Mikkel, det er vist på tide. Jeg ville råde dig til at tage forbi lægen og få tjekket dit hjerte. Hvad skulle der være galt med mit hjerte? Jeg tror måske, du slet ikke har et!
Det var helt ubegribeligt for Charly, hvorfor opgangsdøren, som de så mange gange var vendt hjem ad efter gåturene, nu var låst.
Han sad på de slidte brune trin foran døren.
Har jeg mon taget fejl? tænkte han. Nej! svarede han bestemt sig selv. Duften fortalte ham, at han var på rette sted.
Jeg skal bare vente lidt endnu, så kommer min ejer i tanke om, at han satte mig ud i skoven med bilen, men selvfølgelig kommer tilbage og henter mig. Det er jo bare en leg! Men jeg fandt vej og nu venter jeg!
Snefnug begyndte at dale, og Charlys poter blev koldere og koldere. Kroppen rystede af kulde, og pelsen gav ikke længere meget varme.
Man skal bare lade være at tænke på sulten, sagde han stille for sig selv. Når de ser mig, bliver de glade. Så får jeg garanteret et lækkert kødben
Den lille, rystende hund gik hen til en bunke sne og begyndte at slikke til den. Sneen smeltede mellem tænderne, og tørsten blev mindre, men kulden skar sig længere ind. Han kunne stikke poterne i sne så koldt var det.
Lige om lidt slipper de mig ind, og så smider jeg mig op ad den varme hvide radiator. Men først: kødben og suppe. Og så kan jeg knurre lidt af dem bagefter. Det er for sjov, det ved jeg godt. Men de har trænet mig til det.
Men jeg har nu ledt efter vores gård i flere nætter. I går sneg jeg mig ind ad en åben hoveddør for at få varmen. Om morgenen vækkede viceværten mig med et spark i siden. Jeg peb, men havde ikke kræfter til selv at bide fra mig.
Mærkelige folk. Når jeg går i snor med ejeren, smiler næsten alle til os. Men når jeg er alene, ser de ondt på mig, og ham dér sparkede endda. Nu gør min side ondt.
Flere timer sad Charly og stirrede på opgangsdøren. Ingen kom eller gik. Charly begyndte at klynke svagt. I tankerne var han allerede mæt, i varmen, lykkelig.
Jeg skal bare vente lidt endnu. Lidt endnu.
Stormen tog til. Charly kunne næsten ikke mærke sine poter længere. Han lagde sig, krøllede sig sammen som en håndfuld uld. Bevidstheden begyndte at flyde væk. Men han havde gjort det, han skulle. Jo, det var svært, men han havde fundet hjem. Charly var dygtig. Nu skulle han bare sove lidt
Viggo Mikkelsen var alene i sin lejlighed. Der var faktisk en hel del at lave: Se fjernsyn, drikke te, se lidt mere fjernsyn, drikke en kop te til, tage en lur, og så endnu en kop te
Ellers var der ikke de store planer mere. Heller ikke for de næste ti år. Engang, ja det var tider!
Førhen havde han kørt S-tog fra Vestegnen ind til Indre By. Han var en del af byens store blodomløb. Han følte sig vigtig.
Det skal nok gå! beroligede han sig, snart er det forår. Så planter jeg forspirede tomater. Sommerhuset venter lige om hjørnet. Bare lige komme igennem vinteren!
Han gik ud i køkkenet og satte vand over til te. Tidligere kunne man småsnakke lidt med nogen, mens kedlen kogte. Nu følte han sig bare narret. Forrådt. Efterladt alene.
Tekedlen peb. Viggo åbnede skabet, hvor teposen plejede at ligge. Der var kun en tom æske tilbage.
Satans også. Slut på teen. Jeg må vist i Brugsen, tænkte han med et lille smil. Han trak hurtigt jakken over sig og gik ud.
Lyset i opgangen er gået, eller også har nogen hugget pæren igen, tænkte han. Jeg skifter det på vejen tilbage.
Han åbnede døren til opgangen og gik ud. Pludselig snublede han over noget og var ved at falde.
For helvede da! brummede han. Det viste sig at være en hund dækket af sne. Sneen på hunden smeltede ikke.
