Birgitte Sørensen opdager tilfældigt, at hendes mand, Henrik, har en affære med deres sommerhusnabo, da hun går over for at låne lidt salt til syltning af agurker.
Døren bliver åbnet af Henrik. Hendes Henrik. I underbukser og en gammel undertrøje.
Henrik? er alt, hun får fremstammet.
Han bliver bleg, rødmer, og blegner igen.
Birgit… jeg kan forklare…
Bag ham kommer Grethe til syne, enken fra nabosommerhuset. Hun har slået en morgenkåbe om sig, direkte over det nøgne.
Henrik, hvem er det? spørger hun og får øje på Birgitte. Åh…
De tre stirrer stumt på hinanden. Birgitte vender om på hælen og går mod havelågen, med hastige skridt næsten løb.
Birgitte! Vent! råber Henrik efter hende, glemmer alt om sit udseende.
Hele vejen, hvor de tolv sommerhushaver ligger på rad og række, vælter nysgerrige folk ud på stien.
Henrik Sørensen, respekteret formand for grundejerforeningen, løber i hans underbukser efter sin kone gennem vejen.
Sikken et cirkus, kommenterer naboen til venstre, Jørgen.
Birgitte spurtede ind i huset og låser døren bag sig. Henrik hamrer på døren.
Birgitte, luk nu op! Lad mig forklare!
Hvor længe? råber hun indefra.
Hvad?
Hvor mange år I har været sammen?
Henrik tier, så siger han lavmælt:
Atten.
Birgitte synker sammen på gulvet bag døren. Atten år. Deres yngste, Simon, blev netop atten.
Så knirker lågen, og Grethe kommer ind på gårdspladsen, nu soigneret og påklædt.
Birgitte, kom ud. Vi må tale sammen.
Forsvind, din slange!
Birgitte, vi er voksne mennesker. Skal vi ikke lige droppe dramaet?
Birgitte tager sig sammen, går ud og sætter sig på trappen. Grethe sætter sig ved siden af. Henrik står et stykke væk.
Atten år, siger Birgitte. Hvordan kunne det ske?
Kan du huske, dengang du havde så ondt i ryggen? Lå på hospitalet i to måneder?
Birgitte husker. Operation, lang genoptræning. Henrik fik de salte agurker til at mugne og lod tomaterne rådne. Hun havde undret sig over, hvordan han overlevede uden hende.
Jeg tog mig af ham, siger Grethe. Med haven og madlavningen. Og så…
Så begyndte det, mumler Henrik.
Atten år! Birgitte rejser sig. I har holdt mig for nar i atten år!
Ingen har taget dig for nar, Grethe rejser sig også. Du levede dit liv, vi vores.
Vores? Han er min mand! Far til mine børn!
Og? Er han holdt op med at være far? Er børnene sultne? Er haven forsømt?
Birgitte er tæt på at lægge hånden på Grethe, men Henrik snapper hendes arm.
Birgitte, lad nu være.
Lad mig være!
Hun vrister sig fri, går ind. Udenfor står en flok samlet. Sommerhusrygter spredes hurtigt.
Gå hjem! brøler Henrik. Slut på forestillingen!
Ingen går. Alle diskuterer. Karen fra tredje husråb går højt:
Sagde det jo altid! Jeg har set dem sammen!
Vrøvl, svarer hendes mand. Du er blind som en muldvarp.
Du er selv muldvarpen! Jeg ser alt!
Senere sidder Birgitte på verandaen. Henrik kredser om huset.
Birgitte, sig nu noget.
Hvad skal jeg sige? Skilsmisse!?
Skilsmisse? Vi er tres!
Og? Kan man ikke skilles som tresårig?
Birgitte, kom nu. Vi har været sammen i fyrre år!
Hvoraf du var sammen med Grethe i atten.
Jeg boede sammen med dig! Jeg… besøgte bare hende.
“Bare”? Hvor tit?
Øh… to gange om ugen.
To gange om ugen i atten år, det er ikke bare. Det er planlagt, Henrik.
Han sætter sig over for hende.
Birgitte, jeg elsker dig. Men Grethe… hun er bare anderledes.
Bedre?
Ikke bedre. Bare anderledes. Med dig er der hjem, børn og vaner. Med hende slapper jeg af.
Dig slapper af! Jeg syrter rundt og salter agurker!
