Er det det her, du leder efter? hun rakte ham brevet.
Nikolaj blev helt hvid i ansigtet.
Gerda… Du skal ikke tro… Mads… Det er…
Hvad er det, jeg ikke må tænke, Nikolaj? At min mands mor er i live og sidder i fængsel? At I begge tror, jeg er så godtroende?!
Hvad mener du en måned? Gerda, vi aftalte jo, det først var til efteråret!
Min mindste er lige startet i børnehave, og jeg har fundet arbejde i nærheden…
Hvad er der sket?
Vi betaler til tiden, vi larmer ikke
Det handler ikke om jer…, Gerda tøvede. Jeg er nødt til at vende tilbage til min egen lejlighed.
Hvorfor? Har du skændtes med din mand?
Lad være med at spørge for meget, tak.
Præcis en måned fra i dag!
Jeg laver nyt regnskab og overfører depositum tilbage.
Undskyld…
Gerda afsluttede samtalen og trak skuldrene op. Bare det dog snart får en ende…
***
Gerda kan bare ikke løsrive blikket fra kuverten, der ligger midt på køkkenbordet.
En ganske almindelig kuvert, som hun fem minutter tidligere har fisket op sammen med reklamer og regningen for bredbåndet.
Normalt er det Mads, der tager posten med op. Men i dag var det altså hende…
Stempel. Returadresse. Københavns Fængsel.
Og afsenderens navn: Lydia Kristensen.
Det navn har Gerda hørt et par gange fra sin mand det er hans mor. Svigermoren, Gerda aldrig har mødt.
Hun anede ikke engang, at kvinden, der har givet Mads liv, stadig er i live.
Jeg har ingen, Gerda, sagde Mads på deres tredje date, hvor de sad på en lille cafe og tørrede regnen af tøjet. Min far gik, før jeg blev født. Har aldrig kendt ham.
Og mor… Hun døde, da jeg var tyve. Hjerteanfald. Så jeg er lidt rodløs. Alene.
Alene? Gerda var lige ved at græde af medlidenhed. Ingen mostre? Onkler?
Jo, måske en eller anden fætter ovre i Jylland, men vi har slet ingen kontakt.
Det er også det nemmeste. Ingen familiedrama, ingen forventede søndagsmiddage hos forældre. Bare du og jeg.
Hun tænkte dengang:
Hold op, hvor er han stærk. Han har klaret sig, uden at blive bitter…”
Hun gav ham al den omsorg, hun kunne. Som om hun forsøgte at gøre op for den kærlighed, han aldrig fik fra sin mor.
Så blev der holdt bryllup, lille og uformelt, kun de tætteste.
Fra hendes side forældrene, et par veninder. Fra hans kun barndomsvennen Nikolaj, der hele aftenen sad tavs og undgik hendes blik.
Hun slog det hen som generthed. Nu ved hun, at Nikolaj bare var bange for at sige for meget.
Sig mig, hvor er hun begravet? spurgte Gerda en dag, et halvt år efter brylluppet. Måske vi kunne tage forbi og lægge blomster? Hun var jo din mor…
Mads fór sammen, vendte sig væk og begyndte at rette skjortekraven.
Det er langt herfra, Gerda. Et gammelt, lukket kirkegård ude for fyn. Jeg skal nok komme forbi selv en dag, bare glem det. Jeg vil ikke tage dig med, der er en dårlig stemning derude.
Skal vi ikke tænke på de levende i stedet?
Og hun troede på ham. Hun var så naiv!
***
Hoveddøren gik op, Gerda blev forskrækket og gemte hurtigt kuverten væk under en stak rabatkuponer fra Netto.
Hej, skat! Mads stemme i entréen var lige så varm, som altid. Er vores lille stjerne gået amok i dag?
Han kom ud i køkkenet, ville kysse Gerda på håret, men hun trak sig væk.
Hvad er der? Er du træt? han så bekymret på hende. Har Emil været søvnløs igen?
