Maja, jeg er hjemme, kom og tag imod mig!
M-Morten?! Er du allerede hjemme? Jeg troede jo først, du kom hjem om tre dage
En kvinde i trediverne trådte forvirret ud i entréen. Hun viklede hurtigt en silkekåbe om sig, mens hendes blik flakkede nervøst hen på manden i døren.
Ville bare overraske dig, Maja. Det lader til, at det lykkedes! Er du ikke glad? En høj, bredskuldret mand smilte bredt og nikkede, tilfreds med sit overraskelsesangreb.
Jo, selvfølgelig! Hvor er det dejligt at have dig hjemme. Gå ud i køkkenet, så varmer jeg noget mad til dig.
Morten nikkede og gik glad ud i køkkenet. Derinde ventede et hav af lækkerier: friske jordbær, chokolade, middag direkte fra ovnen det hele duftede, som var det arrangeret kun for ham.
Hold da op, Maja! Hvor har du lavet meget mad Hvordan vidste du, jeg kom hjem i dag? Er du begyndt at se syner, hva?
Han fyldte tallerkenen med rigelige portioner og begyndte at spise med stor appetit. Maja lod vente på sig, men han tænkte, hun nok hentede en flot kjole til sin elskede mand. Hun ville vel gøre sig ekstra umage
Morten, jeg Vi
Maja, din steg er altså noget for sig! Og salaten og pandekagerne Man skulle tro, du havde tænkt på mig! Christian!?
Morten vendte sig om og så sin kone, som nu stod sammen med hans lillebror, Christian. Maja så flovt ned mod gulvet, mens Christian i shorts og T-shirt gned sig træt i øjnene, som om han lige var blevet vækket.
Ja, Morten, det er mig. Hej, bror
Goddag. Kan I så lige forklare mig, hvad der foregår her? Selv om, det giver måske sig selv…
Morten, jeg Jeg har så længe villet sige det. Jeg elsker din bror, Christian, og jeg vil kun være sammen med ham. Undskyld ordene væltede ud af Maja, blikket blev ved jorden, mens hun stak af sted.
Ordene fik Mortens tallerken til at glide ud af hans hænder, så porcelænet raslede hen ad gulvet, maden sprøjtede ud over klinkerne.
Nå, så vidt, så godt Jeg forstår lige nu
Ja. Vi vi er sammen nu.
Fantastisk, Maja! Og du, Christian, du er da virkelig noget, hva? Mine kære højtelskede mennesker Ah, nu forstår jeg, hvorfor der var så lækker mad på bordet. Og ikke mindst til hvem!
Maja turde stadig ikke kigge ham i øjnene. Hun vidste, så snart hun løftede blikket, ville hendes beslutsomhed forsvinde.
Og Emma? Hvad gør vi med vores datter? Ved hun det?
Nej… nej, det gør hun ikke.
Hvor er hun nu?
Hos naboen og ser tegnefilm.
Er det tit, du sender hende ned til naboen?
Det har jeg gjort det sidste halve år…
Mortens spørgsmål slap op og det samme gjorde hans følelser. Han var træt efter rejsen og syntes ikke, der var nogen grund til at lave drama. Af natur havde han altid været rolig vrede hang sjældent længe fast hos ham.
Men hvis der var nogen, der virkelig gik ham på, så kunne han også, som man siger, drive folk til vanvid. Dog skete det mere sjældent end ofte.
Men den her situation, med de to tætteste mennesker i hans liv, slog ham helt ud. Han mistede fatningen, men kun kort.
Du har ti minutter til at pakke og være væk. Tiden starter nu sagde Morten og tog en slurk af sin te. Han skænkede ikke engang sin bror et blik.
Hvad var det lige, hun så i Christian? Samme udseende som mig, de samme fregner Han har ikke forstand på arbejde, og hovedet fejler altså også noget Hun vil kun miste med ham. Men det er hendes valg! tænkte Morten, mens han drak.
Ikke tale om, jeg går, før vi er enige sagde Christian pludseligt.
Enige om hvad?
Om skilsmisse Slip Maja, hun elsker dig jo ikke.
Jeg kan skam godt se, hvem hun elsker sagde Morten med et smil. I får jeres skilsmisse. Men kun gennem retten! Jeg vil se, hvor mange kroner I ender med at brænde af på advokater.
Morten Maja lagde sin hånd blidt på hans håndled. Morten, kan vi ikke klare det fredeligt? Du er trods alt et godt menneske
Han rystede på hovedet.
Fint. Sådan bliver det. Men du er ikke min bror mere, Christian!
Vi vi har en ting til, vi gerne vil spørge om…
Nå? Hvad nu?
Lad os få lejligheden efter skilsmissen, Morten! Majas stemme lød næsten indsmigrende, og hun strøg ham blidt over håndleddet.
