Altså, jeg endte hos lægen, da jeg simpelthen ikke kunne klare hovedpinen mere. Tre dage i træk, det var virkelig for meget. Ingen panodiler eller iprener kunne tage det, og om natten kunne jeg slet ikke falde i søvn. Det dummeste jeg gjorde, var nok at begynde at google mig frem til, hvad det kunne være. Først blev jeg bombarderet med Sådan kender du forskel på migræne og hjernetumor alle mulige skrækhistorier. Da jeg var færdig med at læse alle mulige artikler og matche mine symptomer, tænkte jeg nærmest, at jeg lige så godt kunne gå direkte til bedemanden i stedet for lægen.
Det mindede mig om den der historie af Jerome K. Jerome hvor han åbnede en medicinsk bog og fandt ud af, at han havde alle sygdomme bortset fra barselsfeber. Alt lige fra kolera til anæmi, Sankt Vitus dans og endda klovsyge, bare fordi den stod sidst i bogen. Det var næsten lidt synd for ham, at det kun var tyfus han havde, og ikke alt det andet.
Anyways, efter at have læst internettet i stykker og fundet samtlige dødelige sygdomme på listen over ting jeg kunne fejle, tænkte jeg: Nu kan det være nok. I morgen slæber jeg mig til lægen!
I venteværelset fik jeg den sødeste snak med en dame. Hun kiggede på mig og spurgte:
Drak du?
Jeg stirrede lidt forvirret på hende.
Hvad mener du?
Drak du i går?
Jeg drikker da ikke, sagde jeg lidt fornærmet.
Du har jo helt røde øjne, ligesom efter en bytur
Nogle gange kan man virkelig undre sig over, at det ikke er mig men alle andre, der burde gå til psykolog. Jeg takkede hende tørt og gik ind til lægen.
Inde ved lægen fremlagde jeg mine symptomer med manér, nærmest som om jeg stod på scenen. Og som prikken over iet nævnte jeg mine knaldrøde øjne.
Jeg ser jo ud, som om jeg har drukket mig i hegnet, men jeg har overhovedet ikke drukket, jamrede jeg mig.
Lægen kiggede på mig og trak bare lidt på skuldrene:
Dine øjne ser altså helt normale ud, du overdriver lidt
Man kan blive helt træt af, at det aldrig er dem, der burde få hjælp, der søger det.
Han tjekkede mit blodtryk, puls og iltmætning, og spurgte ind til ting og sager. Jeg syntes ikke rigtigt, det lød som migræne mere som noget lidt mere skræmmende.
Skal vi ikke tage en MR-skanning? Jeg vil gerne betale selv, hvad skal jeg overføre, mobilepay er klar! sagde jeg. Når nu jeg har læst mig til alting online, følte jeg mig jo halv-nærdoktor næste nat.
Vi starter lige stille og roligt med at tage lidt prøver og se på blodet, og arbejder lidt med kredsløbet. Du skal ikke gå i panik, det kan være noget helt andet.
Den nat syntes jeg virkelig ikke, det kunne blive værre. Jeg tudede lidt over, at jeg kun havde nået at få to børn og skrive 10 bøger på mine 40 år. Var det meget eller lidt?
Børnene er jo stadig små og kun halvt færdiglavede
Bøgerne er heller ikke perfekte der er en trykfejl allerede på side 16 i den nye. Der er meget arbejde med at opdrage både børn og korrekturlæsere!
På vej hjem fra lægen hentede jeg ungerne, købte de recepterede piller og fik dem slugt. Hjemme smed jeg mig på sengen. Ungerne kom ind til mig:
Mor, er der noget mad?
Ja altså, der er men det skal lige tilberedes
Hovedet dunkede ikke rigtigt mere, men jeg var helt dvask. Tre dage på langs tærer på kroppen. Min søn, Emil, gik selv ud og lavede aftensmad lavede spejlæg og varmede pasta. Han sagde:
Jeg har givet Frida mad, skal jeg tage noget op til dig i sengen også, mor?
Jeg blev helt rørt. Tænk, min store dreng! Han skal nok klare sig i livet.
Nej tak, skat. Jeg skal nok stå op om lidt. Du er simpelthen for sej.
Okay, smilede han og kom senere ind med en tallerken frugt. Se, mor: Kiwien har mere C-vitamin end appelsin. Og æbler de har jern. Og en mandarin, bare for æstetikken, så den ikke mugner.
Jeg blev så stolt. Han er min! Min lille hjælper! Jeg begyndte straks at få det bedre.
Lidt senere tog Emil selv ned i supermarkedet.
Hvor skal du hen?
Vi er løbet tør for kattemad, sagde han.
Og køb lige en is, råbte Frida. Jeg er også løbet tør
Så kommer Frida ind til mig i soveværelset. Højt og flot, iført briller og morgenkåbe, og med sin lille lægetaske. Frida Marie, legetøjsdoktor.
Nå, så skal vi lige have gjort dig rask, mor. Skal du have et lille prik?
Kald mig hellere mor, ikke patient
Bliv rask, så vil jeg igen kalde dig mor, patient-mor. Luk munden!
Jeg åbner munden.
Har I spist kiwi uden mig? Altså, I kunne jo bare spørge, siger hun fornærmet.
Du må tage, som du vil, jeg rækker hende fadet.
Nej nej, jeg vil heller have is! Lad os høre på dig nu, hun tager sit lyserøde legetøjsstetoskop.
Jeg jager jo dig hver aften med en bog for at få dig til at høre på mig men du gider aldrig.
Det ser ikke for godt ud, siger Frida, mens hun lytter mig på halsen. Du taler for meget og løber for meget efter børnene. Jeg udskriver dig et prik og en is. Hvis Emil køber is til alle. Hvis han kun køber til dem, der beder om det ja, så må du jo bede selv næste gang.
Hvad, du vil ikke dele din helbredende gammeldags is med din syge mor?
I stedet for at svare, stak Frida mig en fake-sprøjte i låret.
Av! grinede jeg.
Sådan skal det føles, når man skal blive rask!
Og ærligt, jeg begyndte faktisk at få det meget bedre. Og efter isen havde Emil heldigvis købt til alle. Hovedpinen var væk, energien var på vej tilbage, og øjnene havde fået den der blå farve igen ikke mere rødt.
Men jeg spillede lidt videre på at være den syge mor, og Emil læste godnathistorie for Frida den aften. Hun valgte Den Store Leksyklopædi.
En cyklop-bog altså? jokede Emil.
De læste om Saturn og dinosaurer og mælketænder. Så diskuterede de lidt om, hvorvidt dinosaurbabyer havde mælketænder eller ej.
Jeg lå bare og lyttede til dem, mens mit hjerte smeltede af lykke, kærlighed og mening med alt her i livet det er jo det dyrebareste.
Bag efter måtte jeg godt nok skifte sengetøj, for Frida havde tabt tallerkenen med al kiwien udover lagnet.
Men til sidst lå vi alle tre i ske, og så faldt vi i søvn.
Nå, hjalp pillerne? spurgte lægen mig næste morgen.
Jeg nikkede. Men jeg tror faktisk, det var nogle helt andre piller, der hjalp nemlig mine to små unger.
Dem, der fylder én med kræfter, glæde og kærlighed, døgnet rundt. Kram dine unger, selv hvis de er ved at være højere end dig. Intet er mere helende end de kram. Ja, måske bortset fra kiwi der er SÅ meget C-vitamin i!
