Den usynlige veninde
Rundt om Amalie havde der i tre dage kredset en masse elever. Pigen var blevet kendt over hele skolen som både spåkone og ægte psykolog. Alle ville have en bid af hendes kloge råd. Hun blev stoppet ude ved toilettet, folk satte sig ved hendes bord i kantinen og overdrog hende slik, matematikbøger, deres otium og andre små gaver, som hun besynderligt nok altid sagde nej tak til.
Jeg er totalt vild med Jeppe fra 5.B. Tror du, vi kunne få et liv sammen? spurgte hendes klassekammerat Frida drømmende.
Jeg vil ikke anbefale det. Ham der Jeppe virker sød nok, men jeg har set ham sidde og pille næse, og bagefter spiser han dem. Mad bliver der nok altid, men det er så også det. Sådan bliver det hele livet papirnusseri og snotklumper, sagde Amalie, mens hun tyggede et rundstykke og nippede til sin saftevand.
Føj for pokker! Men hvad med Mads? Han er dygtig i alle fag og øver sig på guitar, smilede Frida atter.
Ham der Mads plager kattene. Binder en gammel dåse til halen, og så løber han efter dem gennem gården. Han bliver hård, og så begynder han at drikke.
Hvorfor tror du det?
Har du nogensinde mødt en ædru guitarist? Det er for tidligt at gå op i sådan noget, lev for dig selv drengene skal nok være der. Det ville være bedre, hvis du fik styr på din matematik og holdt op med at bide negle ellers får du orm.
Poul fra 4.C sad for enden af bordet og blev sur, da Frida blev skubbet væk i sin forelskelse og gled til den næste bænk.
Jeg har ingen venner. De kalder mig tyk og inviterer mig aldrig nogen steder, mumlede Poul.
På onsdag starter tilmelding til brydning. Du kan melde dig til hos idrætslæreren. Du taber dig måske ikke, men de holder op med at drille. Og lad for resten være med at smide med din kommende kone.
Amalie rejste sig og bar sin bakke tilbage til opvasken.
Amalie, hvad tænker du skal jeg tage kørekort i år eller vente til næste? spurgte geografilæreren, Helle, mens hun tørrer hænder.
Helle, for at tage kørekort skal man have bil, du har jo kun din fars gamle Peugeot. Kan du se forskellen?
Jo måske
Amalie himlede med øjnene og tørrede sine hænder.
Sælg nu den stakkels bil, køb dig en cykel og shorts for pengene, om to måneder bliver du alligevel kørt på arbejde. Eller endnu bedre tag et lån, renterne er lave for tiden, og det er ikke velanset at bo hos forældrene som 35-årig. Jeg taler af erfaring.
Hun gik væk, efterfulgt af Helles måbende blik, og gik tilbage til sit lokale til håndarbejde.
På de fyrre minutter, imens de andre lærte at bruge skrædderlineal, nåede Amalie at lappe et par bukser, indsnævre en nederdel og hækle et par sokker, hun gav til håndarbejdslæreren, »Gravide skal huske at holde fødderne varme,« påpegede hun. Læreren trak sig straks fra dagens timer for at købe en test. Dagen efter spiste hele klassen lækker chokoladekage som tak fra læreren til Amalie.
Også hjemme var Amalie forandret. Hun skældte sin mor ud for kødsovsen fra supermarkedet og lavede hellere hjemmelavede frikadeller. Om aftenen, i stedet for at se YouTube, satte hun sig med »De tre musketerer« og småprattede med nogen, af og til med dæmpet stemme. Faren kiggede over skærmen, og Amalie pegede på hans runde ryg og sagde, han måtte rette sig op. »Gå hellere ud og bank tæppet i stedet for at surfe rundt på lyssky hjemmesider.«
Rygter begyndte at løbe på skolen, lærerene blev bekymrede og ville involvere skolens psykolog. En samtale blev indkaldt, og hele lærerteamet inklusiv skolelederen var samlet midt i undervisningen.
Amalie, kære, er der nogen på skolen, der driller dig? startede psykologen med sin smarte hipsterskæg og briller.
Det eneste, der driller mig, er, at skolen fik millioner fra kommunen, og så har vi kun fået en gammel buk og to meter tov i gymnastiksalen.
Alle drejede sig mod skolelederen, der pludseligt var forsvundet ud af vinduet til et vigtigt møde.
Har du ingen venner?
Venskab er et abstrakt begreb, svarede Amalie langsomt og snoede sine fletninger. I dag leger man fangeleg i pausen, i morgen står din klasseveninde og vasker dit service, mens du udfylder skattefradrag.
Skattefradrag? Hvem har sagt dig det? Hvem snakker du sådan med?
Min veninde.
Og der har vi roden til alt det! Kan du invitere hende ind?
Hun er her allerede, sagde Amalie lige så roligt, og alle voksnes hager faldt ned.
Vi kan ikke se hende. Hvad hedder hun?
Gerda Møller.
Jamen dog, hvor gammel er hun?
Halvfjerds.
Hvad fortæller hun dig ellers?
At man skal børste tænder nedefra, at hunden i vores gård ikke er farlig, bare bange og sulten, og at man aldrig må glemme familien. Og at din ejendomsskat, fru Jensen, de seneste fem år har været forkert beregnet. Du skal tage ind til skattekontoret og få dem til at omregne efter markedsværdi i stedet for den gamle vurdering.
Psykologen skrev det hele ned, især det sidste under dobbelte streger.
Efterfølgende ringede lærerne hjem over højtaleren til Amalies forældre, som naturligvis begge var på arbejde.
Vent lige! råbte Amalies far ophidset. Det var min mors navn! Hun døde for ti år siden.
Der lød gisp og svage bønner i lokalet.
Præcis, ti år, og ingen har besøgt hende. Græsset gror, og hegnet hælder, mumlede Amalie fornærmet.
Ja, jeg ville, men du ved, tiden jamrede faren i røret.
Samtalen var forbi.
Næste dag tog hele familien til Vestre Kirkegård. Amalie havde aldrig mødt sin bedstemor, kun hørt om hende i bitre glimt fra faren. Graven fandt de kun med besvær marmorstenen stod næsten gemt mellem vildtvoksende græs.
Hun satte en buket gule tulipaner i en skåret plastflaske. Faren rettede op på hegnet, moren trak ukrudt op.
Far, mormor siger, at du er et godt menneske, men helt opslugt af arbejde og net, og derfor har du aldrig tid ikke engang til mig.
Faren rødmede over skuldrene og nikkede.
Sig til hende, vi nok skal ændre på det, sagde han, og klappede Amalie på hovedet og strøg billedet på gravstenen.
Nu er hun rolig og vil ikke komme igen, men jeg vil savne hende meget, for hun var virkelig klog og hjertevarm.
Det var hun. Hun kunne se lige igennem folk. Har hun mere på hjerte?
Ja. Hun siger, din agurkekur er det rene pjat, du skal træne, hvis du vil tabe dig. Og at det var dumt at åbne valuta-kontoen man skal regne tingene ordentligt igennem. Og det der billige beton til fundamentet i sommerhuset…
