Man skal aldrig dømme en bog på dens omslag eller et menneske på dets tøj. Denne hændelse i et af Københavns mest eksklusive bilhuse vil få dig til at tænke dig om.
Midt i det funklende showroom med luksusbiler stod en mand iført en helt almindelig, grå hættetrøje og slidte jeans. Han lænede sig stille op ad en spritny sportsvogn og studerede dens linjer. Pludselig kom der en ung kvindelig bilrådgiver hastende imod ham. Hendes mørkeblå jakkesæt manglede ikke en fold, og ansigtet var præget af overbærende ligegyldighed.
Hun stoppede næsten med det samme et skridt fra ham og pegede uden at skjule sin irritation på døren:
**”Busstoppestedet ligger derovre, min ven. Flyt dig fra bilen. Du ridser lakken på noget, du ikke engang har råd til at kigge på.”**
Manden blev stående, rolig som vinden, og kiggede kun flygtigt på sit ur. I det samme slog dørene op til direktionskontoret, og bilhusets administrerende direktør kom stormende ud. Han så forpjusket ud, rettede hurtigt på slipset og knappede jakken.
Direktøren tøvede ikke et sekund; han ignorerede fuldstændig sin lamslåede medarbejder. I stedet gik han direkte hen til manden i hættetrøje og bukkede dybt:
**”Velkommen, hr.! Undskyld ventetiden, vi havde ikke regnet med, at ejeren af hele kæden ville komme så tidligt!”**
Kvinden blev ligbleg. Hendes selvsikkerhed forsvandt som dug for solen, og hun stod måbende tilbage. Manden i hættetrøje vendte sig langsomt imod hende. Der var ingen vrede i hans øjne, kun en iskold skuffelse. Han gik tættere på hende og hviskede:
**”Du skal vide, at jeg kom i dag for personligt at underskrive dit oplæg til forfremmelse. Dit syn på andre mennesker har lige gjort min beslutning meget nemmere.”**
Kvinden gispede lydløst efter vejret, men ordene blev siddende på hendes læber.
**Afslutning:**
Manden vendte sig mod direktøren og sagde tørt:
**”Jeg har ikke brug for folk i firmaet, der bedømmer mennesker ud fra deres pengepung. Sørg for, hun er afskediget inden fyraften. Og gør nøglerne til denne bil klar jeg kører af sted i den.”**
Han hev et simpelt plastikkort op af hættelommen; det viste sig at være et eksklusivt, ubegrænset Dankort, som han rakte til direktøren. Kvinden blev stående som forstenet midt på gulvet og så efter manden, der på ét minut havde knust hendes karriere, bare fordi hun antog, at hættetrøjer ikke fortjener respekt.
**Morale:** Penge kan købe dig en bil, men ikke ordentlig opførsel. Behandl altid alle med respekt du kan aldrig vide, hvem du egentlig står overfor.
