Jeg er 58 år gammel og ved snart ikke længere, hvordan jeg skal håndtere min nabo. Hun bor lige overfor os, og det virker som om hendes største hobby er at holde øje med alt, hvad jeg foretager mig. Hun har styr på præcis, hvornår vi får varer leveret, om det er take-away eller dagligvarer, hvor mange poser vi slæber ind, og hvem der bærer dem. Hvis buddet er to minutter forsinket, kan jeg være sikker på, at hun nævner det næste dag som om det er den vigtigste nyhed i byen.
Det stopper dog ikke der. Hun holder også øje med, hvornår jeg smider skrald ud hvor mange poser, hvilken dag, selv hvor tunge de er. Hvis jeg én uge smider to poser ud og ugen efter tre, bemærker hun det. Engang hvor jeg slet ikke gik ud med skrald, fordi der ikke var nok, kommenterede hun også det. Hun har endda engang spurgt direkte, om jeg smider mad ud uden det mindste blusel, som om det er noget, hun har ret til at vide. Jeg stod bare og kiggede på hende og kunne slet ikke fatte, hvordan mit affald kunne blive til offentlig samtaleemne.
Mit hund er også et problem. Den er ikke stor eller aggressiv, men den gør, hvis nogen kommer for tæt på havelågen. Hvert eneste bjæf er en klage værd. Flere gange er hun kommet for at brokke sig over, at min hund har gøet meget, mens jeg har været på arbejde. Det mærkeligste er, at hun altid ved præcist, hvornår hunden har gøet, hvor mange gange og har endda forslag til årsagen. Nogle gange føles det som om hun kender rutinerne i mit hjem bedre end jeg selv gør.
Min mand bliver heller ikke fri. Kommer han sent hjem fra arbejde, er der straks kommentarer som I kom sent i seng i går eller din mand var næsten først hjemme ved midnat. Kommer han tidligere hjem, spørger hun, om han er syg eller har mistet sit arbejde. Hun holder øje med alt. Kvæler intet men hun fortæller det ikke altid direkte til mig; hun sladrer til de andre naboer, og så vender informationerne tilbage til mig, fordrejede og overdrevne.
Min sekstenårige datter går heller ikke ram forbi. Hvis hun går ud med venner, tælles det, hvor mange der går ud, og hvor mange der kommer hjem igen. Hvis nogen besøger os, holder naboen styr på, hvem det er, hvornår de kommer og hvornår de går igen. Engang fortalte hun en anden nabo, at den pige render meget ud som om hun skulle blande sig i min datters liv. Jeg blev nødt til at tage det op med hende, for jeg synes virkelig, det var grænseoverskridende.
Det værste er, at det ikke er en nytilflyttet; hun har boet her hele livet ligesom jeg har. Huset er min mors gamle hjem, som hun efterlod til mig, fordi jeg er enebarn. Jeg har ingen intentioner om at flytte. Jeg elsker mit hjem, min historie og mit sted. Problemet er ikke adressen det er, at jeg tvinges til at bo tæt op ad et menneske, der ikke forstår grænser.
Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal stille op længere. Jeg har prøvet at ignorere hende, være høflig og til sidst mere bestemt intet hjælper. Hun er der altid iagttager, kommenterer, drager konklusioner. Så nu spørger jeg: hvordan håndterer man sådan en nabo, uden at miste besindelsen, uden at det bliver et stort opgør, men samtidig uden at lade nogen tage sig så meget til rette, at de tror, de bestemmer i ens liv?
Har du et godt råd?
