SVIGERDATTEREN
Karen Andersen satte fadet med den velstegte and på det smukt dækkede bord og tog en dyb indånding. Om lidt ville sønnerne komme sammen med deres koner.
Det var jo ikke længe siden yngstesønnen blev gift, brylluppet var småt uden den store festivitas. Unge folk nu om dage vil jo helst have det sådan. Hun selv havde nu gerne fejret med hele familien og venner, men dengang hun og Erling blev gift, var det bare ind på rådhuset og ud igen. Vielsesringene fik de først råd til året efter to smalle guldringe. Karen havde gerne givet dem en rigtig fest, men børnene skal jo beslutte selv.
Hun har egentlig kun én ting, jeg ikke forstår hun går simpelthen så meget op i sig selv! havde Karen indrømmet for sig selv. Men svigerdatteren Sille havde allerede snakket det igennem med hende.
Nu, Sille var faktisk en vældig rar pige. Hun havde virkelig haft god indflydelse på Karen og Erlings søn, Mads. Sille hjalp ham til et flot job, og hun skubber også på, så han udvikler sig. I næsten 30 år gik Mads hjemme, uden de store ambitioner, og Karen begyndte ærlig talt at bekymre sig lidt. Men det ændrede sig heldigvis.
Det eneste Karen ikke rigtig kunne vende sig til ved Sille, var hendes forkærlighed for frisørsaloner, massage og manikure. Hun brugte virkelig mange penge på det, og Karen syntes nu ærlig talt ikke, det passede sig for en gift kvinde, der burde sætte familien først.
“Tænk, hvis de engang får børn kommer hun så ikke rigtigt i gang med at købe vinterstøvler til Mads, fordi hun hellere vil have en omgang shellac? Karen kunne slet ikke forestille sig at sætte sig selv først, især efter Erling gik bort, og sønnerne stadig kunne have brug for lidt økonomisk hjælp.
Så blev hun afbrudt af dørklokken nu var de unge kommet. Sille trådte ind som et frisk pust. Håret sad perfekt, hænderne nydelige og velplejede. Det var ikke meget makeup, men alligevel var hun superpæn, med den der naturlige glød, man kun får af regelmæssige ture til hudpleje.
Nej, Sille dog, hvor ser du altså fin ud! sagde Karen hjerteligt, men det var svært for hende at skjule sin egen skepsis. Og dragten dér, den ser da ny ud?
Ja, jeg købte den i går, svarede Sille med et smil. Fik en god bonus på arbejdet.
I skulle gemme lidt af det til dårlige tider, ikke bruge det hele på én gang, kunne Karen ikke lade være med at sige. Bonussen, ekstra arbejde, og 1. maj-lønnen man ved aldrig, hvornår det bliver nødvendigt.
Sille sagde ikke noget. Hun holdt meget af Karen, som var sådan en varm og simpel kvinde, der havde givet alt til familien, men lidt i sit stille sind tænkte hun, at dårlige tider mest opstår, hvis man hele tiden går og forbereder sig på dem.
Det blev en hyggelig aften. Alligevel forsøgte Karen at tage hul på emnet om forbrug og at passe lidt på sine penge. Sille forstod fint, at det var til hende, bemærkningen var rettet.
Hvor længe er det siden, du har fået lavet negle, Karen? kunne hun til sidst ikke lade være at spørge.
Eh … det har jeg faktisk aldrig prøvet, svarede Karen. Jeg klipper dem jo bare selv, og sørger for jeg ikke har jord under.
Ingen andre kommenterede det, men for Sille var det lidt trist. At have fået to voksne sønner og stadig nægte sig selv alle godbidder. Mads, laver din mor egentlig nogensinde noget kun for sig selv? spurgte hun på vej hjem.
Næ, altså, hun laver jo mad, og se lige det bord, hun havde stablet på benene i dag. Hun ser tv, snakker med naboer. Hvorfor?
Bare Det er synd, hun ikke unner sig noget. Inviter hende i bio eller i teater, tag hende med ud en aften!
Ej, hun har ikke behov for sådan noget, stop nu.
Sille sammenlignede Karen lidt med sin egen mor, der uanset om pengene var små unte sig både klipning og en flot kjole, og hun havde altid sæsonkort til Odense Teater.
Sille besluttede, at Karen skulle prøve at leve lidt for sig selv, bare en lille smule. Efter et par dage ringede hun til Karen for at høre, om de ikke skulle ud at gå en tur sammen, tage en kaffe og måske smutte forbi salon, hvor Sille alligevel skulle have lavet bryn.
Ej, hvad skal jeg dog der?! Hvis du skal have ordnet noget, så venter jeg bare i forhallen eller går en tur imens, indvendte Karen.
Kom nu, det tager kun en halv til en hel time. Lad os tage en manikur og lidt håndmassage sammen?
Det lykkedes med nød og næppe at få Karen overtalt. Sille ringede til salonfavoritten på forhånd det var jo et sted, hun kom tit. Piger, det er min svigermor forkæl hende alt, hvad I kan. Bare byd ind med det hele, selvom hun sikkert spørger til prisen. Bare sig, jeg har klaret alt på forhånd. Hun skal bare hygge sig!
Da de kom ind, satte Sille Karen i hænderne på personalet. Det tager jo kun en halv time ikke, Sille? Og du siger, det er betalt?
Sille satte sig i forhallen med sin telefon og svarede på arbejdsbeskeder, hun ikke havde nået i ugens løb.
Karen kom først ud efter to hele timer. Men så både afslappet og glad ud. De havde serveret både kaffe og urtete. Og hun var overrasket.
Nøj, jeg fik både det ene og det andet hvor må det koste en formue?
Men i dag er der kampagne! brød receptionisten ind. Hvis du tager en veninde med, får hun hele oplevelsen gratis. Så for dig Karen, er det helt gratis i dag.
Efterfølgende gik Karen og Sille på café. Karen tog en slurk cappuccino og lænede sig godt tilbage.
Skal vi ikke prøve at gøre det her til en vane? Vi kan jo benytte de gode tilbud, især nu hvor du er stamkunde, foreslog Sille.
Det var overraskende skønt, indrømmede Karen stille. Jeg vidste slet ikke, det kunne være så rart.
Det skulle du have prøvet forlængst!
Åh Dengang var børnene små, og Erling, Gud have hans sjæl, var ikke meget for den slags unødvendige udgifter. Så blev det bare ikke til noget sidenhen.
Men nu har du jo chancen! For min skyld, hvis ikke andet. Så er vi to, og det er da hyggeligere.
Det kan vi vel godt af og til.
Sådan gik det til, at Sille blev Karens veninde i selvforkælelsens univers. Med elegant fingerspidsfornemmelse hjalp Sille hende også lidt med nye kjoler og fortalte altid, at det kun havde kostet en tredjedel af, hvad det i virkeligheden havde gjort.
Hun fik endda Mads overtalt til både at invitere moren ud at spise og i biografen. Til jul fik Karen gavekort til teatret.
Du ser da simpelthen yngre ud! sagde naboerne drillende til Karen.
Det er bare ungdommen, der hiver én med op, svarede hun beskedent.
Og hun følte det virkelig at nu, hvor hun er pensionist og mor til to mænd, så er det nu, hendes ungdom for alvor er begyndt.
