Munken sagde: “Adopter en forældreløs. Så vil I få jeres eget barn, men I må aldrig smide det adopterede barn ud af hjemmet!”
Familien Hansen boede i udkanten af byen og kunne stolt kalde sig arvelige skræddere. Alle de rige i byen var deres kunder, hvilket gjorde, at familien Hansen levede ganske godt. Ingen vidste, hvor de skaffede de materialer af så høj kvalitet i en tid med mangel, for de holdt deres hemmeligheder tæt til kroppen. Det stod klart, at kun folk med penge på lommen kunne betale for tjenester fra sådanne mestre.
I efterkrigstiden kom en kvinde med et lille barn til familien Hansen. Kvinden var stærkt udmattet og bad om lidt mad. Det var tydeligt, at husets frue ikke var vant til at omgås tiggere og derfor smed kvinden ud. Hun satte sig ved familiens hegn, og mens hendes barn græd stille, gik det til sidst bort.
Kvinden blev siddende ved huset hele dagen og holdt fast i sit døde barns krop. Ingen ved, hvor hun siden hen tog hen, men med tiden begyndte familien Hansen at opleve så mange problemer, at de ville være vanskelige at beskrive.
Folk sagde, at det var Gud, der straffede dem for ikke at have hjulpet den stakkels kvinde. Alle kvinderne i familien Hansen fødte dødfødte børn. Og skulle et barn overleve, blev det senere meget sygt.
Anna, familiens datter, blev elsket af sine forældre over alt andet. De havde i alt tre børn, men deres drenge døde i barndommen.
Forældrene fulgte altid Annas bejlere nøje og ønskede sig en svigersøn med en god status.
Da en af Annas bejlere, der arbejdede i ambulance, begyndte at være voldelig, afbrød forældrene straks forholdet. De brød sig heller ikke om matematiklæreren. Familien Hansen drømte om, at Anna skulle finde en herre langt væk fra den onde skæbne hos familien.
Annas bedstefar drømte om, at hun ville gifte sig med en advokat, dommer eller en anden betydningsfuld person.
“Men hvad med kærlighed?” spurgte Anna med et smil.
“En mand elsker kun penge; han vænner sig til alt andet!”
“Elskede du din bedstemor?”
“Min kone kom fra en velhavende familie: Penge går til penge!”
Anna blev gift med sønnen af en højtstående embedsmand fra en nærliggende by.
Hele hendes familie var tilfreds med ægteskabet. De flyttede ind i et nyt hus. De havde alt, undtagen børn. Anna så mange læger, men ingen kunne give et svar.
En dag rådede en kvinde Anna til at besøge et kloster, hvor en gammel mand boede og hjalp barnløse par. På trods af familien Hansens manglende tro på mirakler besluttede de at prøve det. Anna, hendes mor, og far forklarede den gamle mand deres ulykke. Munken lyttede opmærksomt, men det var klart, at han forstod, at de ikke fortalte hele sandheden, da de skjulte denne synd for sig selv. Efter at have lyttet sagde han:
“I skal gøre en donation.”
“Hvor meget skal vi betale?” spurgte faderen.
Munken smilede.
“Det handler ikke om penge, offeret er ikke materielt.”
“Vi er enige i enhver udgift,” svarede han.
“Adopter en forældreløs. Så vil I få jeres eget barn, men I må aldrig smide det adopterede barn ud af hjemmet!”
Munken talte sørgmodigt til sine gæster. Han vidste, at han havde gjort det rigtige ved at give dem dette råd.
Familien Hansen overvejede længe munkenes ord, men besluttede sig til sidst og adopterede en to-årig dreng.
Da drengen blev fem, blev Anna gravid, og familien Hansen begyndte at presse på for at få drengen sendt tilbage til børnehjemmet. Annas mand modstod dette og bad om, at drengen kunne blive hos dem, men hans kone stod fast.
Anna skulle netop til at føde, og fortalte sin mand, at mens hun var på hospitalet, ville hendes far tage drengen tilbage til børnehjemmet. Hendes mand bad hende om ikke at gøre det.
Næste morgen, da Anna gik ned ad trappen, faldt hun og mistede barnet.
Hun gav deres adopterede søn skylden for ulykken og bad sin mand om straks at slippe af med ham. Hun skreg, at hun hadede drengen, fordi han havde taget hendes søn fra hende. Uden tøven pakkede hendes mand sine ting sammen med drengens og flyttede til sine forældre. Senere giftede han sig med en kvinde, der gav ham to drenge. De to forældre elskede den adopterede dreng og kaldte ham deres “skytsengel”.
Familien Hansen giver deres tidligere svigersøn skylden for alt, der skete med dem, fordi han forlod sin kone og tog deres søn med sig. Anna sørgede, men han viste ingen medlidenhed med hende…
