Gode Hensigter
– Tove! Endelig! Jeg har helt mistet fatningen jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre! Margrethe Paulsen åbnede døren og omfavnede sin storesøster. Jeg føler, jeg er ved at gå op i limningen!
– Tag det nu roligt! Tykke og rolig som en kampesten trådte Thit Paulsen ind i entréen. Er hun hjemme?
– Nej! Hun tog børnene med i morges og kørte! Margrethe vinkede hjælpeløst. Hun vil ikke høre på noget. Hun siger, at hun er forelsket!
– Hvad skal jeg sige, Margrethe? Du mistede grebet om pigen, og nu kan du så sidde der og græde. Vi sætter os ned, og du forklarer det hele fra start. Så finder vi ud af, hvad vi gør.
Thit marcherede ud i køkkenet, satte sig tungt ved bordet og overvågede nøje, hvordan hendes lillesøster lavede te.
– For søren, skyl nu lige tekanden med kogende vand først! Hvor mange år skal jeg blive ved at lære dig det, uden held?
Margrethe forskrækkes, griber tekanden og vender sig ubehjælpsomt og brænder sig straks på øret.
– Hold da op, jeg er lige så klodset som altid! Giv mig så den kande sæt dig ned nu, ellers bliver du jo helt uskadelig af nerver.
Thit rejser sig, skubber Margrethe til bordet og tager straks over i køkkenet.
– Sådan nu kan du tale. Hvem er han så, og hvad tænker Line sig om?
Margrethe tog koppen mellem hænderne og tøvede. Hvad skulle hun sige? Hun vidste ikke engang selv, hvorfor hele situationen gik hende så meget på. Mandfolk, som den yngste datter kom hjem med, fejlede sådan set ikke noget. Ikke en drukkenbolt, ikke noget skummelt, pæn og høflig, ejer endda eget autoværksted. Fikser ting derhjemme han fik stoppet den utætte vandhane, som selv blikkenslageren gav op på. Men Margrethe havde vænnet sig til, at den yngste altid kunne finde på ballade, og positive indtryk var simpelthen ikke nok til at overbevise hende om Lines fornuft. Og så var der selvfølgelig den måde, de havde mødt hinanden på hvor tit hjælper en mekaniker en tilfældig kvinde gratis midt om vinteren på Frederiksberg Allé, bare fordi hun har sine børn med? Og kommer forbi i weekender for at sikre sig, at børnene og bilen har det godt? Halvandet år var gået, og han blev ved. Og Line snakkede slet ikke om børnene eller sin mor hun vil bare giftes! Ét forsøg var altså ikke nok for hende!
Alt dette remsede Margrethe op for Thit og ventede på dommen. Hendes storesøster var altid den, hun stolede mest på det havde hun gjort, siden de var små. Faren døde tidligt, og deres mor gjorde, hvad hun kunne, men meget blev lagt på Thit:
– Thit, du er den store, du skal hjælpe!
Otte års forskel var der mellem søstrene. Da moren fandt ud af, at hun ventede nummer to, grinede hun først, men blev så bange det var svære tider. Men både mand og datter sagde:
– Vi klarer det!
Hun troede på dem, og Margrethe blev født spinkel og syg, men Thit lod hende ikke ude af syne et øjeblik. Havde hun ikke bar hende igennem de første syge år, var Margrethe nok ikke nået så langt.
– Du er hendes skytsengel, selvom man ikke tror de findes, sagde deres mor, mens hun flettede Margrethes hår før arbejde. Ved ikke, hvad jeg havde gjort uden dig, Thit.
Thit gik stolt til skole med lillesøster i hånden på vej mod børnehaven. Og hun lærte hende alt, der skulle læres, før hun begyndte i første klasse. Det var et held, for Margrethe blev igen syg og var mest hjemme det første år.
– Giv det tid, sagde lægerne, og Thit tog sig igen af hende med vitaminer og medicin og fast middagslur. Hun stirrede strengt, mens Margrethe græd over sin mælk med fløde på toppen.
