Hvad råber du sådan af mig for?! rasede manden. Jeg lappede og fodrede din kone, og alligevel skælder du ud?! Hvad sker der lige for dét! De råbte så meget af hinanden i en halv time, at fuglen næsten blev hæs, og manden stod der til sidst helt forpustet…
Mads var på vej hjem efter en tidlig vagt på fabrikken. Weekenden lå forude alene dét løftede humøret gevaldigt, men faktisk var det ikke kun tanken om at slappe af. Lørdag aften ventede et længe aftalt møde med en kvinde, han havde mødt på nettet.
De havde skrevet sammen i over en måned: fortalt om arbejde, diskuteret hobbyer, vendt verdenssituationen i mange versioner. Alt det klassiske netdating-noget. Nu havde de endelig lagt sig fast på en dag. Han manglede bare at ringe til et hyggeligt, lille spisested, booke bord og så at finde et outfit, der fik ham til at se bare lidt mindre søvndrukken ud.
Han gik og tænkte på, hvor godt det hele kunne blive. Kun få skridt før opgangen til hans almennyttige etageejendom i Valby, hvor han boede i en lille lejlighed på fjerde sal, ramte virkeligheden pludselig. Femti meter. Så var han hjemme og måske et par skridt tættere på en helt ny retning i livet, men…
Åh, altid det der “men”.
Lige foran døren, fra et træ han ikke ænsede til hverdag, styrtede pludselig en krage lige ned foran fødderne på ham. Fuglen sprællede hjælpeløst, skreg ret så panisk, mens dens venner kredsede rundt og lavede et skrækkeligt spektakel i grenene.
Ej, for pokker mumlede Mads. Det manglede da bare.
Krager er ikke kendt for at ligge på den lade side, og det her eksemplar forsøgte virkelig at komme på benene, men den faldt bare ned igen og raftede sig af sted i ring. Han så straks, at højre ben var brækket.
Og hvad pokker skal jeg gøre ved DIG? spurgte han ud i luften.
Det blev umuligt at gå videre. Han tog jakken af, dækkede forsigtigt kragen, så den ikke stak af, løftede den op, og gik mod trappeopgangen. Bag ham lød hektiske, deciderede krageskrig fra hele flokken.
Hjemme pakkede han kragen ud og undersøgte benet. Krage befalede straks at bide ham i fingeren.
Gir du ikke snart op, for pokker? bandede han, mens han forgæves forsøgte at løsne sit greb, og viklede hurtigt et stykke viskestykke rundt om næbbet.
Opkaldene til byens dyrlæger gav absolut ingen pote “vi arbejder desværre ikke med fugle, nej…”. Bekendtskabet med venner og netværket var også nyttesløst. Men så slog det Mads: han var jo mekaniker. Hvis ingen andre kan, så må man lave noget selv.
Først blev kragen installeret i en lav papkasse med et par forvaskede håndklæder, stillet i vindueskarmen. Navnet faldt ham ind med det samme Anna.
I et par timer snittede han skinne ud af to små træstumper, lavede rille med lommekniven, spændte det hele sammen med gaffa, og til sidst slap han viskestykket fri. Anna forsøgte straks at bide ham igen.
Rolig nu! sagde Mads. For søren, jeg hjælper dig jo. Men herfra bliver du nødt til at spise og drikke lidt.
Internettet førte ham til to adresser: en grejbutik og et apotek. Førstnævnte leverede madding og orm, sidstnævnte pincet og sprøjte. Hjemvendt var der servering.
Han måtte tvinge næbbet op og skubbe madding ind, mens vandet blev hældt på med forsigtighed. Anna spruttede, baskede, hakkede vildt, mens Mads bandede og holdt ud, men han gav ikke op.
Begge var udmattede bagefter. Anna faldt i søvn af træthed og fyldt mave, og Mads gik i seng.
Næste morgen gentog seancen sig: tvungen fodring, fornærmet kragegnav, stædighed hele vejen rundt. Pludselig opdagede han en stor sort krage en han som sad udenfor på karmen og holdt øje.
Uden at overveje det nærmere, åbnede Mads vinduet.
Du må være Annas mand? Kom ind og se. Jeg prøver bare at hjælpe hende.
Den store krage trådte ind, kastede et sideblik til Anna i kassen, nikkede og råbte et højt, klagende “kraaa”.
Hvorfor råber du sådan? hvæsede Mads tilbage. Jeg lapper og fodrer din kone, og du råber bare? Kom dog ind i kampen!
De diskuterede sådan i et kvarters tid. Fuglen og mennesket to vidt forskellige temperamenter, hæse som i saunaen efter en landskamp.
Mads trak så to kasser frem for kragen én med madding, én med orm. Uden snak, ingen forklaring.
Krage kiggede tilfreds på anretningen, som om han vurderede kvaliteten, og kastede sig over buffeten.
