Når jeg så, hvordan Mads igen sad og tegnede Spider-Man i sin kladde i stedet for at løse matematikopgaven, forstod jeg og hans mor godt, at det eneste familiemedlem med en tryg og ubekymret fremtid, var katten.
Vi havde prøvet alt adskillige privatundervisere havde forsøgt at vække Mads interesse for naturvidenskab. Tværtimod, efter hver ny underviser blev han kun mere filosofisk anlagt. Verden var for ham et stort cirkus, mente han det rene hurlumhej. Ægte lykke fandt han i at lave ingenting, spise chokoladeboller og se tegnefilm på mobilen.
Da vi for længst havde opgivet at kæmpe og knap nok holdt armene oppe, faldt jeg tilfældigt over en mærkelig annonce på nettet: “Sælger vægtstang og tilbyder kærlig indføring i både skolefag og sport til børn, familie, venner, naboer. Egen tilgang. Arbejder med matematik, historie, dansk og engelsk, biceps, triceps, ben, skuldre, litteratur, bryst. Med venlig hilsen Ulrik.”
Vores forældrevagtsomhed blev blæst væk af den rene desperation. Jeg tastede nummeret, og efter blot et par ring lød en tung, let forpustet stemme i røret.
Ja, hallo? Lød Ulriks stemme, bag hvilken jeg kunne høre rytmiske metalslag og klirren.
Goddag, jeg ringer angående annoncen.
Vægtstangen er solgt, sagde Ulrik og tog næsten røret fra øret.
Nej, nej, jeg vil gerne have undervisning til min søn matematik, dansk, litteratur.
Alder, vægt, færdigheder?
Den korthed både skræmte og inspirerede mig. Lyden af metalslag blev afløst af svirrende sjippetorv. Jeg kunne næsten fornemme svedlugten gennem telefonen.
Ni år, femogtyve kilo, kan næsten lægge sammen på papir og…
Hvor mange armbøjninger klarer han?
Undskyld, hvad?
Hvor mange armbøjninger og hvor mange pull-ups? gentog Ulrik.
Øh, fem stykker måske… tror jeg.
Kender han forskel på præfiks og suffiks?
Øhh, jeg er ikke sikker, jeg må spørge min kone…
Hvilket udstyr har I derhjemme?
Udstyr?
Passer, gradskive, expander, kettlebells?
Kun en trælineal.
Fint. Send adressen, jeg er der inden for en time, sagde Ulrik og råbte: Bredere ben, rank ryg! Det var ikke til dig, jeg har historietime! og lagde på.
Jeg blev stående med rank ryg og benene let spredt et øjeblik, før jeg gik ind til Mads.
Da jeg fortalte om den nye underviser, reagerede Mads, som han plejer skruede op for fjernsynet og bad om te og en ostemad. Intet forsøg på intellektuel stimulans rørte ham.
Det ringede på døren, og Mads mor kiggede i dørspionen. Alt, hun så, var et brystparti, der vækkede en vis misundelse.
Goddag, lød det, da en bjerg af muskler i tætsiddende T-shirt, og som duftede af kokosshampoo, trådte ind i entréen. Hvor er jeres OL-håb?
Vivi… frøs min kone frem, Det må være ham med Opelen, du ville prøve at få til at se bedre med en seddel under viskeren!
Undskyld, lød det inde fra lejligheden, en misforståelse, jeg er øjenlæge… i fortiden.
Ulrik Henriksen hedder jeg, underviser nu om dage, sagde han.
Nå, det er dig, sagde jeg lettet, da jeg dukkede op fra soveværelset. Undskyld, vi genkendte dig ikke. Skal jeg tage din taske?
Ulrik rakte mig en ishockeytaske, og da jeg tog den, hev den mig næsten mod gulvet. Katten nåede på frygtens vinger at drøne gennem gang, to værelser og ind bag en låst dør.
Hvad har du i den taske? stønnede jeg, mens jeg slæbte den hen til Mads værelse.
Undervisningsmateriale til indskolingen inklusive fysik.
Mads lå, som han plejede, halvt sunket ned i sofaen og så på sin mobil, da døren gik op. Det var nok til at overraske ham.
Tag fra! Tag fra! råbte jeg, men Ulrik gik bare roligt rundt i værelset og spejdede.
Har I et slagbor?
Til hvad? spurgte jeg.
Til at træne dansk. sagde Ulrik og trak en pull-up-bar, en boksepude og et tov op af tasken.
Jeg spørger naboen, mumlede jeg træt. Men her er Mads. Jeg hev min søn op af sofaen, han ragede kun Ulrik til knæet. Mads, det her er din nye underviser.
Hvordan har du fået så store muskler? var det første, Mads spurgte om.
Jeg lagde sammen på papir, svarede Ulrik og begyndte at stable vægtskiver fra tasken i små tårne.
God fornøjelse, sagde jeg og forlod helst rummet.
Er du stærkere end Spider-Man?
Kan Spider-Man bænkpresse 200 kilo?
Mads forstod ikke helt spørgsmålet men anede, at svaret nok var nej.
Jeg hader timer, bekendtgjorde han straks.
Timer er for tabere. Vi træner maven nu.
Ulrik lagde sig på gulvet og begyndte at træne. Mads kiggede bare på og ventede på, at den mærkelige underviser skulle blive træt, men han skiftede bare tempo og smed ekstra vægte på. Efter mavetræningen tog Ulrik sig af håndvægte, derpå expander, sluttede af med armbøjninger.
Så! Husker du det hele? Vil du være stærk? Eller vil du ende som dit mutant-helte-idol, viklet ind i spindelvæv og støv?
Mads rystede ivrigt på hovedet.
Så gør alle øvelser 3 gange 45 minus 39. Start med mavebøjninger.
