Altså, du ved, alle kollegaerne og veninderne gik og småsnakkede om Gitte for hun havde scoret en voksen, velhavende mand. Jakob var femten år ældre end hende og direktør for firmaet, hvor hun lige var startet.
Folk hviskede bag hendes ryg: Hun er her knap to uger og så skal hun allerede giftes.
Ja, fra almindelig pige til fru chef hun har da held i sprøjten.
Det må man sige.
Gitte selv gad overhovedet ikke gøre et stort nummer ud af, at hun havde et forhold til chefen for de havde set hinanden før hun søgte job i hans virksomhed. Hun vidste faktisk ikke, han var direktøren, da hun var på vej til samtale det var noget af et tilfælde. Alligevel blev hun ansat med det samme, også selvom Jakob sagde, han slet ikke var involveret i rekrutteringen. Det var HR, der valgte hende ud, baseret på hendes CV og erfaring.
Senere fandt hun selvfølgelig ud af det, og bad ham om at holde deres forhold hemmeligt. Men du kender det alt hvad der er hemmeligt, har det med at komme frem. Folk i virksomheden fik hurtig nys om Gitte og Jakob, og alle havde en mening om, at en ung, yndig pige datede direktøren, som var enkemand.
Gitte prydede sig aldrig med sin skønhed og var sikker på, hun havde fortjent jobbet på grund af sine kvalifikationer og ikke sit udseende. Men det nægtede sladdertanterne at tro på.
Det er jo ikke engang to år siden Mette døde og nu vil han giftes!
Mette Holm var tidligere ejer af firmaet og Jakobs første kone. De havde været gift i ti år, men hun døde pludseligt og efterlod ham med alt både hus, penge og firma.
Jakob var straks den mest eftertragtede enkemand, men han var meget lukket i starten og virkede virkelig til at have mistet fodfæstet. Faktisk gjorde det ham endnu mere attraktiv alle kvinderne syntes, at han var så trofast.
En sand gentleman…
Ja, nærmest som en svane, sukkede damerne og sendte ham længselsfulde blikke.
Nu, han var ikke decideret smuk, mere sådan pæn på den måde, hvor man kan se, at han har en god pensionsopsparing i Danske Bank. Men Gitte var altså ikke blevet vild med ham for pengenes skyld.
De mødte hinanden helt tilfældigt i Føtex. Han kørte sin indkøbsvogn direkte ind i hendes ben i kassekøen, ødelagde hendes nylonstrømper og de smarte ruskindssko. Og så skældte han hende ovenikøbet ud, fordi han troede, hun sprang over i køen!
Men Gitte svarede igen så smart, at han endte med at betale hendes indkøb og senere nærmest løb efter hende igennem hele butikscenteret for at sige undskyld.
Åh, undskyld, virkelig, jeg havde en forfærdelig dag, sagde han. Må jeg hjælpe dig med poserne?
Nej tak, jeg har bil, svarede hun.
Gitte havde slet ingen bil hun ventede bare på bussen. Men han kørte samme vej og så Gitte stå og fryse ved busstoppestedet.
Hop nu ind, jeg kører dig!
Nej tak, jeg har det fint.
Jeg bliver holdende, til du stiger på! insisterede han, og til sidst sad hun der i passagersædet, skubbet af de andre busventende.
Da han ikke råbte eller kørte ind i folk, var han faktisk ret sød. De blev venner, men Jakob var interesseret i mere end det. Efter konens død havde han ikke troet, han kunne åbne sig igen og så dukkede Gitte op, helt anderledes end Mette på alle måder. Noget ved hende ramte ham.
Han begyndte at dukke op ved hendes lejlighed hver dag, inviterede hende ud og til sidst sagde hun ja til en date. Bagefter fik Gitte så jobbet i Jakobs firma måske det bare var skæbnen?
Hverken Jakob eller Gitte brokkede sig over sladderen. Han overdængede hende ikke med gaver, men han var til gengæld altid opmærksom og nærværende. Det elskede Gitte og hun kunne heller ikke klage over den lejlighed i Indre By, bilen, eller det trygge liv, hun så foran sig. Hun pakkede hurtigt sine ting og flyttede ind, og blev snart præsenteret for Jakobs mor, Karen Marie.
Karen Marie var stille og gjorde stadig alt det huslige, efter sønnen havde flyttet hende ind da konen døde lavede mad, vaskede tøj, holdt huset i orden.
Gitte blandede sig ikke i, at svigermor passede hjemmet hun brugte bare tid på sit arbejde og nød maden, Karen Marie satte på bordet. Alt var godt, indtil Jakob begyndte at snakke om bryllup.
En ting generede dog Gitte: Jakob gik nemlig stadig med sin vielsesring efter Mette.
Jeg føler stadig en forbindelse med hende, indrømmede han. Det gjorde Gitte simpelthen trist.