Emma er jo så knyttet til stedet, og hun har så mange venner i skolen Hvis vi deler lejligheden, har vi ingen penge til at købe en ny. Så må vi flytte tilbage ud på landet
Morten lagde hagen på sine samlede hænder og overvejede grundigt. Da han tøvede, greb Maja chancen og lagde charmen ind:
Morten, skat… Gør det for din datter. Du er jo så dygtig du skal nok tjene flere penge! For hendes skyld, ikke? Hun er din eneste datter. Jeg gør det jo bare for hende…
Tag det roligt, Maja afbrød han tørt. Jeg har en bedre idé.
Hvilken? Maja smilede håbefuldt. Vil du lade os få bilen også? Det ville Emma blive glad for
Emma skal bo hos mig.
Hvad?! Maja kunne ikke tro sine egne ører. Har du mistet forstanden? Du kan da slet ikke tage dig af børn! Du er væk på arbejdet dagen lang, natten lang Hun kan jo dårligt huske, hvad du hedder!
Det kan vi tjekke nu sagde Morten og gik ud mod døren.
Lidt efter kom han ind igen med sin tiårige datter ved hånden. Emma, som netop var begyndt i fjerde klasse, klyngede sig til far og smilte lykkeligt.
Hvorfor tager du hende med ind? Skal hun nu også blandes ind i alt det her? Majas stemme var skinger.
Men Morten sagde ikke noget. Han satte sig på sin plads, tog datteren op på skødet og begyndte stille:
Emma, skat, må jeg stille dig nogle spørgsmål?
Selvfølgelig, far! svarede Emma og så opmærksomt på ham.
Du lover at svare helt ærligt? For nu taler jeg til dig, som man taler til voksne.
Ligesom med dem på kontoret?
Præcis.
Emma nikkede. Hun var tydeligvis stolt over at blive taget alvorligt og åbnede mund af forventning.
Siger mor eller gør hun dig fortræd? Har hun slået dig i den sidste uge?
Pigen vendte blikket væk, blev flov og begyndte at hive i kjolestoffet.
Hvordan kan du spørge om sådan noget?! råbte Maja. Er du blevet vanvittig? Lad hende være!
Stil nu, Maja. Jeg taler med min datter snærede Morten og lagde hånden beskyttende på Emmas hår. Vær ikke bange, Emma. Husk du lovede at svare ærligt?
Emma nikkede, tårerne pressede på. Hun kastede armene om sin fars hals og hviskede ind mod hans bryst:
Hun har slået mig tre gange! Første gang for en dårlig karakter, så da jeg spildte mælk, og tredje gang fordi jeg råbte af onkel Christian. Hun kyssede ham, mens du var på forretningsrejse.
Ssshh, ikke græde, lille skat! han strøg hende blidt over hovedet. Jeg er her, og nu skal mor ikke gøre dig noget igen.
Hun lyver! Maja protesterede fjendtligt. Jeg har aldrig rørt hende!
Så det er datterens bedste, du tænker på, når du vil have lejlighed og bil? Morten så listigt på hende. Emma, kan du svare på ét spørgsmål til?
Ja…
Hvis du selv skulle vælge, hvem ville du så bo hos mig eller mor?
Emma tøvede. Hendes øjne flakkede fra far til mor, mens Maja, desperat, rakte efter hende.
Lover du at du ikke tager væk længe igen?
Jeg lover! svarede Morten uden at vakle.
Så vil jeg bo hos dig, far.
Din! Maja fór op og knyttede næven, men Morten holdt straks Emma beskyttende ind til sig, så hun ikke kunne nå hende. Christian stod bagved og blandede sig slet ikke.
Det var det, Maja. Du får hende ikke at se igen sagde Morten iskoldt. Sammen gik han og Emma ind for at pakke.
Få minutter efter havde han hjulpet sin datter med tingene. Godt, at hans egen taske var pakket fra rejsen. Han tog Emma og kørte over til et hotel i den anden ende af København, hvor han ofte havde boet i forbindelse med arbejde.
Et par måneder senere var der retssag. Da Maja og hendes nye mand hverken havde fast job, bolig eller mulighed for at tage vare på et barn, besluttede dommeren hurtigt, at Emma skulle bo hos sin far.
Og Emma ville det samme: hun ville kun være hjemme hos Morten.
Morten delte lejligheden, som han havde sagt, og solgte sin del. Emma fik lov at se sin mor hver anden weekend, men boede nu fast med sin far i en ny lejlighed.
Morten lavede sin hverdag helt om for at kunne være sammen med Emma, og de lange arbejdsrejser udgik. Med tiden begyndte Emma at smile mere og for Morten var det langt vigtigere end penge og arbejde.
Skriv i kommentarerne, hvad du synes om sådan en situation. Giv et like, hvis du blev rørt.