Charly! Viggo Mikkelsen genkendte naboens hund.
Charly, hvad laver du? Er du helt færdig? Vent, jeg ringer til dine ejere på dørtelefonen. Han løb over til dørtelefonen og tastede deres nummer. Ingen svarede. Han prøvede naboerne, og dér kom der svar.
Det er jeres nabo her. Ved I, hvor de fra nummer 64 er? Deres hund ligger herude og er ved at fryse ihjel!
De er flyttet, sagde stemmen. Skilsmisse, vist nok. Lejligheden er sat til salg.
Det er da ikke til at tro. Tak skal De have.
Viggo tog sin dunjakke af og lagde den over hunden. Med vanter fejede han sneen væk og flyttede Charly over på jakken. Det virkede som om, hunden ikke trak vejret.
For fanden, Charly, kom nu!
Han slæbte ham ind til radiatoren i opgangen. Børstede pelsen blidt. Så bankede han på døren ved stuen nedenunder, hvor naboen Nina boede.
Viggo, hvad sker der?
Nina, det er hunden Kan du ikke finde nærmeste dyrlæge og få fat i en taxa?
Hallo, Elena?
Ja, hvem er det?
Det er naboen fra nr. 72, Viggo Mikkelsen. Nina gav mig dit nummer.
Nå, hej Viggo.
Det drejer sig om Charly.
Det må du snakke med Mikkel om. Jeg har aldrig villet have den skide hund.
Vi er på vej til dyrlægen
Viggo, han kunne ikke engang betale af på lejligheden og så købte han fandeme en hund.
Ved du, jeg har trukket det tunge læs herhjemme i årevis? Bad ham om at skille sig af med det kræ og nu kan han ikke engang det! Farvel!
Hej, Mikkel? Det er Viggo Mikkelsen. Din tidligere nabo. Charly er kommet hjem!
Du tager fejl. Vores Charly blev væk i skoven.
Jeg er sikker, det er ham!
Nej, umuligt.
Nå Man kan altså ikke gøre sådan mod dem.
Hvad mener du?
Du forstår det udmærket. Jeg er glad for, jeg ikke længere har folk som jer til naboer.
Nu havde Charly boet hos Viggo i flere måneder. Spidserne af ørene havde han mistet, og to poter gjorde stadig ondt, men det gik. Det var blevet hans hverdag.
Charly havde forstået, at det ikke var nogen leg. Det havde været de voksnes kamp, og Charly havde fået rollen som én, der bare skulle forsvinde. Rigtigt forsvinde.
Men han havde også lært, at han nu havde fået en ny ejer. De gik tur tre gange om dagen. Viggo var ikke ung mere, og for at han ikke skulle sidde for meget foran fjernsynet, sørgede Charly for at trække ham ud at røre sig.
Mennesker er sære. De første smilede, men ville faktisk ikke have mig. Ham her er altid småsur med alle hans brok. Men han er reel og passer godt på mig. Jeg er ikke dum: De andre kunne jeg bide, ham her vælger jeg at elske!
En dag bankede det på døren hos Viggo.
Viggo, det er Mikkel. Jeg bor nu med en kvinde, hun har et barn, som gerne vil have en hund. Kan jeg ikke tage Charly med igen? Undskyld det hele. Skal jeg give noget til dyrlægeregningen?
Mikkel, jeg forstår dig ikke.
Det var sådan det gik Jeg tjente ikke nok, og
Hunden er jo ligeglad med, hvad du tjener Charly blev væk i skoven.
Men han ligger jo der på tæppet.
Det der er Norris, Mikkel. Charly har du mistet.
Charly, kom her!
Hunden blev liggende på sit tæppe. Rørte sig ikke. Blottede bare tænderne.
Mikkel, det er altså på tide, du får tjekket dit hjerte hos lægen.
Hvad skulle der være i vejen med mit hjerte?
Jeg tror desværre, du slet ikke har et!
Sådan er livet. Mit hjerte blev større af at tage Charly til mig. Ingen behøver at have mange penge eller gøre sig bemærket man skal bare have hjerte.
