Mikkel, nu synes jeg, det er på tide. Jeg ville altså råde dig til at tage forbi lægen. Få hjertet tjekket.
Hvad skulle der være galt med mit hjerte?
Det virker, som om du slet ikke har noget!
Norris forstod slet ikke, hvorfor døren til opgangen, som de så mange gange var kommet hjem til efter deres ture, nu pludselig var lukket. Han sad overfor den slidte, brune opgangsdør.
Måske har jeg taget fejl, tænkte han et øjeblik og snusede igen. Nej! svarede han stædigt sig selv. Duften var rigtig det måtte være her.
Jeg skal bare vente lidt, så kommer min ejer nok i tanke om, at han jo satte mig ind i bilen, kørte ud i skoven og lod mig derude. Det er en leg! Men jeg fandt jo hjem. Nu venter jeg!
Sne begyndte at falde. Norris poter blev mere og mere stive af kulde, pelsen hjalp ikke meget længere, og kroppen skælvede.
Jeg skal ikke tænke på, at jeg er sulten. De ser mig lige om lidt, glæder sig, og så får jeg et kæmpe lækkert ben
Den lille frysende hund gik hen til en snedrive og begyndte at spise sne. Sneen smeltede i hans mund og fjernede tørsten, men gjorde ham blot koldere. Hvor koldere kunne man overhovedet blive?
Lige om lidt slipper de mig ind, så lægger jeg mig ved radiatoren. Men først benet. Og varm suppe. Så kan jeg knurre lidt af dem bagefter. Jeg ved det jo godt, det er bare træning, en leg.
Jeg ledte efter vores gård flere nætter. I går sneg jeg mig ind gennem en åben dør, for at få varmen. Vågner om morgenen af viceværtens støvle i siden. Jeg peb. Havde ikke engang kræfter til at bide.
Mærkelige folk, egentlig. Når jeg har snor på og er ude med min ejer, smiler mange til mig, hilser på ham. Når jeg bare er alene, ser de på mig med had og ham her sparkede. Siden har jeg ondt i siden.
Hunden sad timevis og glanede mod opgangsdøren. Ingen gik ud, ingen kom ind. Norris begyndte stille at pibe. I tankerne var han allerede mæt og varm.
Bare jeg venter lidt længere.
Blæsten tog til. Norris kunne næsten ikke mærke sine poter. Han lagde sig ned og krøb sammen i sneen. Langsomt svævede hans tanker væk. Opgaven var løst. Godt nok var det hårdt, men han havde fundet sin opgang. Han var sej. Nu kunne han godt sove
Viktor Mikkelsen var ganske alene i lejligheden. Der var dog travlt: se fjernsyn, drikke te, se lidt mere fjernsyn, lidt mere te, så sove og så nok en kop te
Der var ikke flere planer for i dag. Eller for de næste ti år, egentlig. Engang var det anderledes.
Forhenværende S-togs-fører. Han transporterede folk fra forstæderne direkte ind til hjertet af København. Han var en vigtig del af byens pulssystem. Og vigtigst af alt han blev brugt.
Det går nok, sagde han til sig selv snart er det forår. Jeg skal til at plante ud i kolonihaven. Lige om lidt, så har jeg klaret vinteren.
Han gik ud i køkkenet og satte vand over til te. Tidligere var bryggetiden også en chance for at snakke med nogen, småbrokke sig lidt. Nu var han bare blevet glemt af dem alle. Forladt.
Kedlen kogte. Viktor Mikkelsen åbnede rutinemæssigt skabet med teen. Tomt. Kun æsken tilbage.
Skidtet! Tomt. Må i Irma, tænkte han faktisk ganske glad ved tanken, hurtigt klædte han sig på og gik ud.
Lyset er gået igen i opgangen, eller måske er pæren stjålet den må jeg skifte, når jeg kommer tilbage, mumlede han for sig selv.
Da han åbnede døren og trådte ud, snublede han næsten over noget i indgangen.
Hvad fanden! bandede han lavt. Det viste sig at være en hund, halvt dækket med sne. Sneen smeltede ikke engang på den.
