Tove Hansen fandt ud af, at hendes mand havde et forhold til sommerhusnaboen, da hun en dag gik derhen for at låne salt til at sylte agurkerne.
Døren blev åbnet af Viggo. Hendes Viggo. I underbukser og tanktop.
Viggo? var alt, hvad hun fik fremstammet.
Han blev først bleg, så rød, og så bleg igen.
Tove jeg kan forklare…
Bag ham dukkede Karen op, naboen, der havde været enke i årevis. Hun havde slået en badekåbe løst omkring sig helt tydeligt direkte på bar hud.
Hvem er det, Viggo? råbte hun og så pludselig Tove. Nåhr
Tre mennesker stod og gloede på hinanden. Tove vendte om og gik mod havelågen. Hurtigt, næsten løbende.
Tove! Vent! skreg Viggo, mens han drønede efter hende, lige glad med, at han stadig kun havde undertøj på.
Hele den lille vej, hvor de tolv sommerhushaver lå, stimlede til for at kigge.
Viggo Holm, formand for grundejerforeningen og et ellers fuldstændig respektabelt mandfolk, løb parallelt i bare undervandsbukser efter sin hustru.
Nu mangler vi bare cirkusset brummede naboen fra venstre, Morten.
Tove spænede ind i huset og låste døren efter sig. Viggo bankede på.
Tove, luk op! Lad mig forklare!
Hvor mange år? råbte hun bag døren.
Hvad?
Hvor mange år har I haft gang i det her?
Viggo tav. Så mumlede han:
Atten.
Tove gled ned ad døren, satte sig på gulvet. Atten år. Deres yngste, Simon, var netop fyldt atten.
Havelågen knirkede, og Karen trådte ind. Nu havde hun fået tøj på og sat håret.
Tove, kom nu ud. Vi må snakke.
Skrid, din slange!
Kom nu. Det er ikke til at være voksen og sådan her.
Tove tog sig sammen, gik ud og satte sig på trappen. Karen satte sig ved siden af. Viggo trippede nervøst rundt.
Atten år, sagde Tove. Hvordan kunne det ske?
Kan du huske, du lå på hospitalet med den dårlige ryg? To måneder!
Det kunne hun da. Operation og lang genoptræning. Viggo fik både agurker og tomater til at rådne op den sommer. Hun havde undret sig over, hvordan han klarede sig.
Jeg hjalp ham. Med haven og maden. Ja, og så
Og så gik det galt, mumlede Viggo.
Atten år! råbte Tove og rejste sig. Har I gjort mig til grin i atten år!
Du har været din vej, vi har været vores, sagde Karen stille.
Vores? Han er MIN mand! Far til mine børn!
Bliver ungerne ikke fodret? Er sommerhuset ikke vedligeholdt?
Tove løftede hånden, men Viggo stoppede hende.
Tove, lad nu være.
Lad mig!
Hun vred sig fri og gik ind. Nu var der forsamlet en hel flok udenfor. Nyheder vandrer hurtigt i et dansk sommerhusområde.
I kan godt pille teltet ned, showet er slut! dundrede Viggo.
Men ingen gik nogen steder. De blev bare stående og sladrede. Linda fra nummer tre snakkede højlydt:
Jeg har altid vidst det! Har set dem sammen!
Vrøvl, nikkede hendes mand, du kan jo knap nok se.
Hold dig selv. Jeg ser alt!
Om aftenen sad Tove på sin veranda. Viggo gik rastløst rundt.
Sig nu noget, Tove.
Skal jeg sige noget? Skilsmisse!?
Skilsmisse? Vi er jo tres!
Og hvad så? Mennesker bliver vel også skilt over tres!
Tove, nu opfører du dig som et barn. Vi har boet sammen i fyrre år!
Og atten af dem boede du også med Karen.
Jeg boede jo med dig! Jeg gik bare på besøg hos hende, sådan en gang imellem.
En gang imellem?
Okay, to gange om ugen.
To gange om ugen i atten år, Viggo… Det er ikke ind imellem. Det er sgu da et system.
Han satte sig over for hende.
Tove, du må forstå. Jeg elsker dig. Men Karen hun er noget andet.
Bedre?
Ikke bedre. Anderledes. Med dig er der ansvar, børn, hjemmefront. Hos hende kan jeg bare slappe lidt af.
Slappe af! Jeg vil da også gerne slappe af! Men der er altid nogen agurker, der skal saltes!
Jamen, præcis! Du har altid travlt. Agurker, tomater, syltetøj! Jeg vil bare sidde, drikke en snaps og sludre.
