10. juni
Jeg kan stadig huske min svigermors ansigtsudtryk, da hun for første gang besøgte vores have efter vi fik den. Hun lignede én, der havde ventet noget helt andetingen grøntsager, ingen frugtbuske. Jeg tror aldrig, jeg har set hende så overrasket.
Min mands forældre havde den her lille havegrund uden for Odense. Da de blev ældre og energien slap op, spurgte de os, om vi ville tage over. Hans farmor var altid vild med at dyrke tingagurker, tomater, æbler og alt muligt. Hun lavede sylteglas og delte ud til naboerne. Nu er det mit ansvar, selvom det aldrig rigtigt har været min passion.
Vi har nu vores egen have, hvor vi kan grille pølser, bage snobrød og slappe af i weekenden, især når vejret er til det. Men jeg må indrømme, jeg havde ikke lyst til at bruge mine aftener med at luge ukrudt eller vande tomatplanter. Min mand foreslog, at vi lavede det hele om til en blomsterhave i stedet. Vi har råd til at købe friske grøntsager på torvet eller i supermarkedet, og vi valgte at anlægge græsplæne, så vi nu har masser af plads til at lege eller bare nyde solen.
Da min svigermor så, at der ikke var hverken kartofler eller solbær i haven, kastede hun sig straks ud i en lang talestrøm. Hun mente, jeg var frygtelig til at holde hus, at jeg ikke kunne gøre noget ordentligt, og at jeg bare ødelagde alt, hvad jeg rørte ved. For nylig kom der en mand forbi hende derhjemme og spurgte, om hun stadig lavede de gode syltede agurker. Hun gravede et sylteglas frem, men i stedet for agurker var der tørrede blomster i. Hun sagde, det var det eneste tilbage af hendes berømte syltning, og at han da kunne tage det med hjem til sin kone og sine børnebørnfordi jeg jo ikke længere kunne overskue haver, og nu måtte de spise, hvad hun selv havde dyrket.
Jeg blev faktisk ret rystet over den bemærkning. Det var svært ikke at svare igen, for det føltes virkelig uretfærdigt. Men nu har hun allerede fået endnu en idéhun vil have sin egen lille parcel tilbage, så hun igen kan så gulerødder og dyrke bønner. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre. Alt var lagt i faste rammer, og nu står det pludselig mellem børnenes lille badebassin og svigermors kartoffelrækker…
Måske er det også typisk dansk at finde et kompromis. Men jeg ville nu helst bare kunne nyde min blomsterhave og roenuden flere ophedede diskussioner om syltede rødbeder.
