, er:
Det er nok! Jeg vil ikke se dig igen! Du har ødelagt mit liv! Jeg går!
Det er uklart, om han forlader dem for altid eller blot en periode. Hvor længe? Indtil natten eller i flere dage? Ingen svar.
Hvis vi flytter skandalen længere frem, får vi måske mere klarhed. Det viser sig, at det var sportslejren, som Victor, deres søn, gik i. Freja betaler lejren med sin bonus, men bruger kun en del af den. Mikkel råber:
At smide 40.000 kr. ud af familiens budget kræver ingen genialitet! Men vi skulle have diskuteret det! Har vi ikke andre vigtige udgifter?
Freja svarer ligegyldigt:
Pengene er her! Hvad end vi mangler, kan vi købe det!
Mikkel stormer ud af døren, og Freja er såret. Hun føler, at hun ikke har gjort noget forkert. Hun har arbejdet, passet hjemmet og deres søn, og hun har givet ham kærlighed. Da hun stiller de hårde spørgsmål, får hun kun flere råb og beskyldninger.
Hvorfor? Hvad har jeg gjort? spørger hun, mens teen fortsætter med at køle af. Hvorfor nu? Hvad har lejren med det hele at gøre?
Kommercielle bygninger uden kort eller kompas er et mareridt for besøgende. Men de ansatte lærer med tiden bygningens kortlægning og kan finde frem til alt, de har brug for. Det er som et travlt myrerede, hvor Freja og Mikkel mødes som sælgerkaldkontakter uden formel uddannelse, kun med telefonen og en kold kundebase. De ringer hele dagen og tilbyder deres tjenester.
På deres første møde har de allerede bevist deres værd og er ansat, men presset og stressen får dem til at springe ud i parken i frokostpausen, hvor de mødes. De arbejder i forskellige virksomheder, og måske ville de ellers aldrig have krydset hinandens veje.
Da de har fælles problemer, kan de afslutte hinandens sætninger. En gensidig tiltrækning opstår, og deres korte ægteskab virker som en forudsigelig begivenhed. De beslutter at udskyde børn; Freja har en lejlighed, hun har arvet fra sin bedstemor, men hun vil have mere end kærlighed i hjemmet, så hun må arbejde.
Efter tre år i ægteskabet får Freja en forfremmelse og opdager, at hun er gravid.
Jeg har fået en forfremmelse, siger hun. Og jeg er gravid.
Mikkel jubler:
Hvor skønt! Men han spørger også med et grin:
Hvad gør dig mest glad?
Børn, selvfølgelig! svarer han. Forfremmelsen forsvinder ikke, men barnet skal fødes!
Frejas forståelse for beslutningen kommer først, mens hun sidder med den afkølede te. Mikkel har ingen forfremmelse på bordet, så han vælger at fokusere på barnet i stedet for sin egen karriere. Mens Freja er på barsel, falder hele familieøkonomien på hans skuldre, så han må præstere ekstra på arbejdet. Lønnen som manager er en basisløn plus provision, og jo flere handler, jo højere løn. Mikkel klarer sig, men får ingen forfremmelse.
Da Freja vender tilbage fra barsel, får hun den samme forfremmelse, hun tidligere afslog på grund af graviditeten. Det skaber en let nervøs stemning i familien. Freja skyder skylden på jalousi over Victor, mens Mikkel begynder at blive længere på kontoret. Begge får forfremmelse på samme tid: Mikkel bliver senior manager, og Freja leder en afdeling.
Mikkel er sparsom med ros, men taknemmelig for anerkendelse, og han begynder at presse på så Freja kan bruge mere tid hjemme.
Snart er jeg chef for afdelingen, siger han. Hvorfor sidder du i de støvede kontorer? Du ved, du passer bedre på hjemmet og barnet! Jeg vil forsørge jer!
Freja protesterer:
Jeg kan ikke bare gå, når jeg lige er blevet forfremmet. Folk stoler på mig!
Mikkel spørger, om arbejde er vigtigere end familien. Freja svarer, at alt er vigtigt for hende, og hun balancerer hjem, barn og arbejde. Hun foreslår en plan:
Lad mig afslutte de opgaver, jeg har, så kan jeg så trække mig tilbage og sige op.
Mikkel accepterer, uden at vide hvad chefen har i sinde. Chefen sender ham en ordre om afskedigelse, og Freja får den i hænderne. Hun er forvirret:
Jeg blev ikke spurgt! Jeg blev bare overrasket, da direktøren kom med et brev, blomster og en lykønskning!
Freja råber:
Drop det! Kom på arbejde på mandag og sig nej! Du lovede, at du ville afslutte!
Mikkel svarer:
Hvem kan sige nej til så meget løn? eller er du blevet svimmel af magten?
Freja svarer, at hun først tænker på familien, og hun har styr på både arbejde og hjem. Da bilen er købt og nøglerne er givet til Mikkel, falder spændingen. Renovationen er færdig, Victor går i en god skole, og de tager på ferie to gange om året.
Men en ny udfordring dukker op:
Vi skal have en anden bil, siger Freja. Jeg skal bare huske, hvordan jeg kører den nye.
Mikkel spørger, om han stadig er en egnet chauffør. De har hidtil arbejdet i samme bygning. Freja fortæller, at hun bliver overflyttet til hovedkontoret i centrum, og hvis Mikkel kører hende, vil han altid komme for sent i de uendelige trafikpropper.
Mikkel svarer tøvende, men accepterer. Freja minder ham om, at mens chefen er interesseret i ham, skal han udnytte de muligheder, der gives.
Den gamle sportslejr koster 40.000 kr., og Freja overfører pengene til lejrens konto, fordi hun tror, at Victor vil få både sjov og sundhed. Hun kunne have forstået, hvorfor Mikkel protesterede, men summen er kun en brøkdel af hendes bonus.
Mikkel indser, at hans jalousi er en simpel misundelse. Det er kun en almindelig misundelse, men han har aldrig klatret mere end en trin på den femten år lange karriere.
Freja mindes, hvordan Mikkel pressede på, at hun skulle blive husmor og ikke klatre over ham. Da bruddet næsten er uoverkommeligt, mister Mikkel kontrollen.
Lyden af en drejende nøgle i låsen bryder ind i Frejas tanker. Det kan kun være Mikkel. Hun læner sig tilbage i stolen, så kroppen slapper af.
Jeg er tilbage, siger Mikkel, da han træder ind.
For dine ting? spørger Freja.
Han giver hende et nedladende blik og svarer:
Jeg er hjemme!
Nej! svarer Freja med et smil. Du er kun tilbage for dine ting! Jeg vil ikke leve med dig længere!
Undskyld, siger han og går mod sofaen.
Jeg tilgiver dig ikke! svarer Freja hårdere. Jeg vil ikke tilgive dig! Du har allerede sagt alt! Jeg har besluttet mig! Jeg behøver ikke en mand, der ikke kan opnå noget, og jeg er ikke skyld i, at du tjener mindre! Jeg har gjort alt: arbejde, hjem, barn og dig!
Mikkel råber:
Så du tror, du er den eneste, der har tjent forfremmelser? Du er bare en chef!
Det er en skam, at teen er kold. Effektet ville have været større, men Mikkel tørrer blot ansigtet. Over den næste kop te, som stadig er varm, indser Freja, at Mikkel allerede fra starten har haft en konkurrenceånd. Han har levet for at overgå sin hustru, og jo større afstanden mellem dem blev, jo mere ødelagde det hans kærlighed. Om hun nogensinde vil finde svar, tænker hun over en ny kop te for i Danmark drikker man te bedst varm.
