25. februar, København
Jeg var i gang med at støvsuge stuen og lave aftensmad, da min gode veninde Solvej ringede. Hun lød ophidset og næsten lettet og bad mig komme forbi med det samme, da Thomas netop havde forladt hende. Han var gået sin vej, for nu havde han fundet sig en anden kvinde ovre i Valby, hvilket kom som et chok for os begge.
Vi satte os hurtigt om spisebordet hjemme hos hende og åbnede en flaske rødvin for at markere vendepunktet det var tid til at fejre hendes frihed. Solvej havde boet sammen med Thomas i flere år, men det havde været en ulige kamp. Han var jaloux og nærmest besidderisk. Han krævede opmærksomhed konstant og kunne finde på at kaste med tallerkner i vrede, hvis han ikke var tilfreds med hendes madlavning. Dårligt humør kunne hænge som en tåge i lejligheden i flere uger ad gangen, hvor han næsten ikke sagde et ord.
Nu sad Solvej der, lettet og smilende, for første gang i lang tid. Hun fortalte, at Thomas endda havde forbudt hende at se os andre veninder, fordi han frygtede, vi ville påvirke hende negativt. Nu glædede hun sig bare over at kunne være sammen med dem, der virkelig satte pris på hende. Vi snakkede længe om mænd og deres jalousi og det pres, nogle af dem mener, de kan lægge på deres kærester.
Ingen vidste præcis, hvordan Thomas havde mødt den nye kvinde, men han besøgte hende ofte og sagde, det var for at træne hvilket lød som en tynd undskyldning. Solvej overvejede, om hun skulle kontakte kommunen, hvis han ikke blev ved med at betale børnepengene for deres søn, og vi jokede med lidt for mørk humor om at melde ham til politiet. Vi blev hængende hos hende hele aftenen, drak vin og udvekslede historier om gamle kærester, der ikke havde opført sig, som de burde.
En måned senere dukkede Thomas uventet op hjemme hos Solvej igen. Han så overrasket ud over hendes kølige velkomst han havde nok troet, hun ville tage imod ham med åbne arme. Han spurgte forvirret, hvad kvinder egentlig ønsker sig, og Solvej svarede ham roligt men fast: Kærlighed og respekt. Hun havde fundet en styrke i sig selv, hun aldrig havde mærket før, og hun var slet ikke interesseret i at tage ham tilbage. Thomas stod målløs og vidste ikke, hvad han skulle sige.
Den aften gik jeg hjem med tankerne fulde. Jeg lærte, at der kommer et tidspunkt, hvor man må finde sin egen styrke og sige fra over for dem, der ikke viser én ægte respekt. Det er i de øjeblikke, man endelig lærer at passe på sig selv.
