Restaurantet, hvor Frederik havde inviteret mig hen på vores anden date, var indbegrebet af opulent stil: dæmpet belysning, tjenere der næsten svævede stille omkring bordene og diskret klassisk musik i baggrunden. Frederik passede perfekt ind dér diskret dyrt jakkesæt, et dyrt Arne Jacobsen-ur, og så det der selvsikre, lidt overlegne smil, som om det var hans naturlige ret at være midtpunkt.
Bestil lige, hvad du har lyst til, sagde han med et løftet øjenbryn, uden overhovedet at kigge på menukortet. Jeg kan virkelig ikke fordrage, når kvinder begrænser sig.
Det lød som en replik fra en eventyrlig fortælling, men inde i mig voksede en mærkelig uro. Måske var det måden, han analyserede mig på, eller måske hans lidt for ivrige historier om ekskærester, der ifølge ham kun havde set ham som en pengepung.
Jeg valgte en andesalat og et glas riesling. Frederik slog sig løs: bøf, tatar, en flaske af den dyreste rødvin. Han talte uafbrudt om forretninger, beklagede sig over folk, der kun gik op i overflade, og analyserede ofte, hvad han mente var ægte værdier og indre forbindelse. Jeg sad og lyttede, nikkede og smilede, men følte mig ikke tilstede på en date mere som til en eksamen, hvor et tricky spørgsmål kunne dukke op når som helst.
Teaterforestilling for én
Da tjeneren lagde regningen i det klassiske læderomslag foran os, blev Frederik ved at snakke om moralens forfald. Langsomt lod hånden sig glide ind i den ene lomme på jakken, så den anden, klappede sig på bukselommerne det selvsikre smil forsvandt, nu en selviscenesat forlegenhed.
Satans også sukkede han, mens han så mig direkte i øjnene. Jeg må have glemt min pung tror enten den ligger på kontoret eller i min anden bil.
Han trak på skuldrene og så sølle ud, men der manglede reelt panik. Han spurgte ikke tjeneren om at give ham et øjeblik, han pillede ikke ved sin mobil for at lave en MobilePay-overførsel. Han ventede bare på min reaktion.
Sikke en pinlig situation, sagde han og lænede sig bagover. Kan du måske lægge ud? Så sender jeg dem med det samme, eller tager hele regningen næste gang med renter, sågar.
I dét øjeblik var det tydeligt: det her var ingen forglemmelse, men en nøje planlagt test præcis den slags han selv havde talt om i snart en halv time.
Jeg havde læst om folk som ham på online forums og set lignende situationer i halvdårlige tv-serier, men troede aldrig, jeg selv skulle sidde i den. Især ikke med en ellers voksen, succesfuld mand.
Hans logik var skræmmende banal: Hvis jeg uden spørgsmål betalte for begge, var jeg god og let at udnytte. Hvis jeg nægtede, var jeg materialistisk. Pludselig var han ikke længere forretningsmanden foran mig, men en usikker manipulator på jagt efter bekræftelse.
Han var tydeligvis sikker på, at jeg bare ville trække kortet op hvilken kvinde ville ikke gribe chancen for at imponere sådan en attraktiv part?
Kold dansk snusfornuft
Jeg åbnede roligt min taske. Frederik slappede mærkbart af, overbevist om, at hans lille skuespil var gået efter planen.
Naturligvis, ingen problemer, sagde jeg og vinkede til tjeneren.
Må jeg bede regningen blive delt, sagde jeg klart. Jeg betaler kun for min del. Herr Frederik kan selv stå for sin bøf, sin vin og sin dessert.
Hans selvsikre facade smuldrede.
Hvad snakker du om? hvæsede han og lænede sig tæt på. Jeg har jo ikke min pung.
Det har jeg forstået, nikkede jeg og førte min telefon hen til terminalen. Men vi er næsten fremmede. At betale for min andesalat giver mening resten? Nej, det bliver ikke mit ansvar, når du selv inviterede mig på dyre Michelin-retter. Du er voksen, du finder nok ud af det.
Tjeneren frøs et øjeblik, vekslede et undskyldende blik mellem os. Frederik begyndte at rødme, mens hans smarte skal faldt af lag for lag og afslørede hans sande karakter.
Er du seriøs? Over lidt penge? Jeg sagde jo, jeg betaler det hele tilbage. Det var bare for at teste dig, spyttede han lavmælt.
Det tror jeg faktisk du har. Jeg er bare ikke typen, der lader mig manipulere, svarede jeg og rejste mig.
Jeg gik mod udgangen, men følte det ikke var nok. Han sad stadig der, forfjamsket, med ubetalt regning. Uden sine såkaldte aktiver.
Jeg gik tilbage til bordet, fiskede nogle krøllede sedler og lidt mønter frem fra pungen sådan noget der altid bare ligger i bunden af tasken.
Nå ja, sagde jeg. Hvis din pung er i den anden bil, har du vel heller ikke penge til bussen?
Jeg lagde småpengene ved siden af hans dyre glas rødvin.
Det er til DSB-billetten hjem. Tag det bare som et bidrag til din forskning i kvindesindet.
Nogle gæster ved nabobordene kiggede op. Frederik lignede én, der havde fået en lussing.
Jeg gik ud i den kølige, friske forårsluft.
Den aften kostede mig kun en andesalat og et glas vin en lille pris for at kunne gennemskue et menneske i tide og spare mig for fremtidig spildtid. Håber han lærte noget, men folk som ham ændrer sig sjældent.
Hvis jeg skal tage én ting med, er det, at man aldrig skal lade sig presse ud i roller især ikke af folk, der ikke fortjener andet end et kontant svar på egne prøvelser.