Hvor meget er det?
Det må du selv regne ud.
Jeg fandt kun en boremaskine, ikke et slagbor, kom jeg ind og så Mads kæmpe med et armbøjning Jeg kommer senere! hviskede jeg og sneg mig ud igjen.
***
Næste morgen, halv seks, ringede det på. Jeg luskede træt ud i entreen, klar med en mindre byge af hårde gloser til morgenstunden. Men da jeg så Ulriks kæmpemæssige isse i døråbningen, glemte jeg, hvad jeg skulle sige. Han virkede endnu større end i går, selv hans øjenposer lignede biceps.
Nu står den på historie og geografi påklædning: kondisko, t-shirt og shorts. Dagens lektion: langdistanceløb og udforskning af byens landskab og historie.
Han går kun i 3. klasse, de fag har han ikke endnu, gabte jeg.
Digtlæsning er også obligatorisk. Kommer du med?
Nej tak, jeg klarede mig godt i skolen.
Hvornår forlod mongolerne egentlig Danmark, ved du det?
Ehm… jeg skal vække Mads nu, sagde jeg og forsvandt ind på hans værelse.
Da jeg havde forsøgt lidt, kom jeg tilbage og over hviskende:
Han vågner ikke.
Klæd ham på, han vågner på vej ud, foreslog Ulrik.
***
Tre gange om ugen dukkede Ulrik op: mandag bryst, triceps, skuldre, matematik, dansk; onsdag ryg, biceps, litteratur, engelsk; fredag ben, geografi, historie.
Efter tre uger trådte Mads ind i køkkenet uden trøje, og jeg skjulte skamfuldt min ølvom bag elkedlen, da jeg så hans markante muskler. Han var blevet stærkere, havde rank holdning og tyssede på os, når vi sad for meget ned.
Jeg synes altså ikke, det er normalt, sagde Mads mor en aften. Ved du, hvad han ønsker sig til fødselsdag?
Ja, en Xbox. Han har allerede spurgt mig.
Nej! En ribbe og en blender til smoothies. Jeg tror ikke, Ulrik er en underviser, han er bare en gal fitnesscoach, der ødelægger vores barns helbred.
De laver da også matematik… tror jeg?
Har du set en skolebog i hans hænder?
Jo, kalorietabellen…
Det siger alt. Du ved jo godt, at fitnessfolk tit ikke er… helt kloge.
Hvad mener du?
Ikke så kvikke! sagde hun og trommede på glasbordet. Og sådan bliver Mads også!
Måske er det bedre med en dum bodybuilder end en svag kontornørd?
Jeg vil bare have en helt almindelig dreng! Jeg vil have, at det stopper nu!
Telefonen ringede.
Det er klasselæreren, sagde hun og tog den.
Ja, hvad har han nu lavet? Ja, jeg kommer straks.
Hvad er der sket?
Mads har været i slagsmål. Kan du nu se, hvor det fører hen!
Jeg går med.
***
Vi tog en taxa til skolen og blev straks kaldt ind til skolelederen.
Det var den undervisning 3. klasse og allerede til samtale hos skolelederen.
På kontoret væltede forældre, børn, skolepsykolog og klasselæreren ind. Lyden var så høj, at flygelet i musiklokalet gik ud af stemning.
Det her er et uddannelsessted, ikke et fitnesscenter! rasede en af mødrene mod mig.
Hvad er det, der er sket?
Klasselæreren forklarede:
Mads har tvunget drengene til at lave chin-ups og regne brøker i frikvarteret.
Undskyld, hvad?
Skiftevis chin-ups, med stigende belastning, sagde Mads.
Stille! Det var mod deres vilje, Mads truede dem!
De startede! De ville slå mig, fordi jeg rettede dem, når de brugte ukvemsord.
Hvordan rettede du dem?
Jeg forklarede, hvordan man bøjer ord som mobbeoffer og blærerøv. De gik løs på mig, så jeg måtte svare igen. Som Ulrik siger: “Har du meget energi, kan du tage flere chin-ups,” og “i stedet for slagsmål, lær dem at dividere.”
Han truede med at hive rødderne op, hvis vi kom tættere på! græd en af drengene.
Han hører ikke til her! råbte en forarget mor.
Så, vent lige, sagde jeg. Var der slet ikke slagsmål?
De andre forældre rystede på hovedet.
Så min søn svarede på mobning med matematik og chin-ups?
Og han fik os til at løbe på stadion og læse Halfdan Rasmussen!
Se, sagde jeg roligt til min kone, og du var bange for, at han blev dum af det.
Jeg vil gerne undskylde, sagde skolelederen pludselig.
Han skal undskylde! brølede en far og pegede på Mads.
Nej, undskyld til Mads forældre. Jeres søn er dygtig, fortsatte skolelederen. Men han må over i 4. klasse, han er milevidt foran skolens program.
Der blev helt stille. Misundelse og irritation bredte sig, og folk silede ud af lokalet uden øjenkontakt.
Ulrik, sagde jeg ude på gangen, vi rykker op i 4. klasse. Nye fag på vej.
***
En uge senere gik Mads i 4. klasse, og to uger efter deltog han i crossfit-konkurrence og forberedte sig til sin første børnelitterære olympiade. En måned efter ringede en af forældrene fra den tidligere klasse og bad om Ulriks nummer.
Efterhånden opstod der nærmest et juniorhold med fokus på både kloge hoveder og stærke kroppe. Børnene blev kun smidt ud, hvis de ikke passede deres lektier ikke hvis de ikke kunne klare burpees eller pull-ups.
Når Sémion igen tegner endnu en Spider-Man i hæftet i stedet for at løse matematikopgaven, forstår forældrene, at det kun er katten, der kan regne med en ubekymret og tryg fremtid i familien.
