– Hej, undskyld at jeg forstyrrer. Jeg er din underbo,
sagde den ældre kvinde og kiggede op.
– Jeg skal nok skrue ned for musikken, – svarede pigen i den lyse morgenkåbe og vippede sit glas rødvin.
– Nej nej, jeg kom bare fordi min mands arbejde ringede. Han skal skynde sig ind et eller andet sted.
– Har det noget med helbredet at gøre?
– De sagde bare det var vigtigt. Jeg kan ikke køre min søn helt over til min mor, det ville tage for lang tid. Kan du ikke kigge til ham? Han er syv et halvt, kan i princippet godt være alene, men jeg bliver så nervøs.
– Selvfølgelig, jeg skifter lige tøj og kommer ned.
– Han er ret rolig. Sidder mest med sin tablet eller stiller tusind spørgsmål.
***
Pigen, nu i hvid top og jeans, sad ved spisebordet og nippede til en kop te mens hun talte lavmælt i telefonen:
– Den der Nielsen fra regnskab er godt nok tungnem. Alle kan da se hvordan hun smisker for Per Jørgensen…
Ind kom en dreng med tablet i hænderne. Lyde fra MythBusters strømmede ud. På drengens trøje stod der: Fremtiden er robotter!
– Nå, jeg ringer tilbage senere. Deltager i lidt nabovenlighed her. – afsluttede hun samtalen. – Hej, jeg hedder Mette. Vil du have te?
– Nej tak. Jeg hedder Magnus. Det sagde min mor du også gjorde. Du er pænt klædt på… Men mor siger, at alle pæne kvinder er ulykkelige. Far siger så, at ifølge den logik er mor grim, eller deres ægteskab elendigt.
– I har da humor derhjemme. Tak for komplimentet!
– Hvor er din mand?
– Han gik… i Brugsen. For tre år siden.
– Nåh, han gik fra dig!
– Nå, de samtaler kræver altså noget stærkere end te…
– Der står en flaske vin i køleskabet tror jeg.
– Tak, men jeg tager hellere te. Jeg er jo gæst.
– Mette, du burde finde dig en mand.
– Magnus, jeg venter til du bliver gammel nok. Men hvor finder man dem henne?
– Præcis. Jeg så i nyhederne engang, at man skal forestille sig præcis det, man vil have.
– Send mig lige linket så. Kort sagt: gerne en der er rig, pæn, venlig og elsker mig, tager sig af mig
– Men hvorfor skulle han vælge dig så?
– Hvad mener du?
– Hvis han har det hele, vil han sikkert have én, der også giver noget. Ikke bare nogen der bor i hans lejlighed og drikker hans vin.
– Hvor var det nu du sagde vinen stod? – Mette fandt flasken, hældte teen ud og fyldte koppen med vin.
– Jeg så dokumentar om rige mænds koner, de blev alle ensomme og begyndte at drikke.
– Det kaldes ensomhed, Magnus, skål nej, spøg til side!
– Ved du hvem jeg skal giftes med?
– Dig selvf. Med mig!
– Næh, med Sofie. Hun er sej! Hun er i min robotklub. Til en konkurrence kunne vores moduler ikke finde hinanden via Bluetooth. Jeg gik helt i panik, men hun holdt hovedet koldt og tog dem med udenfor, hvor der var mindre støj, og så virkede det! Vi vandt. Hun er klogere end mig, man kan stole på hende. Det er en man bliver glad for.
Mette tømte vinglasset og hældte op igen.
– Pokkers også, så napper Sofie allerede en som dig Mener du, jeg skal finde en fyr på mit job?
– De stærke bliver opsøgt, de svage leder. Du leder ikke efter tomater i Føtex, gør du?
– Helt ærligt, det der psykologsnak er sort snak for mig.
– Bliv selv stærk, rig og rare. Kan du følge mig?
– Og hvad skal jeg så med nogen? Så kunne jeg da bare tage ud og rejse, lære engelsk, danse, lave mad blive rigtig god til taco!
– Hvad stopper dig helt ærligt nu?
– At jeg ikke har en mand til at betale for det.
– Ja, så er du jo faktisk en slags parasit.
– Hey, nu må du dæmpe dig! Jeg vil jo bare have almindelig kvindelykke.
– Du skal nok skrue ned for filmene! Ellers bruger du livet på at vente på én, der ikke findes, i stedet for at leve.
– Hold op! Du er for snusfornuftig, ind på værelset og i seng!
Drengen gik ind i værelset. Mette tørrede hurtigt en tåre væk og tømte resten af glasset. Telefonen ringede, hun afviste opkaldet. Døren gik op. Ind trådte underboen og hendes mand, begge grinende og lidt høje på vin.
– Tusind tak, Mette!
– Jamen det var da så lidt. Jeg har fået smagt lidt på jeres vin
– Det gør ikke noget! Det vigtigste er, du passede Magnus.
– Alt vel med din mand?
– Ja, han og kollegaerne lavede sjov. Det er vores første kys-dag! Jeg kom forbi hans arbejde, så lå han på gulvet med et skilt på brystet: Jeg er Tornerose kys mig! Og så i biffen og vin bagefter. Som i gamle dage.
– Har I haft møde om at gøre mig misundelig? Jeg må se at komme af sted.
– Har Magnus opført sig ordentligt?
– Ubehøvlet. Må jeg ikke komme lidt oftere og opdrage på ham?
Nogle gange er det bedste selskab én, der får dig til at tænke. Drømmene skal nok klare sig, men virkeligheden trænger nogle gange til en, der siger sandheden, så vi husker at skabe vores eget lykke, hvor vi er.