Netop! Du har altid travlt! Agurker, tomater, marmelade! Jeg vil bare nogle gange slappe af, snakke.
Kan du ikke snakke med mig?
Med dig taler jeg om børn, børnebørn og køkkenhave. Med hende taler jeg om livet. Om bøger.
Hun? Læser hun?
Birgitte kender Grethe som en meget almindelig kvinde.
Ja. Hun kender digte, elsker klassisk litteratur.
Birgitte er ved at bryde sammen af grin. Henrik og klassikere.
Hvad nu?
Ved ikke, Birgitte. Hvad siger du?
Mig? Og du?
Jeg, jeg er toogtres. Hvad skulle jeg gøre? Man må nyde de sidste år i ro.
Med hvem? Mig eller hende?
Henrik tier, så siger han:
Kan jeg ikke have jer begge?
Birgitte griber den første ting hun ser: et glas syltede agurker. Hun kaster det efter ham, rammer ikke. Glasset smadres mod muren.
Ud! Forsvind!
Henrik forsvinder. Over til Grethe, selvfølgelig.
Birgitte kan ikke sove om natten. Tænker. Fyrre år sammen, to børn, børnebørn, fælles sommerhus.
Atten år med løgn.
Men var det løgn? Han havde aldrig sværget troskab. Bare levet. Med hende og Grethe.
Næste dag kommer Ellen fra femte sommerhus med en lagkage.
Birgitte, hold ud.
Tak.
Skal min mand ikke lige give Henrik en huskekage?
Herren bevares. Det er ikke en børnehave.
Hvad gør du nu?
Ingenting. Endnu.
Jeg havde smidt ham ud.
Ellen, går din mand ikke og snakker med Karen fra tredje?
Ellen rødmer.
Hvorfor siger du det?
Jeg har set dem i hindbærbuskene.
Det var… noget andet.
Hvad da?
De diskuterede grøntsager.
Med armene om hinanden?
Ellen går med et smæk.
Hen på eftermiddagen dukker Jørgen op.
Birgitte, skal jeg give en hånd i haven?
Tak, det er ikke nødvendigt.
Altså, Henrik bad mig sige, at han henter sine ting i aften.
Hvilke ting? Hans underbukser?
Det ved jeg ikke… Det skulle jeg bare sige.
Jørgen tripper væk.
Om aftenen kommer Henrik. Med ydmyg mine.
Jeg tager bare tingene.
Værsgo.
Han går ind. Birgitte følger efter.
Henrik, hvorfor Grethe? Hvad er det, hun kan?
Han standser.
Jeg ved ikke… Det er bare let med hende.
Og svært med mig?
Nej, Birgitte. Du kender altid det rigtige. Hvordan man salter agurker, planter kartofler, hvor mange penge børnebørnene skal have. Hun spørger mig.
Så du føler dig klog?
Mest af alt… nødvendig.
Birgitte sætter sig på sengen.
Henrik, jeg forstår ikke, hvordan man lever, når ens mand i atten år har haft naboen.
Birgitte…
Hvad skal jeg sige til børnene? Til børnebørnene hvorfor bedstefar er flyttet ind hos Grethe?
Det skal du ikke forklare!
Jo, Henrik. I morgen kommer Anna med familien. Hvad skal jeg sige?
Sig vi har haft et skænderi.
Henrik sætter sig.
Birgitte, kunne vi ikke bare lade som ingenting?
Hvordan?
Vi lader bare, som om ingenting er sket.
Grethe er ti meter væk, du ser hende hver dag og så lader vi som om?
Hvad foreslår du?
Birgitte går til vinduet. Over hækken vander Grethe agurker. På den samme kåbe.
Ved du hvad? Bo hvor du vil. Men børnebørnene forklarer du selv.
Birgitte!
Og i år salter du agurkerne selv.
Det kan jeg ikke!
Det klarer Grethe. Hun er jo så intellektuel. Hun finder ud af det.
Henrik forlader huset med et klæde med sine ting. Naboerne følger ham med øjnene.
Om natten vågner Birgitte ved larm. Hun går ud. Henrik står og mumler ved drivhuset.
Hvad laver du?
Tjekker tomaterne. Der bliver hedebølge, de skal åbnes.
Henrik, du gik jo?
Ja, men tomaterne er mine! Jeg har plantet dem.
Og?
