Det lykkedes jer ikke at opdrage børnene ordentligt. Se nu bare på Mikkel fra Sashas familie
I starten forstod Katrine ikke, hvorfor hendes mor begyndte at hakke på hende. Ikke så længe siden havde alting været godt, især i barndommen. Moren brugte hende som eksempel over for storebroren, roste hende og var stolt.
De havde aldrig haft det fornemt, men de klarede sig og havde, hvad de skulle bruge. Alt det nødvendige var der altid, og familien sparede sammen til større ting. Selv en bil havde de, lidt gammel, men holdt kørende. Hvis noget gik i stykker, klarede far det selv.
Efter gymnasiet kom storebror, Anders, ind på universitetet i København. Det kostede mange penge både studie, bolig og mad.
Katrine kunne godt se, at det var hårdt for forældrene, de sparede på alt. Og hun skulle også til at studere, de havde kun to år imellem sig.
Én københavner mere klarer vi ikke, der er også universitet her i Odense, søg ind her!
Katrine søgte ind lokalt, og fandt sig et arbejde. Først som bud i weekenden, senere som tjener i den lokale café. Hun gik på SU, men tjente selv til tøj og bidrog sommetider til husholdningen.
Dygtigt, datter! Du kan også hjælpe herhjemme. Du læser og arbejder. Anders kan ikke nå at have arbejde, hans studie er krævende. Han er udmattet.
Jeg er altså også træt, arbejder om natten på opgaver og eksaminer.
Nej, du bliver ikke træt på samme måde. Hjemme er hjemme, det er noget andet.
Da broderen blev færdiguddannet, begyndte han at søge job i hovedstaden. Hvorfor tage tilbage til Odense, når mulighederne er i København? Men det gik trægt. Job var der, men ikke af den slags han mente, han fortjente. Forældrene hjalp stadigvæk.
Han skal have sat sig fast der, så kører det!
Sådan gik det. Anders fik job og blev pludselig gift med chefens datter fordi hun var uventet blevet gravid.
Der kom en søn og han havde sikret sig. Svigerforældrene købte dem en lejlighed, chefen forfremmede Anders og gav ham mere i løn. Det var heldigt! Forældrene pustede lettet ud.
Katrine blev også gift ikke helt så heldigt som broren, ikke med chefens søn, men med en ganske almindelig fyr. De sparede sammen til deres egen lejlighed ikke i København, men lokalt.
De fik en datter og opdagede kort efter, at tvillingedrenge var på vej. De ventede barn nummer to, og pludselig blev det tre. Det var hårdt, men de klagede ikke. Børnene voksede op og gik i skole.
Efter 35 års ægteskab besluttede forældrene at fejre sølvbryllup. De havde sprunget både 25 og 30 års bryllupsdag over, der havde altid skulle spares, men nu skulle det være.
Anders kom med sønnen, konen var optaget, men havde sendt en gave et gavekort til husholdningsmaskiner. Hun anbefalede dem at vælge en opvaskemaskine.
Gaven blev indløst på forhånd. De fik fat i den, sat den til, og hele aftenen pralede moren for gæsterne se, hvor smart, nu vasker maskinen op efter festen.
Katrines gave et gavekort til to, en slags bryllupsrejse for forældrene druknede lidt i snakken om opvaskemaskinen, selvom den havde kostet mere.
Forældrene kom på ferie og takkede Katrine, men bemærkede også, at hun vist ikke havde brugt pengene klogt. Ferien var ovre, opvaskemaskinen blev, sagde moren.
Så begyndte det. Hver gang der var mulighed, blev Anders succes fremhævet. Han bor i hovedstaden, så han ér jo noget. Karriere, lejlighed, kone, barn ja, én!
Ét barn, ikke tre, der fylder rundt. Hvorfor sådan nogen? Det er måske sjovt nu men senere? Se på Anders
Anders har topmoderne lejlighed, støvsuger robot, lyset tænder og slukker selv, opvaskemaskinen ordner det, maden bringes ud, og de har endda rengøringshjælp
Mor, jeg klarer det hele selv, både børn og mand hjælper til.
Ja, men Anders
Men Anders
Men din bror
Tiden gik, Katrines børn voksede op. Ingen af dem flyttede til København, men alle blev færdige med deres uddannelser herhjemme. Det skulle Katrines mor selvfølgelig også kommentere.