Kan du ikke sludre med mig?
Jo jo men så taler vi om børnene, børnebørnene, haven. Med hende taler jeg om livet, om bøger.
Karen læser bøger?! Tove så målløs ud.
Det gør hun. Og hun er vild med digte. Klassikere og det hele.
Tove kunne næsten ikke lade være med at le. Viggo og klassisk litteratur.
Så hvad skal vi nu?
Jeg ved det ikke. Det kommer an på dig.
Mig? Hvad så med dig?
Jeg er toogtres, Tove. Hvilke beslutninger er der tilbage? Nu skal vi vel bare nyde de sidste år i ro og fred.
Hos hvem? Hos mig eller hos hende?
Viggo tav. Så sagde han:
Kan jeg ikke bare være hos begge?
Tove greb nærmeste glas. Det var et syltetøjsglas med agurker. Hun kastede det efter ham og ramte ved siden af. Glasset splintred på væggen.
Ud!
Viggo gik. Selvfølgelig. Over til Karen.
Tove kunne ikke sove. Lå og tænkte. Fyrre år sammen. To børn, børnebørn. Sommerhuset, de havde bygget sammen.
Og atten år med løgn.
Men var det egentlig løgn? Han havde aldrig lovet troskab. Ikke svoret evig kærlighed. Han havde bare levet. Med Tove og med Karen.
Næste morgen kom Signe fra nummer fem forbi med en kage.
Tove, du må holde ud.
Tak.
Hvis der er brug for det, kan min mand banke ham. Det siger han selv.
Nej, det går nok. Vi er trods alt ikke i børnehave.
Hvad så? Hvad gør du nu?
Overvejer stadig.
Jeg havde bare kylet ham ud. Forræder!
Signe, din egen mand render vel også over til Linda fra nummer tre.
Signe blev rød i hovedet.
Nej, det gør han da ikke!
Jeg så jer i hindbærbuskene.
Det det var ikke sådan!
Nå, hvad var det så?
Vi snakkede bare om rækkerne!
Mens I holdt om hinanden?
Signe trampede fornærmet ud.
Hen over middag kom Morten.
Tove, skal jeg lige rode lidt i jorden? Eller hjælpe med noget?
Tak, men nej tak.
Viggo sagde, han måske kom forbi efter sine ting i aften.
Hvilke ting? Underbukserne?
Det ved jeg ikke. Jeg skulle bare sige det.
Du har sagt det. Tak.
Han skuttede sig og gik.
Aftenen kom, og Viggo dukkede rigtigt nok op mere ydmyg end velset.
Jeg henter lige mine ting.
Bare gør det.
Han gik ind. Tove gik efter.
Viggo, hvorfor Karen? Hvad er det ved hende?
Han standsede.
Jeg ved det ikke. Med hende er det bare nemt.
Og med mig er det besværligt?
Nej, men du ved altid, hvad der er rigtigt. Hvordan agurkerne skal syltes, hvornår kartoflerne skal sættes, hvor mange kroner børnebørnene skal have i gave. Karen spørger mig.
Så føler du dig klog?
Mere nødvendig.
Tove satte sig på sengen.
Viggo, jeg ved heller ikke alt. For eksempel ved jeg ikke, hvordan man lever, når ens mand har haft et forhold i atten år.
Tove
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal se børnene i øjnene. Eller forklare børnebørnene, hvorfor morfar nu bor hos naboen.
Lad nu være med at forklare dem noget!
Det er nødvendigt, Viggo. Sebastian kommer i morgen med familien. Hvad skal jeg sige?
Sig at vi har været uvenner.
Viggo satte sig.
Tove, skal vi ikke bare prøve at glemme det hele?
Hvordan?
Lade som ingenting.
Ja, og Karen hænger over hækken, og du går frem og tilbage, og vi lader bare som om?
Hvad vil du foreslå?
Tove gik hen til vinduet. Udenfor kunne man se Karen vande agurkerne i sin (temmelig afslørende) slåbrok.
Ved du hvad? Bo hvor du vil. Men det er dig, der siger noget til børnebørnene.
Tove!
Og du kan selv sylte agurker i år.
Jeg kan ikke!
Karen er jo så åndrig og klog. Hun kan sikkert også sylte.
Viggo slæbte sine ting væk, mens hele vejen igen kiggede på.
Om natten vågnede Tove af larm. Nogen rumsterede ude i haven. Hun gik ud. Viggo stod ved drivhuset.
Hvad laver du?
Jeg tjekker tomaterne. De har lovet hedebølge i morgen!
Du er da forsvundet.
