SVIGERDATTEREN
Anna Madsen sætter et stort fad med helstegt and på det smukt dækkede bord og sukker let. Ethvert øjeblik ankommer hendes sønner med deres hustruer. For ikke længe siden blev den yngste gift det var et lille, afdæmpet bryllup. Tiderne er åbenbart sådan nu. Hun havde måske holdt en rigtig fejring, hvis det var op til hende. Hun blev bare gift med sin mand på rådhuset, og de sparede op til ringene et helt år to tynde guldringe. Hun havde ønsket sig at give børnene en rigtig fest, men sådan skulle det ikke være.
“Der er kun én ting, hun er lidt for soigneret,” tænker hun om sin svigerdatter. Men Anna har besluttet, at hun må tage den snak med hende.
Svigerdatteren Lærke er ellers en god pige, venlig nok. Hun har været god for sønnen, Gustav. Faktisk har hun hjulpet ham med at finde et glimrende job og skubber ham videre op ad karrierestigen. Indtil han fyldte 30, levede han hjemme og havde ingen ambitioner. Anna begyndte for alvor at bekymre sig. Men heldigvis løste det sig.
Det eneste lille minus ved Lærke er, at hun virker meget optaget af at pleje sig selv. Salonbesøg, klipninger, farvninger, massage og manicure der flyver mange kroner den vej. Og sådan mener Anna nu ikke, at en gift kvinde bør opføre sig, hvis familien er det vigtigste.
Når der kommer børn vælger hun så at få pedicure i stedet for at købe vinterstøvler til sønnen? Anna har aldrig selv prioriteret personlige fornøjelser. Efter hendes mand døde, selv da drengene var voksne, var de stadig afhængige af hendes hjælp.
En banken på døren afbryder hendes tanker ungdommen er ankommet. Lærke træder ind i stuen som en stjerne. Håret smukt sat, pæne negle, og næsten intet makeup takket være kosmetologens dygtige hænder.
– Hvor er du smuk, Lærke! udbryder svigermor oprigtigt, men et snert af misbilligelse høres. Har du også købt nyt jakkesæt?
– Ja, jeg fandt det i går, smiler Lærke. Fik en god bonus på arbejdet.
– Så skulle du hellere lægge de penge til side, bemærker Anna, ikke uden erfaring. Bonus, ekstraindtjening, ferietillæg det hele på opsparing. Tro mig, det kommer man langt med.
Lærke svarer ikke. Hun kan egentlig godt lide Anna en jordnær kvinde, der har viet alt til familien. Alligevel synes Lærke, at det sorte udsigter kun lander, hvis man forventer dem.
Aftenen glider egentlig fint forbi. Dog forsøger svigermor adskillige gange forsigtigt at tage hul på emnet unødvendige udgifter. Lærke forstår straks, at det er små stikpiller til hende.
– Anna, hvornår har du sidst fået lavet manicure? spørger hun til sidst.
– Jeg jeg aldrig, stammer Gustav og Georgs mor. Jeg gør det selv lidt derhjemme, så hænderne er rene. Det er rigeligt.
Ingen bemærker meget til den korte samtale, men Lærke føler sig ærgerlig på Annas vegne. At opfostre to sønner, der nu har ordentlig indkomst men ikke unde sig selv noget som helst!
– Gustav, laver din mor nogensinde noget bare for sig selv? spørger hun på vej hjem.
– Mmh, hun laver mad, ser TV, går lidt til naboerne. Hvorfor?
– Bare mærkeligt. Hun har ikke haft noget særligt at glæde sig over. I kunne da tage hende med i biografen, teateret, på restaurant
– Ej, nu finder du bare på, det har hun ikke brug for.
Lærke tier. Hun tænker på sin egen mor, som også selvom økonomien var stram, tillod sig både en flot frisure og en ny kjole. Og hun købte altid abonnement til Aalborg Teater for glædens skyld.
Lærke beslutter, at Anna skal lære at leve lidt for sig selv, ikke kun sidde foran fjernsynet og vente på børnebørn, der også vil få alle hendes kræfter.
Efter nogle dage ringer hun til Anna og foreslår, at de går en tur sammen, får en kaffe, og hun nævner også forbi et skønhedshus hun havde selv brug for kosmetolog, og ville gerne invitere svigermor på noget efter eget valg.
– Ej, det behøver du sandelig ikke, svarer Anna overrumplet. Hvis du skal derind, kan jeg bare vente udenfor.
– Hvorfor blot vente? Det er da bedre at forkæle sig selv en halv eller hel time. Prøv for eksempel manicure og håndmassage?
Efter lidt tøven går Anna med til det. Lærke ringer forinden til salonen, hvor de kender hende godt, og forklarer situationen.
– Piger, giv nu Anna en oplevelse, hun sent glemmer. Og hvis hun spørger til prisen, så sig, det er ordnet hun skal bare nyde det. I kan bare følge op!
På dagen tager Lærke sin lidt tilbageholdende svigermor med til salonen og overlader hende i de dygtige hænder.
– Det er bare en halv time, ikke? Og hvad koster det så?
Da en venlig medarbejder tager Anna med, sætter Lærke sig i foyeren og tager sin mobil frem. Hun har ikke planlagt noget til sig selv i dag.
Det er søndag, men hun kan sagtens klare nogle beskeder nu, mens der er god tid.
To timer senere kommer svigermor ud, tydeligt afslappet og med ny glød. Personalet har gjort et godt stykke arbejde.
– Åh, Lærke, prøv lige at høre, hvad de fik gjort! afslører Anna. De bød på kaffe og urtete, og alle var så søde! Men hvad koster det dog alt sammen? Det må koste en formue!
– I dag har vi en tilbudsdag, afbryder receptionisten. Hvis du tager en veninde med, får hun behandling gratis. Så prisen det er nul kroner i dag!
De går hen på en hyggelig cafe tæt på. Anna tager en slurk cappuccino og læner sig tilbage i stolen.
– Skal vi ikke lave sådan nogle små udflugter sammen? foreslår Lærke. Der er ofte gode rabatter til stamkunder. Kunne du ikke lide det?
– Jo, meget. Jeg anede slet ikke, at det var så rart, tilstår Anna.
– Det skulle du have prøvet for længst!
– Ja, men dengang Børnene var små, og min mand (Gud have ham) gik meget op i at spare, ikke bruge på unødvendigheder. Siden blev det aldrig sådan til noget.
– Men nu er det tid! For min skyld, hvis ikke for din egen det er sjovere sammen.
– Tja, så kan man da prøve sammen med dig. Måske indimellem.
Sådan starter det. Anna begynder sammen med sin diplomatiske svigerdatter at passe lidt mere på sig selv. Lærke opfrisker forsigtigt også garderoben for hende, og nedtoner altid lidt prisen.
Hun får Gustav og brødrene til at invitere deres mor på restaurant. Senere går de sammen i biografen. Til jul forærer Lærke Anna et teaterabonnement.
– Du ser jo helt forynget ud, roser Lærkes nabokoner Anna.
– Ja, hvad kan jeg sige, ungdommen river én med, smiler Anna beskedent.
Og hun føler det virkelig: netop nu, på pensionistlivet, som mor til to voksne mænd, begynder hendes anden ungdom.
