En meget attraktiv ung kvinde træder selvsikkert ind i flyet, iført store solbriller og med en dyr designer-taske over skulderen. Da hun når frem til sin plads, bemærker hun straks, at hun skal sidde ved siden af en ældre mand med et beskedent udseende hans skjorte er ren, men mærkbart slidt, og hans sko bærer tydelige spor af et langt liv.
Hun sætter sig ned, og kalder straks på stewardessen.
Kan jeg få et andet sæde? siger hun køligt og kort. Jeg kan ikke rejse ved siden af sådan en person Se bare hvordan han ser ud, og de gamle sko. Jeg fortjener bedre selskab.
Stewardessen, overrasket over hendes ord, holder sig rolig.
Undskyld, frøken, men alle pladser i økonomi er desværre fyldt op.
Den unge kvinde sukker tungt og vender sig mod vinduet, tydeligt irriteret.
Den ældre mand kigger ned; han siger ikke et ord.
Stewardessen føler sig utilpas ved situationen og går hen til cockpittet for at fortælle kaptajnen om det, der er sket. Kaptajnen lytter omhyggeligt og smiler roligt.
Lad mig tage mig af det. Det skal nok løses.
Få minutter senere vender stewardessen tilbage med et venligt smil.
Frøken, kaptajnen har godkendt at du får et andet sæde. Vi beklager, at du skulle sidde ved siden af så ubehageligt et menneske.
Den unge kvinde løfter hagen tilfreds, griber sin taske og rejser sig hurtigt, allerede med forestillingen om at sidde i første klasse god plads til benene og et glas vin i hånden.
Men så vender stewardessen sig imod den ældre mand og siger respektfuldt:
Hr. Andersen, vil De være så venlig at følge med? Kaptajnen inviterer Dem til at rejse på første klasse.
Et øjeblik bliver alt stille.
Så, som om hele flyet har holdt vejret, bryder kabinen ud i klapsalver.