– Jeg hader det! Den fløde er klam!
– Ingen piveri det er for din skyld!
Og tårerne fik ikke lov at stoppe, men mælken drak hun.
Prognoserne holdt, og i anden klasse deltog Margrethe næsten normalt. Moderen blev syg, mens Margrethe var på andet år på universitetet. Da hun smågrinende fortalte, at hun havde fundet en kæreste, gik der kun en uge, før morens sygdom blev opdaget. Thit tog straks kontrol:
– Du skal ikke gøre noget! Få toppoint i eksamener! Og hun skal ikke vide, at du er klar over, hvad hun fejler.
Margrethe nåede at sige farvel, var hos hende til det sidste. Thit klarede praktisk alt og holdt fast i, at Margrethe ikke skulle give op.
Efter deres mors død byttede søstrene barndomshjemmet til to lejligheder Margrethe fik en lille etværelses tæt på Thit.
– Det er godt, du er tæt på, sagde Thit, da hun grundigt tjekkede Margrethes nye vægge. Inviter ingen. Jeg ordner det hele med mit kvindehold. Pigerne hjælper.
Thit var blevet entreprenør med sin håndværksvirksomhed, som blev populær i København grundig og ordentlig var hendes motto. Men tiderne blev snart sværere, og ekspansion begyndte at slå sprækker.
– Jeg kan ikke sætte mit hoved på alle skuldre folk de fusker, og jeg står med skammen bagefter! sagde Thit, men spurgte næsten straks ind til Margrethes børn.
Efter Margrethe blev gift, og selvom storesøster ikke brød sig om valget, prøvede hun at affinde sig med Mads, som brugte årevis på at vinde hendes accept. Thit måtte til sidst indrømme, at han var en god familiefar.
– Han leger for meget med børnene, det forkæler dem, mente hun, men Margrethe tænkte, at Thit måske var lidt misundelig hendes egen mand, Anders, gad aldrig være med børnene.
Da Thits ældste dreng begyndte at gå i modvind i skolen, blev han sendt direkte i forsvaret efter studentereksamen. Selv sagde han:
– Mor var altid sergent, så jeg tager feltuniformen på.
Snart fulgte datteren med udfordringer:
– Mor, jeg er gravid!
Thit blev mat: Hvordan du er jo lige fyldt atten?
– Jeg er voksen, mor! Men ingen foredrag nu, okay?
– Der er ikke mere at sige bryllup skal der til!
– Nej, han gider ikke giftes.
– Det skal han! Min barnebarn skal ikke vokse op uden far!
Og sådan blev brylluppet holdt med Thits energi i forgrunden, og derefter indlogerede hun de unge i sin ekstra lejlighed.
Stilheden holdt ikke længe, før det gik galt blandt Margrethes døtre. Begge piger, Signe og Line, var sunde og stærke en stolt kontrast til Margrethes egen spæde start.
– Sundhed så det basker! Det er vidunderligt, sagde Margrethe, mens hun så pigerne lege. Signe ligner mere mig, lidt bleg og stille, mens Line er ild og klar farve ligesom deres far.
– Hold ekstra øje med Line, sagde Thit hun kan nemt skabe problemer.
Pigerne blev sat i samme klasse, hvilket faktisk hjalp Signe. Hun havde det svært i skolen, men Line tog hende under sine vinger.
Lykken var kort. I sjette klasse mistede de faren i en trafikulykke, og Margrethe gik ned. Hun blev ukontaktbar og opfarende, ignorerede sine døtre, mens hun fortsat ventede, at Mads ville komme ind ad døren.
Her trådte Thit igen til: Nu må du holde op! Vil du gøre dem forældreløse? Tænk over, hvad Mads ville sige, hvis han så dig sådan!
Langsomt kom Margrethe til sig selv, begyndte at smile, og pigerne blev trygge. I 10. klasse blev begge forelskede, men Signe trak sig tilbage efter en samtale med Thit, mens Line insisterede:
– Jeg elsker ham!
