I går var jeg forbi min nabo Mikkel for at låne hans boremaskine. Han åbnede døren iført afslappede bukser og en T-shirt.
Kom bare ind, jeg spiste lige aftensmad, sagde han.
Jeg trådte ind. Lejligheden var pæn og ren, og duften af stegt kylling hang stadig i køkkenet. På spisebordet stod hans bærbare computer og et glas rødvin.
Mikkel er 51 år, har boet alene i snart 12 år. Han blev skilt for længe siden, arbejder som ingeniør og tjener omkring 38.000 kroner om måneden.
Vi har kendt hinanden de fem år, jeg har boet her. Jeg har aldrig set ham sammen med en kvinde, ikke engang på besøg.
Han rakte mig boremaskinen og fandt et glas whisky frem:
Sæt dig ned, nu du er her. Det er længe siden, vi har talt.
Vi satte os i køkkenet og tog et par glas.
Jeg spurgte så:
Mikkel, hvordan kan det være, du er alene? Søger du ikke nogen?
Mikkel så smilende på mig.
Ved du hvad, Thomas jeg har været single så længe, at jeg er kommet frem til, at det egentlig passer mig meget bedre. Der er seks gode grunde, som jeg selv har måttet sande.
Første grund: Frygten for økonomisk ruin ved skilsmisse
Mikkel begyndte:
Jeg blev skilt for tolv år siden. Var gift med Signe i atten år. Vi har en datter, Frederikke, som nu er 28 og bor for sig selv.
Han tog en slurk:
Signe var mig utro, og jeg gik. Vi endte med at skulle dele lejligheden ligeligt, selv om jeg havde sat størstedelen af min løn ind på det lån. Vi solgte lejligheden, splittede pengene, og jeg købte denne lille toværelses.
Han kiggede på mig:
Thomas, jeg mistede halvdelen af det, jeg havde sparet op, på grund af hendes utroskab. Og det er bare sådan, loven fungerer. Jeg arbejdede og betalte det meste selv alligevel tog hun halvdelen.
Ja, det er jo desværre sådan det er sagde jeg.
Præcis, og fortæl mig så, hvorfor jeg skulle tage chancen igen? Hvad hvis jeg møder en kvinde, vi flytter sammen, deler økonomien og køber en bil eller et rækkehus? Hvis hun går, står jeg igen med risikoen.
Jeg tav. Han fortsatte.
Anden grund: Mangel på opbakning til ens drømme
Se, Thomas jeg har en drøm om at købe en gammel Nimbus-motorcykel, istandsætte den og køre rundt i weekenderne. Jeg har sparet op i over et år og skal snart købe den.
Han tog lidt vand:
Da jeg var gift, ville jeg lære at spille guitar. Jeg købte en og begyndte til undervisning. Signe sagde: Hvorfor det? Du er ikke Kim Larsen. Jeg stoppede. Ville ud og sejle kano i Sverige. Hun sagde: Er du blevet vanvittig? Vi har jo boliglån. Det blev ikke til noget.
Han så ud ad vinduet.
Kvinder ser ofte vores drømme som barnlige eller urealistiske. Nu, hvor jeg er alene, kan jeg gøre, hvad jeg vil. Snart har jeg den motorcykel og ingen siger, jeg er fjollet.
Tredje grund: Kvinders oppustede forventninger
For et par år siden prøvede jeg en datingside. Udfyldte profilen ærligt: alder, job, løn, interesser.
Hvordan gik det?
Skrev lidt med en Line på 46, receptionist. Hun sagde åbent, hun forventede en mand, der tjente over 60.000 kroner. Jeg tjener 38.000. Jeg spurgte, hvad hun selv tjente så blokerede hun mig.
Han grinede.
De fleste kvinder tror, de er prinsesser. De forventer mænd med bil, lejlighed og høj løn, selvom de ikke selv kan tilbyde det samme, ud over kvindelig energi.
Han slog det sidste af whiskyen ned:
Jeg bor i min egen lejlighed, har bil og et fint job. Men for mange kvinder er jeg stadig ikke god nok, for ingen millionær. Hvorfor skulle jeg bruge tid på nogen, der ikke ser min værdi?
Fjerde grund: Jeg har styr på hjemmet selv
Jeg spurgte:
Savner du ikke hjemlig hygge, god mad, en at dele hverdagen med?
Mikkel lo:
Thomas, se dig omkring der er rent, ikke? Jeg sviner aldrig til, gør rent en gang om ugen. Mad? I dag stegte jeg kylling og grønt på en halv time. Tøj? Vaskemaskinen klarer det meste.
Han pegede rundt:
Jeg klarer mig selv. Og ved du hvad, mange kvinder i dag kan næsten ikke engang koge pasta. De bestiller take-away eller varmer pizzaer.
Der findes da stadig nogle gode forsøgte jeg.
Jo, men det er sjældent. Og dem, der kræver, at jeg forsørger dem, fordi de kan lave mad? Jeg står hellere selv for det hele.
Femte grund: Frygten for manipulation og løgne
Han skænkede mere whisky.
Efter skilsmissen datede jeg to kvinder. Begge løj.
Hvordan?
Den ene, Lene, sagde hun var skilt. Vi så hinanden en måned så fandt jeg ud af, hun stadig boede sammen med sin mand, men ville have noget ved siden af. Den anden, Trine, sagde, hun ikke havde børn det viser sig senere, hun havde to. Det fik jeg først at vide sent.
Hold da op
Ja, det slider. Løgnen er desværre blevet for nem for mange. Og så undrer de sig, når mænd ikke stoler på dem.
Sjette grund: Mandlige initiativer bliver straffet
Mikkel lænede sig tilbage.
Sidste gang jeg forsøgte at starte en samtale var i Arnold Busck i Aarhus. En kvinde omkring de 45 kiggede efter bøger.
Og?
Jeg sagde: Hej, det ligner, du kan lide klassikere. Jeg kan anbefale et par gode. Hun kiggede vurderende på mig og svarede køligt: Det klarer jeg selv, tak. Så gik hun.
Mikkel trak på skuldrene:
I dag er enhver henvendelse fra en mand næsten mistanke om chikane. Rækker du ud online, er du en stalker. Inviterer du på kaffe, bliver du stemplet som useriøs.
Men sådan er de vel ikke alle indvendte jeg.
Nej, men det er så udbredt, at jeg er holdt op med at forsøge. Hvis en kvinde vil mig, må hun tage initiativet.
Jeg blev eftertænksom
Mikkel tømte sit glas og så på mig:
Jeg påstår ikke, alle kvinder er ens. Men man leder efter den gode i en stor bunke. Og prisen for at tage fejl er høj: penge, tid, nerver.
Han rejste sig:
Jeg er 51 år, har arbejde, hjem, bil, fritidsinteresser og gode venner. Jeg er tilfreds. Hvorfor sætte det over styr for endnu et forhold, der let kunne ende med tab?
Da jeg kom hjem og lagde mig, tænkte jeg over hans ord.
Jeg er selv 49, har været gift med Karen i 23 år, og vi har det godt. Men var jeg blevet alene havde jeg gjort som Mikkel?
Måske, ja.
Mikkel har fat i noget. At bo alene kan faktisk være et bevidst valg, hvor man beskytter det liv, man har bygget op. Min egen lektie er: Vi skal have lov til at vælge det liv, der gør os trygge, uden at andre skal dømme valget.