Norris! Viktor Mikkelsen genkendte straks naboens hund.
Norris, hvad laver du her? Det ser slemt ud Vent, jeg ringer til dine ejere på dørtelefonen. Han skyndte sig til panelet og ringede op til Norris lejlighed. Ingen svarede. Prøvede naboens nummer. Der blev taget.
Det er jeres nabo. Har I hørt, hvor naboerne fra 64 er? Deres hund ligger nærmest forfrossen nede ved indgangen!
De er flyttet. Skilsmisse, tror jeg. Lejligheden er sat til salg.
Hold nu op Tak for besked.
Viktor tog straks sin dunjakke af, lagde den ved Norris og børstede sneen væk forsigtigt med vanterne, løftede Norris om på jakken. Det så ikke ud, som om hunden trak vejret.
Satans også, Norris, kom nu! Træk vejret!
Han slæbte den halvbevidstløse hund ind i opgangen, hen til radiatoren, og begyndte at nusse den i pelsen. Så bankede han på den nærmeste dør. Fruen Ninna åbnede.
Viktor Mikkelsen, hvad er der sket?
Ninna, det er hunden Kan du ikke lige finde nærmeste dyrlæge og bestille en taxa til os?
Hallo, Elna?
Ja, hvem er det?
Det er jeres nabo fra nr. 72, Viktor Mikkelsen. Ninna gav mig dit nummer.
Nå, hej Viktor Mikkelsen.
Det drejer sig om Norris.
Så må du snakke med Mikkel. Jeg har aldrig ville have den dumme hund.
Nå vi er på vej til dyrlægen nu
Viktor Mikkelsen, den dødvægt kan ikke engang betale af på lånet og så købte han hund. I årevis har jeg trukket familien rundt bad bare om at komme af med den hund Men sådan gik det. Farvel!
Hallo, Mikkel? Det er Viktor Mikkelsen din gamle nabo. Norris er kommet hjem!
Du tager fejl, vores Norris blev væk i skoven.
Jeg er helt sikker på, det er Norris!
Nej, det kan ikke passe.
Tja sådan behandler man ikke dyr.
Jeg forstår dig ikke?!
Du forstår det såmænd udmærket. Jeg er bare glad for, jeg slipper for sådanne naboer.
Norris havde nu boet i sit nye hjem i flere måneder. Han havde mistet lidt af ørene, og det gjorde stadig ondt i to poter, men det gik. Han havde opdaget, at det overhovedet ikke var en leg. Det var en voksenleg, hvor Norris fik kommandoen “dø”. Rigtigt.
Han havde fået en ny ejer nu. De gik ture tre gange dagligt. Hans nye ejer var ikke ung, og så Norris sørgede for, han fik motion, i stedet for at sidde fast foran fjernsynet.
Mennesker er sære de gamle smilede, men de var tæt på at tage livet af mig. Ham her brokker sig altid, men inderst inde er han god og omsorgsfuld. Norris var ikke dum: dem kunne man bide, men denne her den elsker man!
Der blev banket på Viktor Mikkelsens dør.
Viktor Mikkelsen, det er Mikkel. Jeg bor nu med en kvinde. Hun har en datter. Pigen vil så gerne have en hund. Kan jeg ikke få Norris med hjem? Undskyld det hele. Hvad skylder jeg dig for dyrlægen?
Mikkel, jeg forstår dig ikke.
Sådan blev det Tjente for lidt, og
Hunden er ligeglad med, hvad du tjener Norris blev væk i skoven.
Viktor Mikkelsen, men dér ligger han jo på tæppet!
Det er Nørgaard, Norris har du mistet.
Norris, kom her!
Hunden blev liggende, rørte sig ikke. Blottede blot tænderne.
Mikkel, du trænger. Jeg synes, du skulle tage et smut til lægen. Få tjekket hjertet.
Hvad er der med mit hjerte?
Jeg er bange for, du ikke har noget!
Hvad mener du om alt det? Skriv en kommentar og smid gerne et like!