De skal ikke dø.
Han åbner drivhuset og klatrer over hækken.
Næste morgen kommer Anna med familien.
Mor, hvor er far?
Hos naboen.
På besøg?
Han bor der.
Anna sætter sig.
Seriøst?
Birgitte forklarer uden detaljer.
Atten år?! Men så… da Simon blev født?
Ja.
Anna går til Grethe, der lyder råb, så smækker lågen. Hun kommer tilbage.
Far siger, han elsker jer begge.
Vi er heldige.
Mor, måske gør han det?
Anna, kunne du?
Nej. Men jeg er ikke far.
Barnebarnet løber op på terrassen.
Bedste, hvorfor bor farfar hos Grethe?
Fordi han hjælper hende med køkkenhaven, svarer Birgitte hurtigt.
Anna kan ikke lade være at grine.
Mor, du er altså vild!
Endnu en nat vågner Birgitte ved støj. Henrik står og vander.
Er du tosset?
Der er tørke! Jeg kan ikke bare lade det dø!
Din nye familie venter. Vand derovre.
Grethe har sin egen køkkenhave!
Så vand den.
Men denne her er også min!
Birgitte tager haveslangen.
Kom, jeg hjælper. Eller skal du bruge hele formiddagen.
De vander tavst. Sætter sig på bænken efter.
Henrik, hvem elsker du mest?
Birgitte, det er et dumt spørgsmål.
Hvem?
Henrik tænker lidt.
Begge. På hver sin måde.
Hvordan?
Du er som højre hånd. Vant, pålidelig. Uden dig kan jeg ikke. Hun er fest. Sjældent, men glædeligt.
Og hvis jeg ikke fandtes?
Fy for pokker! Hvorfor spørger du sådan?
Bare hvis? Ville du så gifte dig med hende?
Nej, nok ikke.
Hvorfor?
Så ville hun blive hverdag. Ingen fest.
Så du vil have os begge?
Ja, det må du nok sige.
De sidder og ser på stjernerne.
Henrik, måske skal jeg også holde en fest?
Henrik farer op.
Hvad for en fest?
En mand. Jørgen har tilbudt hjælp.
Jørgen?! Ham slår jeg…
Hvad? Du bor jo hos Grethe.
Det er noget andet!
Hvordan?
Birgitte, du er ikke sådan én!
Hvor ved du det fra? Måske begynder jeg at læse klassikere nu.
Det gør du ikke.
Så begynder jeg nu.
Henrik rejser sig.
Birgitte, seriøst. Hvad vil du?
Men hvad vil hun? At alt bliver som før? Men det kan aldrig blive det samme.
Jeg vil leve roligt. Sylte agurker. Passe børnebørn.
Og?
Ingenting. Gør som du vil.
Altså?
Vil du bo hos Grethe, så gør det. Vil du hjem, så kom hjem. Bare lyv ikke mere.
Og hvis Jørgen kommer til dig?
Det gør han ikke. Han er sammen med Stine fra niende.
Hvor ved du det fra?
Henrik, jeg er ikke blind. Jeg har bare tiet. Som alle andre.
Næste morgen kommer Henrik tilbage med sine ting.
Birgitte, må jeg blive?
Sengen er i skuret. Pust en luftmadras op, du skal nok kunne være der.
Han lægger sit klæde, går efter madrassen.
Naboerne hvisker. Grethe vander agurker, lader, som om intet sker.
Anna kommer ud på trappen.
Mor, er far tilbage?
Han puster luftmadras op i skuret.
Du er et godt menneske. Har du tilgivet ham?
Nej, jeg er bare dum. Og for gammel til at ændre mig.
En uge senere flytter Henrik ind i huset. En måned senere lægger Birgitte ikke mærke til, at han går til Grethe to gange om ugen. Efter et år taler ingen om det mere på sommerhusvejen.
Nye historier er kommet til. Karen fra tredje er flyttet ind hos Peter fra femte, og Ellen er flyttet ind hos Karens (eks)mand.
Birgitte laver syltede agurker. Henrik bygger et nyt drivhus. Grethe læser bog på den anden side af hækken.
Hvad er kærlighed egentlig? Det er at leve sammen i fyrre år, få børn, bygge et hjem, plante et æbletræ.
Og indse, at intet er perfekt. Heller ikke kærlighed.
Slet ikke kærlighed.