Nå! Sådan kan du godt lide det, hva? Jeg køber altså ikke madding kun til dig, sagde Mads sarkastisk og grinede for sig selv.
Da han havde spist, gik kragen ømt hen og puslede om Anna og hendes fjerdragt.
Nåeh! Mads blev rørt. Ægte kærlighed. Bare rolig, Anna skal nok blive klar igen. Kan du ikke bare forklare hende, at det ikke er farligt at spise lidt?
Natten efter fløj hanhannen, som Mads havde døbt Erik, ud, men dukkede op igen næste morgen, bankede pænt på ruden og ventede på sin morgenmad og Annatjek.
Godmorgen, sagde Mads. Nu forstår vi vist hinanden.
Erik overvågede fodringen, blandede sig aldrig, men glanede interesseret, mens Mads forsøgte at lirke mading i Anna.
Pludselig slog det ham: Det var jo i aften, han havde aftalt date! Han havde ikke ringet og booket bord, intet.
Han fandt i panik mobilen frem.
Undskyld, stammede han, jeg skulle lige… og så… en skadet krage…
Så en eller anden fugl er vigtigere end at møde mig, eller hvad?! afbrød kvinden; hun lød ret så vred.
Nej altså det var slet ikke sådan ment! Jeg ville…
Så find dig bare sammen med din krage! sagde hun snerrende og lagde på.
Mads sukkede dybt og vendte sig mod Erik: Nå, så blev det ikke til noget date alligevel.
Mærkeligt nok kom Erik straks trampende hen på bordet, bredte vingerne ud og marcherede stolt frem og tilbage, som om den slags kærestesorger skulle tages med oprejst pande.
Mads kunne ikke lade være med at smile: Om du fatter et ord af det, jeg siger, ved jeg ikke, men jeg føler mig sku’ som en del af noget større. Ja, måske skal man bare lade være med at tude og holde hovedet højt tak, krage.
Lige i det samme ringede det på døren. Udenfor stod hans nabo fra femte en mild kvinde, Camilla, som altid smilede i elevatoren.
Undskyld, sagde hun men der har kredset vildt mange krager uden for dit vindue de sidste dage. Alt vel?
Jaeh, det er lidt svært at forklare. Kom bare indenfor.
Hun trådte ind og frøs straks ved synet.
Hold da op Du redder en krage?
Anna, hedder hun, rettede Mads.
Og så må han-kragen altså hedde Erik! lo Camilla.
Hendes latter var som små sølvklokker, og Mads tænkte, han ikke havde hørt noget rarere længe. Han gloede lidt på hende og bestemte, at den der date kunne ryge og rejse langt væk.
Erik struttede stolt med vingerne, Camilla lo mere. Stemningen blev hurtigt lettere. Erik blev helt betaget af gæsten: Blot Camilla viste sig, begyndte han at posere nær hende. Camilla lo og rødmede.
Anna holdt op med at kæmpe imod og begyndte at spise selv. Helingen kom hurtigt. Mads lavede en ekstranøgle til Camilla, som gerne trådte til med pleje, når han var ude.
Han blev mere og mere glad for Camilla og planlagde faktisk en invitation, lige indtil…
En aften efter aftenvagten havde han købt hende en gave et sølvkæde med et lille rødt hjerte.
Han traskede op ad Valbyvej med gaveæsken, men pludselig sprang to skikkeløser frem under gadelyset.
Pung, mobil, ur NU! sagde den ene med en kniv.
Og jakken, tilføjede den anden.
Men før Mads nåede at frygte, styrtede pludselig en sort sky ned fra oven. Krageskrig, råben, snerren og noget, der mindede om ren krigszone, brød ud. Krageflokken gik i selvsving mod røverne.
Mads løb hjem og næste morgen…
Camilla, bleg som et lagen, stod udenfor hans dør og rystede.
For søren, sagde hun og gav ham et kram. Du er okay! Jeg var sikker på, det var dig, de havde overfaldet.
Hvad snakker du om? spurgte Mads, mens han strøg hende over håret.
I nat fløj en krageflok på to forbipasserende. De røg direkte på hospitalet blev nærmest hakket halvt ihjel!
Mads smilede og kom så i tanke om gaven.
Jeg har jo købt dig noget.
Ej, det skulle du ikke sagde hun og så ned.
Han viste hende sølvkæden, hun smilede, kyssede ham på kinden og sagde: Hvor er den fin. Tak.
Men…
Erik fór som et lyn gennem lejligheden og nappede kæden fra Mads hånd. Han landede hos Anna, lagde kæden for hendes fødder og så stolt på Mads.
Mads og Camilla brød begge sammen af grin.
Jeg må vel købe en ny, lovede han.
Erik bredte vingerne og lød sejrrigt: KAARRRRR! Anna tog kæden og gemte den i kassen.
Mads og Camilla kyssede på dørtrinnet.
Og hvad så? Det dér med kærlighed det er sgu’ mest et familieanliggende…
