Dagbog, tirsdag
Jeg sad på Sankt Annæ Plads, hvor designerbutikker og caféer ligger side om side. Folk var klædt i deres pæneste tøj, lædersko skinnende, designertasker lige så. De gik allesammen rundt, alt for optagede til at lægge mærke til nogen, der ikke gik i tøj fra Illum eller Magasin. En sort Mercedes-Benz S-Klasse holdt parkeret lige foran det lille bageri, hvor jeg sad med min kaffe, mens ejeren talte højt i telefon med et armbåndsur, der glimrede om håndleddet.
Alt skiftede på ét sekund. En lille dreng, højst fem år, kom løbende i slidte, for små bukser og med et spand, der næsten var større end ham selv. Han væltede pludselig beskidt vand direkte ud over den skinnende bil, så mudderet flød ned over døre og vinduer. Folk gispede telefonerne fløj frem. Manden med bilen vendte sig rasende om. HVAD HAR DU GANG I?! råbte han. Drengen stod bare der, med knoerne hvid om hanken på spanden. Han rystede lidt på underlæben, men øjnene forlod ikke mandens blik.
Du parkerede oven på min mor, sagde han lavt.
Alt omkring os stivnede. Selv lydene fra cyklister og trafik gled bagud. Den rige mand stirrede forvirret på drengen. Hvad hvad siger du?
Drengen pegede hen mod kantstenen. Alles kameraer retter sig nedad. Der lå stadig friske blomster mast under forhjulene. Ved siden af dækket snerrede en dametaske, med den ene rem flænset over. Folk begyndte at hviske. Føreren tog et skridt bagud, blev bleg i ansigtet. Jeg så det ikke begyndte han. Drengens stemme blev grødet. Hun solgte blomster.
Noget ændrede sig i mandens ansigt. Han gik ned i knæ, rakte forsigtigt efter buketten og trak den forsigtigt fri af dækket. Pludselig opdagede han et armbånd, der sad fast. Hans hånd stivnede. Langsomt løftede han det op, stirrede på det, mens alle farver forsvandt fra hans ansigt.
Nej Johanne? hviskede han.
Jeg kunne se tårerne samle sig i drengens øjne. Kender du min mor? spurgte han.
Men før manden kunne svare, blev døren til bagsædet på Mercedesen åbnet indefra. En svag kvindestemme kom ud i luften. Malthe? Både drengen og manden vendte sig samtidigt. Og alle, der havde haft kameraet oppe, glemte at trykke optag.