Lad mig tage ham, mens du får lidt ro. Jeg sørger for aftensmad.
Nej tak, jeg er ikke sulten. Mads, posten kom i dag …
Han frøs et sekund, men Gerda nåede at lægge mærke til det.
Gjorde den? Hvad var der? Regninger igen?
Ja. Reklamer og regninger, det hele.
Han slappede mærkbart af og sukkede.
Godt, jeg vasker lige hænder og går ind til drengen. Har savnet ham hele dagen.
Gerda så efter ham. Manden hun delte hverdag og liv med, står der og lyver hende lige op i ansigtet.
Så uskyldigt, at hun får kvalme.
Jeg er forældreløs, sagde han.
Men Lydia Kristensen skriver fra københavns fængsel.
For hvad? Har hun slået nogen ihjel? Svindel? Hvor længe mangler hun?
Gerda ser pludselig for sig, at døren en dag om et par år går op, og der står en ældre kvinde med hårdt blik og en fortid bag tremmer.
Og hun siger:
Hej søn, hej svigerdatter. Hvor er mit barnebarn? Nu bliver jeg jeres nye roomie!
Gerda er ikke bange for sig selv, men frygter for Emil.
Hvordan skal han vokse op med en bedstemor, der har siddet i fængsel?
Kan man virkelig slippe en kriminel i nærheden af et barn?!
Gerda, vil du ha te? råber Mads inde fra stuen. Der er tilbud på bleer i Føtex, fandt lige et katalog.
Hun svarer ikke. Hun er allerede på vej ind i sin netbank for at tjekke saldoen på sin konto.
Pengene skal nok række den første tid. En lejlighed i et andet kvarter det hjælper.
De nuværende lejere flytter om en måned. Det gælder bare om at holde ud uden at afsløre sig.
***
Mads tager på arbejde efter at have kysset Emil farvel så længe, at det grænser til det komiske, og lover at komme hjem tidligt.
Gerda ser på dem med voksende afsky. Hvordan kan han lyve sådan? Kan man virkelig skjule den slags?
Da han er gået, tager hun kuverten frem. Hun er ved at dø af nysgerrighed, men tør ikke åbne den.
Hvad nu, hvis hun ikke kan gå, når hun først har læst det? Hvad nu, hvis…
Nej, siger hun til sig selv. Det er ligegyldigt, hvad der står. Han har løjet for mig i næsten to år!
Der ringer på døren. Gerda får et chok. Hvem kan det være?
Forældrene plejer at skrive først. Veninder? Hun kigger ud af dørspionen der står Nikolaj på trappeopgangen.
Han tripper nervøst rundt og skæver til elevatoren.
Gerda åbner døren.
Nikolaj? Mads er på arbejde.
Det ved jeg, Gerda… Nikolaj ser ned i jorden, graver hænderne ned i lommerne. Jeg… kørte forbi. Ville bare høre, om han har glemt nøglerne til garagen herhjemme?
Han sagde, de lå på kommoden.
Nøgler? Gerda løfter øjenbrynene. Der er ingen nøgler der. Er du sikker på, han lagde dem der?
Det sagde han… Sig mig, Gerda, var du forbi postkassen i dag? Mads bad mig hente noget.
Jeg tjekkede, men der var tomt. Har du taget posten ind?
Ja, hvorfor?
Nikolaj synker.
Det er ikke så vigtigt. Vi venter på en pakke med reservedele, Mads bad mig se, om besked var kommet.
Gerda går langsomt ud i køkkenet, tager den grå kuvert og vender tilbage.
Er det det, du leder efter? hun rækker ham brevet.
Nikolaj bliver bleg.
Gerda, du må ikke tro… Mads… det er bare…
Hvad er det, jeg ikke skal tro, Nikolaj? At min mands mor er i live og bag tremmer? At I gør nar af mig?
At jeg har fået et barn med en mand, hvis familie er én stor hemmelighed?