Ja ja, men tomaterne er jo mine! Jeg kan ikke lade dem visne!
Han lukkede op til drivhuset, krøb så under hækken til Karen.
Næste morgen kom Sebastian med familien.
Mor, hvor er far?
Ovre hos Karen.
På besøg?
Han bor der.
Sebastian satte sig.
Undskyld, hvad?
Tove fortalte det som det var kort og uden de saftige detaljer.
Atten år?! Mor så dengang Simon blev født var det allerede begyndt?
Det må det jo have været.
Sebastian stormede over til Karen. Der blev råbt, havelågen smækkede. Han kom tilbage.
Far siger, han elsker jer begge.
Hold da op, hvor er vi heldige.
Mor, slap lige lidt af. Måske gør han det.
Ville du kunne det, Sebastian? Elske to kvinder?
Mig? Aldrig. Men jeg er heller ikke far. Han er speciel.
Det kan du sige igen.
Barnebarnet kom løbende.
Farmor, hvorfor bor morfar hos Karen?
Fordi morfar hjælper med haven, sagde Tove.
Sebastian lo.
Hold kæft mor, du kan dække over alt
Om natten var der igen lyd. Tove gik ud. Viggo stod med haveslangen.
Er du gået amok?
Der er tørke! Alt visner!
Din nye familie venter, vand hos Karen!
Hun har sin egen have! Men jeg har jo også passet den her!
Her, så tag slangen. Ellers bliver du aldrig færdig.
De vandede sammen. I tavshed. Efterfølgende satte de sig på bænken.
Viggo, hvis du virkelig skulle vælge: Hvem elsker du mest?
Tove, det er et mærkeligt spørgsmål.
Nej, det er det ikke. Hvem?
Han tænkte sig om.
Jer begge to. På hver sin måde.
Hvordan det?
Du er som min højre hånd. Tryg, stabil. Uundværlig. Hun er som en fest. Noget særligt, sjældent.
Og hvis jeg slet ikke var her?
Fy! Sig ikke sådan.
Men hvis? Ville du så gifte dig med Karen?
Nej… Det tror jeg ikke.
Hvorfor?
Hun ville jo så blive højre hånd. Så var festen væk.
Så du har brug for begge?
Det ser sådan ud.
De sad og så på stjernerne.
Viggo, måske jeg også skulle have mig lidt fest?
Viggo fór op.
Hvad?! Hvilken fest?
En mand. Morten tilbød da at hjælpe med haven.
Morten?! Det kan han godt glemme!
Hvorfor? Du bor jo hos Karen.
Det er noget andet!
Hvordan?
Tove, du er ikke sådan!
Hvordan ved du det? Måske læser jeg også digte?
Det gør du jo ikke.
Så starter jeg nu.
Viggo rejste sig.
Tove, seriøst. Hvad vil du?
Godt spørgsmål. Ville hun have alt som før? Men sådan blev det aldrig.
Jeg vil have ro. Sylte agurker. Passe børnebørnene.
Og?
Ikke mere. Bo hvor du vil.
Altså ?
Vil du bo hos Karen, så gør det. Vil du hjem, så kom. Bare ikke mere løgn.
Og hvis Morten kommer forbi til dig?
Det gør han ikke. Han har jo allerede Nat fra niende matrikel.
Hvor ved du det fra?
Viggo, jeg er hverken blind eller naiv. Jeg har bare tie stil, som alle andre.
Morgenen efter kom Viggo med sit grej.
Tove, må jeg godt flytte tilbage?
Sengen står i skuret. Pump luftmadrassen op og sov der. Du skal nok finde ud af det.
Han dumpede sin bylt og trak luftmadrassen af sted.
Naboerne kiggede. Karen vandede agurker og ignorerede det hele.
Sønnen dukkede op.
Er far hjemme igen?
Han pumper luftmadras i skuret.
Er du helgen eller bare tosset?
Mest det sidste. Og det er vist for sent at ændre sig.
En uge senere rykkede Viggo ind i huset igen. Efter en måned bemærkede Tove knap, at han to gange om ugen gik over til Karen. Efter et år var der nye historier på vejen. Linda fra nummer tre flyttede ind hos Peter fra femmeren, og Signe tog hen til Lindas mand.
Tove syltede agurker. Viggo byggede nyt drivhus. Karen læste bøger bag hækken.
Hvad er kærlighed? At leve sammen i fyrre år, opfostre børnene, bygge hus, plante frugttræer. Og acceptere, at intet er perfekt. Slet ikke kærligheden.
Især ikke kærligheden.
