Hvorfor er du kommet til mig, mor? Du har jo altid hjulpet Lærke, så nu kan du bare gå til hende for hjælp! siger min søn til mig. Mikkel tilbød mig ikke engang at komme indenfor, han talte med mig ude på dørtrinet, hans ord var kolde og hans blik fremmed.
Min dreng, vil du virkelig ikke lukke din egen mor ind i dit hjem? Jeg kunne ikke holde tårerne tilbage, og begyndte at græde.
Mor, jeg forstår ikke, hvorfor du bliver sådan. Jeg har travlt, har ingen tid til ligegyldig snak, sagde han, og var på nippet til at lukke døren foran mig, da min svigerdatters stemme lød inde fra gangen.
Mikkel, hvem snakker du med? spurgte Amalie, og kom ud i entreen.
Mor, er det dig? sagde hun overrasket. Hvorfor står du ude i kulden, kom dog ind i varmen.
Mikkel trak bare på skuldrene, vendte sig om og gik, mens jeg stille trådte indenfor og begyndte at tage mine støvler af, lettet over, at Amalie havde budt mig velkommen. Jeg havde brug for en alvorlig samtale med dem.
Jeg har faktisk gjort min søn uret, men først nu forstår jeg det for alvor. Jeg har to børn: sønnen Mikkel og datteren Lærke. Og det endte sådan, at jeg hele tiden har hjulpet Lærke, mens jeg næsten glemte alt om Mikkel.
Jeg syntes altid, han ikke havde brug for min støtte, for han klarede sig jo fint på egen hånd. Men nu kan jeg se, at han faktisk bare gjorde alt for at bevise, at han kunne klare sig uden min hjælp og mine penge.
Der var penge, for jeg har i over 20 år arbejdet i udlandet først i Tyskland, nu i Norge men jeg sendte kun penge til Lærke. Det fortryder jeg meget nu, for min datter satte ikke pris på det, og da jeg selv havde det svært, vendte hun mig ryggen.
Jeg tog til Tyskland, da Mikkel var 18 og Lærke 16 år. De blev hos min mor, for deres far forlod os for mange år siden. Vi havde så lidt, at jeg så udlandseventyret som vores eneste chance.
For de første euro, jeg tjente, fik jeg renoveret vores hus uden for Aarhus, fik indlagt vand og rigtige toiletforhold. Min mor var så glad, for det havde vi aldrig haft før.
Senere sagde Lærke, hun ville giftes. Jeg syntes vel nok, hun var ung kun 19 år, men jeg modsatte mig det ikke. Hendes mand kom også fra vores egn, og de flyttede begge hjem til os.
Mikkel og svigersønnen gik dårligt i spænd, så snart var Mikkel selv gift, og han flyttede væk sammen med Amalie. Hun voksede op på et børnehjem, fik tildelt et lille værelse på et kollegie i Viborg, og der begyndte de så deres liv sammen.
Lærke erklærede kort og godt: Mor, jeg blev hjemme, så det hele bør være mit sådan var det bare for hende.
Mikkel sagde aldrig et ord om penge, og jeg lod mig nøje. Alt, jeg tjente, sendte jeg til Lærke, og hun bestemte, hvordan de blev brugt. Mikkel arbejdede selv og klarede sin familie uden min indblanding.
Da min mor døde, fortalte Lærke straks, at hun ville skilles. Hun har altid været den stædige type. Hvad vil du så gøre nu? spurgte jeg. Jeg tager med dig til Tyskland, sagde hun uden tøven.
Sådan endte vi begge to i Tyskland, men Lærke ønskede ikke at knokle, så det blev kun til jobs som rengøringshjælp, og de penge hun tjente gik til husleje og mad. Jeg arbejdede som au pair hos en tysk familie, så havde gratis kost og logi, og den tusind euro jeg fik udbetalt, tog hun for at spare op til at købe en lejlighed.
Hun ville nemlig blive i Tyskland og overtalte mig til at sælge vores hus i Danmark, så vi kunne skynde processen med en bolig. Det gjorde vi, men pengene slog ikke til. Med min opsparing plus huset kunne vi kun noget af vejen; så fandt Lærke en ny mand, han gav det sidste, og de flyttede ind i deres egen lille lejlighed.
Jeg tænkte ikke over, hvad jeg skulle gøre, når jeg ikke længere kunne arbejde, men det burde jeg have gjort. For jeg blev syg, og kan ikke længere arbejde. Jeg bad om at komme hos Lærke, som vi egentlig havde aftalt, men hun sagde, de ikke havde plads, og jeg burde tage mig sammen, blive rask og ud at tjene igen.
Det kunne jeg ikke, så jeg tog hjem til Danmark. Men nu har jeg jo intet hjem, for huset er solgt. Jeg har kun en grund i landsbyen, næsten en hektar, men enten må den sælges, eller også må jeg bygge men hvorfra skulle jeg tage pengene?
Derfor gik jeg til Mikkel, for at spørge om han ville hjælpe mig med at sælge jorden. Jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle gøre.
Han var så såret, at han næsten dårligt kunne se på mig, men Amalie lod mig ikke bare komme ind hun fandt tilmed en løsning.
Mor, Mikkel og jeg leder faktisk efter en grund. Vi drømmer om at bygge vores eget hus. Hvis du vil, kan vi bygge på din grund. Når huset står færdigt, flytter du ind hos os, foreslog Amalie.
Mikkel brummede lidt, men jo mere han tænkte over det, desto mere syntes han om ideen. Og allerede inden aftenen var omme, havde han glemt, at han var vred.
Amalie stod på, at jeg skulle blive, lavede aftensmad til mig, redte op til natten, og lovede, vi ville tage til lægen sammen næste morgen.
Hvorfor gør du alt det her for mig? spurgte jeg hende.
Fordi jeg aldrig har haft en mor så nu har jeg, smilede hun.
Sådan gik det til, at mit eget kød og blod vendte mig ryggen, mens min svigerdatter tog imod mig med åbne arme.
