Kære Dagbog,
I dag был большой день, наконец пришло время познакомить маму с Katrine. Jeg forsøgte at lyde afslappet, da jeg sagde: “Mor, det her er min kæreste, Katrine.” Men jeg kunne mærke, hvordan stemmen min skælvede en lille smule. “Og vi tænkte… altså… det her… du ved det andet…”
Mor kiggede på os med det der undersøgende blik, som kun hun kan, og svarede tørt: “Jaså… Hvad DU ønsker, det har jeg haft mistanke om længe.” Hun målte bogstaveligt talt Katrine fra top til tå. “Men er det nu også det, Katrine vil? Katrine, kender du min søn sådan rigtigt?”
Katrine smilede kækt uden det mindste spor af forlegenhed: “Han har ikke flere hemmeligheder for mig. Jeg kender ham som min egen bukselomme.”
“Undskyld, hvordan sagde du?” Mor blev lidt paf, hun var nærmest ved at sige “De” til Katrine af ren forvirring. “Siger man virkelig sådan som ung kvinde?”
Katrine trak bare på skuldrene og svarede: “Det er jo bare et fast udtryk på dansk ‘at kende nogen som sin egen bukselomme’. Men der er måske vigtigere ting at snakke om end Andreas. Det er jo dig og mig, der skal lære hinanden at kende. Hvor ved vi fra, om vi egentlig overhovedet passer sammen?”
Mor havde vist ikke prøvet at blive udfordret på den måde før. “Hvad mener du med det?” spurgte hun usikkert.
Katrine lo lidt: “Jeg mener, at det jo nok bliver dig og mig, der sidder oppe og venter på Andreas, mens han er ude at drikke øl med vennerne. Og vi kommer sikkert også til at høre hans snorken, når han vælter fuld hjem.”
Mor så forvirret ud. “Altså… jeg ved nu ikke… I skal da sove hver for sig, ik? Det håber jeg i hvert fald!”
“Men du kan jo ikke lade være med at sidde og bekymre dig udenfor døren. Sådan er alle mødre.”
“Hey, hvad er det I sidder og snakker om?” Udbrød jeg, men fik straks at vide:
“Ti stille!” lød det i kor fra både Katrine og mor.
Så vendte Katrine sig mod min mor igen: “Nå, Birgit, jeg kunne godt tænke mig at vide har du egentlig nogensinde slået på nogen? Andreas vil ikke svare på det!”
Mor spærrede øjnene op. “Slås? Altså… kvinder? Nej da!”
Katrine smilede skævt. “Jo da, der findes danske koner, der kan give deres mænd kamp til stregen.”
Mor lagde nesten hovedet i hænderne. “Sikken snak og hvilke udtryk…”
“Slap nu bare af,” grinede Katrine og så fortroligt på min mor. “Du har da indimellem haft lyst til at give din mand eller lille Andreas en flad, ikke?”
Mor tøvede og var ved at indrømme det, men kom i tanke om sig selv og sagde: “Nej, aldrig!”
Katrine trak på smilebåndet: “Det er sødt, at du prøver at fremstå så pæn, Birgit men det tror jeg altså ikke helt på. Hvordan kan man være mor til sådan én som Andreas, uden én gang at ville niveau-rette lidt? Har du aldrig givet ham et dask bagi, da han var lille?”
Mor rystede på hovedet: “Nej, det har jeg faktisk ikke!”
“Så, så…” begyndte jeg, men stadig: “Ti stille!”
Katrine klappede mig drillende bagi: “Du har ellers en bagdel, der selv opsøger ballade, Andreas. Måske skulle du hellere ha haft et lille dask eller to. Men alt i alt, Birgit, din søn er god nok. Der er stadig håb for ham. Forresten, hvad siger du til en kop te? Jeg har købt lagkage det kan altid løsne stemningen.”
Senere, da far kom hjem fra arbejdet, sagde mor højt og med bævende stemme: “Henrik! Vores Andreas skal endelig giftes!”
“Er det sandt?” Far så overrasket og glad ud.
“Rolig nu, jeg overvejer det altså stadig,” indskød jeg forsigtigt.
Mor kiggede fast på mig: “Nej, den her gang bliver det altså til noget, Andreas. Hvis ikke så adopterer jeg Katrine i stedet!”
Jeg kunne ikke lade være med at grine: “Mor, hun har altså forældre i forvejen.”
“Det gør ikke noget,” svarede mor alvorligt. “Så afleverer jeg bare dig tilbage på hospitalet og siger, at jeg fik udleveret den forkerte søn. Og så bakker din far mig op!”
Far lagde armen om mig og mime voksede dødeligt: “Det gør jeg selvfølgelig, hvis det skal være!” og viftede med knytnæven for sjov.
Ja… det var altså første dag, mine to familiers verdener stødte sammen med både te, lagkage og masser af danske gloser og kærlig drilleri. Min familie er måske lidt skør, men på sin helt egen, danske måde.
