Du skal høre, hvad der skete i dag på Østergade i København, altså Strøget. Hele gaden var fyldt med folk med blanke lædersko, mærketasker og det der ansigtsudtryk, der siger, de har lidt for travlt til at bemærke hinanden. Ude foran et smart lille caféhjørne holdt en sort Audi A8 med motoren i tomgang ejeren, sådan en typisk forretningsmandstype, stod op af bilen og talte højlydt i mobilen, så alle kunne høre ham.
Pludselig, ud af det blå, styrter en lille dreng på måske fem år ind i billedet han havde snavsede bukser og holdt en spand, der var dobbelt så stor som ham selv. Før nogen kunne nå at reagere, slynger han spanden med beskidt vand direkte ud over hele bilen! Der sprøjtede mudder ud over dørene og ruderne. Du skulle have set folks ansigter alle stoppede op, og flere hev straks mobilen frem for at filme. Manden vender sig lynhurtigt rundt, helt rasende: HVAD HAR DU GANG I?!
Drengen står bare helt stille, holder krampagtigt om den tomme spand, læberne dirrer, men øjnene flytter sig ikke fra manden. Og så siger han bare: Du parkerede oven på min mor.
Du kan tro, der blev stille. Selv bilerne på gaden lød pludselig langt væk. Forretningsmanden blinkede forvirret: hvad siger du?
Drengen pegede nede ved kantstenen, hvor mobilen fulgte blikket. Lige der, trykket ind under forhjulet, lå en buket friske blomster, mast helt flade. En dametaske lå halvt under hjulet, remmen var revet over. Folk begyndte at snakke lavmælt sammen, der gik en underlig stemning gennem flokken. Manden trådte et skridt tilbage og blev helt bleg. Jeg… jeg har slet ikke set, begyndte han, men drengen afbrød med en stemme, der knækkede: Hun solgte blomster.
Noget forandrede sig i mandens ansigt. Pludselig satte han sig på hug ved forhjulet og begyndte at løsne de ødelagte blomster, men så opdagede han et armbånd, der sad fast i dækket. Hans hånd frøs. Han løftede det op, langsomt, og jeg sværger, at farven forsvandt ud af hans ansigt, da han så det. Nej Anna? hviskede han nærmest.
Tårerne trillede på drengens kinder nu. Kender du min mor? spurgte han, næsten lydløst. Før manden nåede at svare, blev bagdøren i Audien åbnet indefra der lød en svag kvindestemme: Leif? Både drengen og manden vendte sig om i samme sekund. Og jeg lover dig, i det øjeblik glemte hele gaden at trække vejret.
