På fabrikken kunne mændene sjældent holde sig, når de så efternavnet på Svend. Og kvinderne, for den sags skyld. Især første gang de hørte det. Denne morgen stod der en ny vagtdame ved porten, omkring fyrre år gammel, og da hun tjekkede Svends adgangskort, begyndte hun straks at grine.
Nå, men dog! Griskov?! Findes der vitterligt sådan et efternavn?
Det kan du tro, svarede Svend muntert og slog over på du straks, for damen så nu slet ikke ældre ud end ham selv. Der findes mange mærkelige ting i Danmark, skulle jeg hilse at sige.
Det er alligevel sjovt. Hvor har din familie fået sådan et navn fra? spurgte hun nysgerrigt videre. Griskov… altså!
Svend havde for længst udviklet et repertoire af svar til netop dét spørgsmål.
Ja, altså… Ifølge familiehistorien blev min tipoldemor lidt for gode venner med en nisse en mørk decembernat, og så, ja… skete der ting og sager. Og vupti, sådan opstod navnet Griskov i familien.
I stedet for at grine af Svends sædvanlige morsomhed, lavede damen så alvorligt et ansigt, at Svend selv måtte knække sammen af grin.
Mener du det alvorligt? hviskede hun forskrækket.
Ja, selvfølgelig, blev han ved. Vi Griskover har alle lidt paranormale talenter. Så du må hellere lade være med at lægge dig ud med mig, sødeste. For hvis jeg bliver uvenner med dig, tja, så kan det være, jeg dukker op hjemme hos dig i nat, forklædt som nisse og holder dig vågen hele natten.
Nu betragtede vagten ham mistroisk med et klik med kuglepennen og sagde myndigt:
Lad nu være med at skræmme mig! Jeg kan altså sagtens finde ud af at håndtere en nisse. Gå du bare videre, så du ikke laver kø.
Om aftenen, da Svend traskede hjem, sad den selvsamme kontrol-dame stadig bag skranken nu med rynkede bryn.
Hva er der galt, søde? spurgte Svend med sit mest charmerende smil.
Jeg er ikke din søde! Jeg hedder Margrethe Elving! Og lad nu være med at glo, gå nu.
Nå for søren, tænkte Svend, da han gik gennem svingdøren, nu har jeg åbenbart fået mig en fjende. Hun kan vist ikke tage en spøg
Dagen efter var Margrethe ikke ved porten, men i frokostpausen kom hun marcherende ind i kantinen og satte sig over for Svend, netop som han tog endnu en bid af sin frikadelle med kartoffelmos. Med lav stemme, næsten som en slange, hviskede hun:
Nå, så indrøm det, Griskov. Var det dig i nat?
Svend var tæt på at få sin kartoffelmos galt i halsen.
Øh, hvad taler du om, Margrethe Elving? Hvad mener du med mig?
Lad nu være, du advarede mig selv i går! hvæsede hun nærmest. Du sagde, at man ikke skulle lægge sig ud med dig.
Og hvad så?
At du godt kunne finde på at dukke op som nisse om natten! Var det ikke det, du sagde?
Du kan da ikke mene det alvorligt? udbrød Svend fortvivlet. Det var jo for sjov, det siger jeg til alle! Normalt griner folk altså!
Margrethe så bare endnu mere alvorlig ud og stirrede ham lige i øjnene.
Ja, men i nat! Jeg havde lige lagt mig og så PLUDSELIG mærker jeg, at dynen glider af, og noget blødt griber mig om benet. Altså, jeg var ved at gå til af skræk!
Hva?! Mener du, at jeg kravlede ind ad dit vindue midt om natten?
Ja, hvordan du kom ind, ved jeg ikke, men jeg sværger, jeg mærkede din hånd!
Min?! Er du sikker på, det ikke bare var din eksmand, der lavede lidt fis?
Hvilken eksmand!? Jeg har været skilt i fem år. Det var DIG! INGEN ANDRE!
Men hvorfor i alverden tror du det?
Fordi du hedder Griskov, og din bedstemor havde jo noget kørende med en nisse, som du selv sagde!
Jamen det ER altså bare for sjov, jeg siger det til alle. Det er ren fis og ballade Og du er den første, der ikke griner!
Ja, og nu er det dig, der må stå til ansvar! hvæsede Margrethe. Det er DIN skyld, at jeg ikke sov et sekund i nat. Hver gang jeg lukkede øjnene, raslede og puslede det i alle hjørner.
Margrethe for pokker, det er indbildning! Jeg LOVER, det var ikke mig!
Men Margrethe rystede langsomt på hovedet.
Nej, Griskov, du snor dig ikke uden om. Du har selv rodet dig ud i det her så nu må du også rydde op.
Rydde op?! Hvordan mener du?
Nu har jeg snakket lidt rundt blandt folk. Du er, så vidt jeg ved, ikke gift.
Det passer.
Så er sagen klar. I aften bliver du hos mig! Det er der vel ingen, der tager skade af, vel?
Undskyld, hvad siger du?
Jeg mener, at du skal sove ved min side og holde de dér spøgelser væk! Jeg tør ikke sove alene i mørke længere, og med lys sover jeg elendigt. Er du med?
Eh… ja, nikkede Svend, godt klar over, at diskussion var nytteløs. Og hvornår skal jeg komme?
Lige efter fyraften. Så går vi sammen. Du får mad, en varm seng, og så vækker jeg dig klokken ni og så står du vagt ved min side hele natten.
Det siger vist sig selv, at efter dén nat gik Svend aldrig rigtig væk fra Margrethe igen. For damen viste sig faktisk at være ganske sød. Ja, lidt nervøs og letpåvirkelig, men først og fremmest omsorgsfuld og til hans egen overraskelse ret kærlig. Og hvad mere kan en mand dog ønske sig af en kvinde? Bare lidt varme og forståelse. Det er rigeligt for en Griskov.
