I en lille fordybning i sneen lige ved siden af motorvejen lå der nogle nyfødte hundehvalpe, forladt og overladt til kulden. Hvis ikke der skete noget snart, havde de kun få timer tilbage.
Hvalpene trykkede sig tæt sammen, alt hvad de kunne, i et desperat forsøg på at holde varmen. I morges begyndte rygterne at sprede sig som løbeild på Facebook: Nogen havde fundet nogle små hvalpe efterladt midt på sneen ved vejsiden.
De små pelsklumper lå i en tæt bunke, nærmest limet sammen af kulde og frygt, i håb om at kunne klare de sibiriske tilstande på trods af at kalenderen lover forår lige om hjørnet, lader den danske vinter vente på sig. Inde i byen viste termometret -7, men ude på landevejen faldt den let til -10 grader eller lavere. Hvor længe mon de kunne have klaret den i deres lille sneseng?
Hulningen i sneen var omtrent tyve centimeter dyb. Under hvalpenes kroppe var sneen begyndt at tø de havde faktisk ligget der så længe, at de med nød og næppe havde varmet jorden op. Men heldet ville, at deres skæbne tog en anden drejning. Ejeren af et autoværksted i nærheden, en mand ved navn Anton Lund, opdagede dem og kunne, i modsætning til deres tidligere ejer, ikke bare gå videre han tog dem straks ind i varmen på sit værksted. Der stod han så, lettere forvirret, og vidste ikke rigtigt, hvad han skulle gøre men vigtigst af alt, han efterlod dem ikke ude i kulden. Et kæmpe tak til Anton for hans varme hjerte.
De små nyankomne var virkelig mikroskopiske.
Fem små sjæle. Tre drenge og to piger. Eller måske fire drenge og én pige det var svært at afgøre med alt det hvalpefnis og pip. Anton ringede rundt til alle de frivillige han kendte, men ingen kunne lige tage sådan en flok på sig. At aflevere dem til et dyreinternat var udelukket de er kun to-tre uger gamle. Vaccinationer kan de i hvert fald ikke få før de er fyldt to måneder.
At sende sådan nogle små basser på internat er næsten det samme som at skrive skæbnen for dem de ville højst sandsynligt blive syge og ikke klare den. Desværre har vi brændt fingrene på det før. De plejefamilier, vi tidligere har brugt, kunne heller ikke tage flere ind. Der havde for nyligt været to hvalpe, Mads og Freja, der havde ligget der med hundeinfluenza.
Denne nat tilbragte hvalpene derfor blandt værktøj og dæk på Antons værksted. Anton kunne fortælle, at man på overvågningsbillederne så en kvinde selvom det strider imod at kalde hende det der midt om natten efterlod hvalpene direkte i sneen. Hun kom bare, satte dem fra sig og forsvandt igen, som om det var gammel pizzabakke.
Hvad mon de små bæster følte, da de blev revet væk fra deres mor og ruthløst smidt ud i frosten uden varsel? Man får lyst til at sige: De højere magter må tage sig af hendes samvittighed.
Vi vil gøre alt hvad der står i vores magt for at give de her små hjerter et rigtigt hjem og nogle kærlige hænder. De fortjener både varme og en chance for livet ikke kun fysisk varme, men også fra mennesker, som vil dem det godt.