I har ikke rigtigt formået at opdrage børnene. Se nu på Anders søn, Mikkel
Mor, vi har gode børn og du ved ikke alt om Mikkel! Vi har besøgt dem, og det hele er altså ikke så perfekt. Det kunne jeg se med det samme.
Lad være med at tale ned. Hvis du ikke blev til noget, hvad skulle dine børn så blive? Kun fattigdom!
Ja, mor, jeg blev jo ikke til noget. Et godt job, bare ikke i København! En god mand, men ikke den rigtige! Børn med flotte eksamensbeviser bare ikke fra hovedstaden!
Flot renoveret lejlighed, men ingen rengøringshjælp. Kun en almindelig støvsuger, opvaskemaskine, og vi tænder selv for lyskontakten.
Vi hjælper jer, bare ikke så meget som Anders! Han kan jo knap sende jer penge til medicin han har store udgifter!
Han er blevet til noget, og du er ingen!
En dag kom Anders hjem til forældrene. Moren troede han bare skulle på besøg, men det var for altid. Hans kone havde søgt skilsmisse, han var blevet fyret i svigerfaderens firma, og der var problemer med sønnen.
I Odense kunne han ikke finde job, og lønnen var slet ikke som i København.
Katrine, vi har besluttet, at Anders skal starte egen virksomhed. Han er klar. Man kan jo ikke forvente, at han er almindelig ingeniør nu, hvor han har været i storbyen, sagde moren en dag.
Det bestemmer I selv.
Vi skal bare bruge din hjælp. Han har brug for penge lån eller noget. I har jo ikke brug for det, I bor jo ikke i København.
Nej, og Anders bor heller ikke i København mere. Det er vist på tide med jordforbindelse.
Du har ikke brug for noget, men han har han
Mor, vi hjælper børnene, og vi hjælper jer lidt. Vi har selv behov skal have skiftet bil fx, og lidt andet.
Bilen kan vente. Pengene til Anders betyder mere.
Jeg ved det, mor. Anders betyder altid mest. Sådan har det været, lige siden han kom ind i København. Jeg ville ikke læse der, men I hjalp mig jo heller ikke her.
Farfars hus blev solgt for Anders uddannelse og liv i København. Oldefars hus blev solgt til en bil til Anders.
Jeg bad om et lille lån til en tvillingevogn til børnene det kunne ikke lade sig gøre! Hvis du tror, vi har besøgt bror i storbyen, tager du fejl. Vi boede på hotel! Vi var ikke fine nok!
Han er skilt nu og har brug for hjælp han har ikke engang en lejlighed.
Bilen har han heller ikke. Gik i stykker.
Lad os ikke dvæle ved hans problemer bare hjælp ham.
Nej, mor! Her er der arbejde, lønnen er hæderlig bare ikke for storbyfolk. God for os, men peanuts for ham.
Hvad skulle jeg give ham? Småpenge? Først penge til virksomhed. Så til bil. Så til lejlighed Nej, mor! Det er da ikke rimeligt, at én, der er blevet til noget, skal have penge fra sin fattige søster fra provinsen, som jo aldrig blev til noget!
Hvorfor taler du sådan til mig?
Det er helt i orden, mor. Jeg har bare forstået, at det kun er min bror, der er blevet til noget. Han bor igen hjemme så nu kan han hjælpe jer. Det er hans tur.
Katrine! Du tvinger os til at sælge lejligheden. Ved du hvad du pålægger os?
Siger du det? Ja, men husk at købe jer i det mindste et lille værelse for pengene.
Forældrene solgte deres lejlighed, købte en gammel etværelses, og resten af pengene gik direkte til Anders, så han kunne tage tilbage til København. For hvad skulle han i en provinsby som vores?
Det blev aldrig til noget med virksomhed, men for moren var Anders stadig til noget. Hun mindede Katrine om, hvor lidt hun var, bad om hjælp til sig selv nu skulle boligen renoveres. Katrine hjalp, men ikke med renoveringen.
Jeg ved jo, lejligheden ender hos bror, så han må selv ordne det han er jo noget særligt!
Pengene slap op, og efter noget tid kom Anders hjem igen. Der var ikke meget plads i den lille bolig, men sådan var det.
En feltseng på køkkenet ellers havde han været noget. Det viste sig, at forældrene havde satset forkert på hesten, som man siger de blev snydt
Hvad synes du om alt det? Skriv din mening i kommentarerne og giv et like!
