Mand, 45 år, glemte min fødselsdag den 27.02. og tog samme dag på fisketur med vennerne: mens han var væk, forberedte jeg så stor en overraskelse for ham, at han nu helt sikkert aldrig glemmer denne dato…
Min mand glemte min fødselsdag, og samtidig tog han på fisketur med vennerne. Mens han var væk, forberedte jeg sådan en overraskelse, at han nok aldrig mere glemmer min dag.
Inden han fyldte halvtreds, havde min mand udviklet en pudsig evne. Han glemte aldrig at få bilen til service, vidste præcis, hvornår makkerne drog afsted på fisketur eller hvornår sildene gik til. Men datoer, der betød noget for familien, var nærmest udviskede fra hans hukommelse.
Normalt sørgede jeg for at redde dagen: lod sedler ligge, hentydede i løbet af ugen, spurgte direkte. Men mine 45 år ville jeg fejre anderledes i år uden påmindelser eller bønner. Naivt troede jeg, at 25 års ægteskab burde have lært noget.
Fredag morgen drønede Erik rundt i lejligheden, samlede fiskegrej og sin rygsæk sammen.
Anne-Mette, har du set min termokande? Drengene venter allerede udenfor. Vi kører til Gudenåen nu, det er lige det rigtige tidspunkt. Jeg er tilbage søndag der er næsten ingen mobildækning deroppe.
Han gav mig et hurtigt kys på kinden uden engang rigtig at møde mit blik.
Du må ikke kede dig. Køb lidt lækkert til dig selv.
Døren smækkede bag ham. Jeg gik hen til kalenderen og så, at min fødselsdagsdato var omkranset med rød tusch. Han havde ikke bare glemt dagen han havde decideret valgt netop denne dag til at tage afsted.
Først gjorde det ondt. Så blev jeg kold og rolig indeni. Og en plan tog form: Hvordan får jeg sat min mand på plads ham, der lader fisk og venner gå forud for sin kone? Jeg gik straks i gang, og da han kom hjem, ventede der ham verdens overraskelse. Den fødselsdag vil han aldrig mere overse.
Min mand havde nemlig et lille skjult lager. Et pengebeløb, han omhyggeligt havde lagt til side til en ny motor til båden. Pengene lå låst inde i et pengeskab. Jeg kendte koden for hans gode hukommelse svigtede altså indimellem.
Det var ikke småpenge: næsten 300.000 kroner. Jeg åbnede pengeskabet og tog en beslutning.
Weekenden forløb fuldstændig anderledes, end jeg nogensinde tidligere havde tilladt mig. Jeg bestilte catering, inviterede veninderne over, pyntede op med blomster og balloner. Musik, champagne, latter og danseglade gæster. Dagen efter middag på restaurant med udsigt over Aarhus. Derefter forkælelse i spa.
Kronen på værket: Et broche, jeg længe havde kigget på, men aldrig unnet mig selv for fællesskabets skyld.
Søndag aften gik hoveddøren, og Erik kom hjem, glad med en spandfuld fisk.
Nå, Anne-Mette, se hvad jeg har med hjem! Det var en super tur.
Han trådte ind i stuen og stivnede. Tomme flasker på bordet, blomsterkurve i hjørnet, dyre indkøbsposer på sofaen.
Hvad foregår der? Har vi haft gæster?
Ja, svarede jeg roligt. Det har vi. Det var min fødselsdag. 45. Kan du huske det?
Han stod som forstenet og sukkede dybt.
For pokker, Anne-Mette … jeg er virkelig ked af det. Jeg kom helt væk fra det. Du forstår vel…
Jeg forstår, nikkede jeg. Derfor lavede jeg en hyggelig fejring for mig selv og fandt også selv min gave.
Hans blik flakkede mod arbejdsrummet. Døren til pengeskabet stod på klem. Hans ansigt blev hvidt, og han for ind i værelset. Han kom tilbage med ansigtet helt tomt.
Hvor er pengene? Der ligger ingenting. Hvor er alle mine opsparinger?
Prøv at kigge rundt, sagde jeg, og pegede på rummet.
Du har brugt det hele? Det var til motoren! Jeg har sparet op i to år!
Og jeg har været tålmodig i 25 år, svarede jeg lavmælt men stædigt. Men du glemte min runde dag. Dette er min påmindelse til dig.
Han sank hen på sofaen og stirrede på fiske-spanden, så på det tomme pengeskab, og så på mig. Der var ikke meget at skændes om, for formelt set var pengene vores fælles.
Han rensede fisken uden et ord.
Nu er der gået et halvt år. Han sparer op til motoren igen. Men nu har han lagt påmindelser ind på sin mobil for alle mærkedage en måned før, en uge før og dagen før. Nogle lærepenge er dyre, men han vil aldrig glemme dem igen.