Vil du ikke tage ringen af for min skyld?
Selvfølgelig, hvis det gør dig ked af det, skal jeg nok, sagde han, lidt forvirret.
Det føles mærkeligt, ellers ligner det jo, jeg dater en gift mand, forklarede Gitte.
Han lod ringen ligge og glemte den faktisk lige indtil han skulle fri. Så gravede han æsken frem fra pengeskabet og ville fri med den samme diamant, der var blevet brugt gennem generationer i familien.
Alt var lagt an fin restaurant, levende musik, et glas rødvin, og så på bunden lå den dér ring. Gitte fik den nær galt i halsen.
Vil du gifte dig med mig? sagde Jakob og stak ringen frem. Men Gitte trak hånden til sig.
Nej, svarede hun.
Hva mener du med nej?!
Jeg vil ikke gå med den ring.
Det er jo et arvestykke forstår du slet ikke, hvad den er værd? Han blev helt rød i hovedet.
Det er ligegyldigt, jeg vil ikke have noget på, som din afdøde kone har gået med.
Det er da bare overtro, sagde han.
Måske jeg også bare skal tage hendes bryllupskjole på? Din mor sagde, den stadig ligger i kælderen.
Jeg gider ikke bruge penge på ringe, når nu vi har de her smukke, gamle smykker. Se dog, hvor flot det er!
Nej jeg vil ikke gå med brugt. Og jeg vil heller ikke se dig med din gamle ring, sagde Gitte.
Er det dit endelige svar? spurgte han med rynket pande.
Ja. Undskyld. Gitte rejste sig. Hele aftenen blev ødelagt.
Vi må tage en pause, sagde Jakob.
Det tænkte jeg også, svarede Gitte.
Hun gik Jakob så hende forsvinde uden at prøve at stoppe hende. Musikken spillede videre, maden blev serveret, men ringen blev liggende i æsken.
På jobbet undveg Gitte ham, og Jakob gemte sig bare på sit kontor. Gitte tog hjem til sine forældre, som sagde, hun skulle slå op og finde en yngre mand.
Du er klog, smuk og har alt foran dig! Hvad skal du med ham gammel, enkemand og fastlåst i fortiden?
Gitte kunne ikke svare for på den ene side var han alt det, man kunne drømme om, men på den anden virkede det, som om han ikke kunne slippe Mette.
Dage gik. Ingen kaldte, og til sidst sygemeldte Gitte sig. Der gik rygter på kontoret om bruddet. Jakob var sur og tvær, og tog det ud over alle også moren. Karen Marie prøvede at tale med ham, men han havde ingen energi til at forklare og blev bare mere bestemt.
En dag bankede det på hos Gitte. Det var Karen Marie.
Hej Gitte, hvordan har du det?
Jeg er syg
Er det derfor, du ikke er hjemme mere for ikke at smitte mig? hun smilede skævt.
Det er ikke kun derfor
Kom nu hjem. Jakob er helt ude af flippen uden dig!
Det er jeg ikke enig i.
Han sagde heller ikke noget til mig. Sig mig, hvad er der sket?
Han vil have, at jeg skal gå med hans afdøde kones ring.
Karen Marie tænkte sig om.
Så hvis ikke det var for ringen, ville alt være fint?
Jeg kan bare ikke. Han skal sælge den og købe noget nyt jeg tror virkelig, smykker bærer gamle historier med sig, og jeg kan ikke tage det på.
Jeg forstår dig rigtig godt, Gitte. Måske er han bare ikke klar, stadig bundet til fortiden, selvom han forelskede sig i dig, sagde Karen Marie.
Man kan ikke bygge noget nyt på det gamle, sagde Gitte trist.
Tak fordi du kom.
Karen Marie gik modvilligt. Hun havde ondt af både sin søn og Gitte men nogle ting lå dybere end en ring.
Efter en uge vendte Gitte tilbage til arbejdet, men stemningen var mærkelig Jakob havde ikke ringet en eneste gang. Hun besluttede at sige op og finde noget andet.
Han sagde ikke et ord, da han skrev under på opsigelsen hun kunne bare se ringen skinne på hans finger, da hun gik.
Du er voksen, og du opfører dig stadig som et barn, sagde Gitte stille, mens hun forlod kontoret.
Du kan selv være skyld i det! Ingen har nogensinde sagt nej til mig før
Gitte svarede ikke hun vidste bare, det var den rigtige beslutning. Så længe hans gamle ring sad på fingeren, ville han aldrig slippe fortiden. Hun pakkede sine ting, og følte sig faktisk lettet bagefter.
Jakob var stadig fornærmet lang tid efter og kunne ikke forstå, hvorfor hun havde sagt nej til ham, den mest eftertragtede enkemand i København.