Gerda, han mente det godt! Nikolaj taler hurtigt og lavmælt. Han ville bare have et normalt liv. Hans mor… hun er, ja, speciel. Mads har oplevet ting, du slet ikke kan forestille dig.
Han vil bare beskytte dig. Han ville ikke skræmme dig.
Beskytte? Gerda smiler bittert. Nikolaj, hvordan kan man slette sin mor? På så fejt et vis.
Han fratog mig valget! Jeg havde ret til at vide, hvad jeg gik ind til.
Valg? Hvilket valg! Nikolaj slår ud med hånden. Der er ikke nogen familie. Kun hende og hendes… kedelige sager.
Gerda, giv mig brevet. Du har ikke læst det? Jeg giver det til Mads han forklarer selv.
Gå nu, Niko, siger Gerda roligt. Brevet giver jeg ikke fra mig. Det er til Mads, og han får det af mig, når han kommer hjem.
Hun smækker døren lige i hovedet på en forvirret Nikolaj.
***
Dagen glider forbi som i en tåge. Gerda fodrer Emil, putter ham til at sove, traver gården op og ned men tankerne kører kun rundt om én ting.
Hvad skal hun først pakke? Barnevogn, kravlegård, papirer. Møbler? Skidt med dem.
I hendes lejlighed udenfor byen står der gammel sovesofa og et skab. Det er nok.
Klokken seks er hun rolig.
Har dækket bord, lavet aftensmad, puttet sønnen. Hun venter på Mads.
Mmm, det dufter! Mads kommer hjem, prøver at opføre sig, som om alt er normalt. Se, hvad jeg har købt. Et nyt spilleur til Emil! Den har beroligende melodier.
Gerda sidder tavs. Foran hende ligger den grå kuvert. Mads kigger ind og dropper straks facaden.
Fandt Nikolaj den? spørger han, kvalt.
Jeg fandt den. Nikolaj var her for at hente den for dig. Men jeg gav ham den ikke…
Mads dumper ned på stolen overfor.
Hvorfor, Mads? Hvorfor sagde du, hun var død?
For mig er hun død, han ser på Gerda med tårer i øjnene. Hun gik i fængsel for tolv år siden. Kom ud og røg ind igen kort efter.
Gerda, du er vokset op med tryghed. Din far er ingeniør, din mor lærer. Du ville aldrig forstå hende. Hun er svindler, professionel bedrager.
Og så besluttede du dig bare for at lyve? Et år? Gerda kan næsten ikke sige andet end at råbe. Forstår du ikke, du har knust min tillid?
Jeg var bange for at miste dig! Han råber nu. Du ville være gået, sagt: Nej tak, hans mor er straffet, hvem ved hvad der ellers ligger i generne.
Jeg ville bare have, at Emil havde en normal opvækst. Så ja, jeg besluttede, at en far uden forældre er bedre end en, der er søn af en tyv!
Nu får han en far, der er skilt, svarer Gerda køligt.
Mads fryser.
Hvad? Mener du det? På grund af et brev? Fordi jeg skjulte det?
Fordi jeg ikke kender dig, Mads. Hvis du kan finde på at opdigte din mors død, hvad skjuler du ellers?
Hvem er din far? Måske sidder han også i fængsel?
Gerda, det er for langt ude…
Jeg mener det. Jeg har skrevet til lejerne. Om en måned flytter jeg. I morgen søger jeg om skilsmisse.
Mads beder og trygler. Står på knæ. Siger, det hele var for hendes skyld, for familiens skyld.
Men Gerda lytter ikke. Hun har besluttet sig.
***
Lejerne er flyttet ud, nu bor Gerda og Emil alene. Skilsmissen er gennemført, men Mads håber stadig, Gerda vender tilbage. Han forstår ikke, hvad han har gjort forkert. Han forsøgte bare at passe på sin familie…
Han ser sin søn regelmæssigt, sørger for alt. Men Gerda hende vinder han ikke tilbage. Hun har ingen planer om at finde sammen med ham igen.
