Jeg rådede dig til at stoppe efter det tredje barn. Jeg gik endda så langt som at købe nogle specielle piller til dig, i håbet om at du ville tænke dig om en ekstra gang, før du satte gang i næste runde baby-produktion. Men alle mine anstrengelser har åbenbart været spildt.
Hvor mange unger har du egentlig tænkt dig at få? spurgte min svigermor, Karen, med en stemme, der dryppede af ironi.
Skal vi ikke lade være med at kaste sarcasme? Er du virkelig så sur, fordi Peter fortalte dig om min graviditet? svarede Rikke roligt.
Selvfølgelig er jeg det! Jeg sagde jo, du skulle stoppe efter tredje barn. Jeg købte dig de der specialpiller, fordi jeg troede, de ville få dig til at overveje, hvad du laver. Men det var forgæves, beklagede svigermor Karen sig.
Vi forstår dit synspunkt, men vi vil altså ikke gå imod naturen, svarede Rikke med et lille, uforskyldt smil.
Tager I pis på mig? Så kan I i hvert fald ikke regne med min hjælp fremover! udbrød Karen.
Rikke var lige ved at svare igen, da telefonen pludselig skraldede løs.
Karen har aldrig været typen, der overøser sin familie med omsorg. Hun henter ikke sine børnebørn til weekendhygge, og hvis der kommer slik eller gaver, så er det kun til fødselsdagene og kun lige akkurat nok til, at det kan kaldes en gave. Økonomisk kunne Rikke og Peter klare sig selv helt fint. Da Rikke blev gravid tredje gang, krævede Karen abort, men parret nægtede og mærkeligt nok endte Karen med at bløde op over for sit nye barnebarn. Men selvfølgelig blev Rikke gravid igen! Hun prøvede at holde sin evige strid med svigermor væk fra Peters ører, så længe børnene og hun selv havde det godt.
Peter har et solidt job, og Rikke arbejder hjemmefra på deltid. Da hendes lille firma begyndte at blomstre, ansatte hun ovenikøbet en studentermedhjælper til at assistere med børnene. Det hele kunne have været rosenrødt hvis ikke det havde været for Karens indstilling. Hun har aldrig brudt sig om Rikke, og hun slap aldrig håbet om, at Peter ville gå fra hende. De drømme blev knust, og så kom børnene væltende.
Rikke mistænker, at svigermor opponerer mod et fjerde barnebarn, fordi det betyder, at alle Peters penge vil gå til familien og ikke til Karen selv. Hun har været vant til at leve blødt. Peter har betalt alle tandlægeregninger, sendt hende til wellness, og finpudset boligen, når hun følte for lidt fornyelse. Karen frygtede, at hun nu mister sin forsørgelseskanal! Nu er hun bange for, at hun skal til at sige nej til ting, hun egentlig ikke kan undvære.
Rikke prøvede at ignorere den evige negativitet fra svigermor, men det påvirkede hende selv også mere end hun ville indrømme. Men ærligt talt var det meget usandsynligt, at Karen kunne bestemme over det unge pars beslutninger. De ville altså have et fjerdre barn!
Så, hvad gør man egentligt med en mor, der blander sig så meget i sine voksnes børns liv? Sagde nogen svigermor på steroider? Nå, vi tager bare endnu en kop kaffe og håber på bedre vejr sådan gør vi jo i Danmark.