– Og hvad så? Det gør mange. Har I været i seng sammen?
– Det er en privatsag, sagde Line og satte sig stædigt imod.
Da Line til sidst krævede, at hendes kæreste skulle gifte sig med hende, før hun lukkede ham helt ind nærmeste kopi af Thit, ville Margrethe have sagt blev det ordnet, og de blev gift. Først efter to års ægteskab fødte Line deres første dreng og derefter fulgte sejre på både universitetet og jobfronten. Hendes mand, Simon, startede virksomhed, og de klarede sig godt, selvom Margrethe ofte hørte fra Thit:
– Det går nok for godt. Pas på, hun ikke får rørt for meget om.
Men så brast det hele. Simon havde været hende utro og Line fandt ud af det den hårdeste måde, da hun blev opsøgt på legepladsen af en højgravid kvinde, Lisa:
– Jeg er Simons rigtige kærlighed og barnet er hans!
Line morede sig sarkastisk og da Lisa krævede, at hun skulle lade Simon være far også for det kommende barn, sagde Line tørt:
– Og mine børns behov? Jeg skal ikke stå i vejen, men tingene bliver ikke løst bare sådan.
Simon benægtede ikke, og skilsmissen blev slet ikke pæn. Line anede knap, hvem han var blevet, og han kæmpede som en investor på børsen over hver enkelt møbel og krone. Line blev både fri og arbejdsløs, eftersom hendes svigerfar også ville spare på problemerne.
Hendes mor og Thit hjalp, men Thit kunne ikke lade være med at kritisere Lines fravær og hendes karriere:
– Hvor er hun? Hvem tager sig af drengene?
– Hun arbejder, Thit.
– Om aftenen?
– Lønnen er god, hun gør det for børnenes skyld.
– Hun slæber hjem med en eller anden ny fyr, og så står du med drengene, vent og se!
Og ganske rigtigt, en dag stod Leon på dørtrinnet, og Margrethes frygt eksploderede.
Nu måtte hun bede Thit om råd, og Thit foreslog direkte snak:
– Hun hører ikke på dig?! Giv mig telefonen, så!
Thit ringer: Din mor er dårlig. Det er din skyld. Kom nu!
Line, der ellers normalt er resolut, farer gennem byen mod morens lejlighed, overbevist om det værste.
Det ender med kæmpe skænderi mellem Line og Thit, hvor Line sætter grænsen:
– Det er MIT liv, mine børn! Rør ikke ved det mere! Brug jeres energi på jeres egne børn! Jeg er træt af at være syndebuk!
– Sådan taler du ikke til mig!
– Det gør jeg nu og jeg tager ikke ordene tilbage. Jeg er ikke nogen offerko!
Margrethe, presset af stress, får ondt i hjertet, og hele situationen kulminerer hun falder sammen, og Line ringer straks 112. Margrethe bliver indlagt.
Dagen efter samles alle i venteværelset. Thit nærmer sig Line og hvisker:
– Undskyld, lille ven.
– Det er glemt, svarer Line. Vi skal bare sikre os, at mor får det bedre.
Margrethe kommer sig med tiden, og hjemme i lejligheden beslutter hun aldrig at høre ondt om sine piger mere. Thit slår sig til ro, men laver sine konklusioner.
Da Line langt senere bliver gift med Leon, er det Thit, der klapper højst, råber “Tillykke!” og omfavner Line med glæde og anger: Tilgiv mig.
Line bliver den, der tager sig af Thit, da hun bliver syg, og Leon hjælper hende til hospital og genoptræning. Da livet ebber ud, holder Line hendes hånd og Thits sidste ord til hende er:
– Tak, lille ven.
Efter alt dette ved jeg nu, at gode hensigter kan føre én vidt omkring, men ingen kan styre andres liv. Min vigtigste lektie: Accepter, at dine kære må tage deres egne valg og elsker dem uden at blande dig for meget.
