Mikkel, det er på tide. Jeg vil råde dig til at tage en tur forbi lægen. Få tjekket hjertet.
Hvad skulle der dog være galt med mit hjerte?
Jeg har på fornemmelsen, du slet ikke har et!
Det var ikke til at forstå for Balder, hvorfor døren til opgangen, som de så mange gange var kommet hjem ad efter en tur, pludselig var låst. Han satte sig overfor døren, med den slidte brune maling.
Mon jeg alligevel har taget fejl? tænkte han. Nej! svarede han beslutsomt sig selv. Lugtene sagde, det var her.
Jeg skal bare vente lidt mere. Så kommer min ejer i tanke om, at han kørte mig ud i skoven og efterlod mig dér. Det er jo bare leg! Men jeg fandt hjem. Nu venter jeg!
Snevinden begyndte at tage til. Balders poter blev koldere og koldere, kroppen rystede trods den tykke pels.
Bare ikke tænke på sult. Snart ser de mig, bliver glade, og giver mig et kæmpe lækkert kødben
Den lille rystende hund nærmede sig en snedrive og begyndte at spise sne for at stille tørsten. Sneen smeltede i munden, men kulden blev bare værre.
Snart lukker de mig ind, så lægger jeg mig op ad den store hvide radiator. Men først et ben og suppe. Så kan jeg gø af dem alle sammen. Jeg ved jo godt, det er en leg. Det var træning.
Jeg har ledt efter vores gård i mange nætter. I nat sneg jeg mig ind, da døren stod åben. Kunne lige varme mig lidt. Om morgenen vågnede jeg ved et spark fra viceværten. Jeg hylede lavt havde ikke kræfter til at bide efter ham.
Mennesker er mærkelige. Når jeg går i snor med min ejer, smiler alle til mig. Men alene da ser folk på mig som om jeg er noget, der skal jages væk. Nu gør siden stadig ondt efter sparket.
Flere timer stod Balder og stirrede ubevægelig på opgangsdøren. Der kom hverken nogen ud eller ind. Han begyndte at klynke svagt. Med tankerne var han allerede mæt og varm.
Jeg skal bare lige vente lidt til. Lidt endnu.
Snestormen tog til. Balder kunne næsten ikke mærke sine poter. Han lagde sig, rullede sig sammen til en bold. Bevidstheden flød væk. Han havde klaret sin opgave. Jo, det var svært, men han fandt hjem. Dygtig hund. Nu skal jeg bare sove lidt
Viggo Mikkelsen var alene i lejligheden. Dagen var pakket med travle planer: se fjernsyn, drikke te, se lidt mere fjernsyn, så mere te, sove og så endnu mere te
Mere var der ærligt talt ikke på programmet. De næste ti år ville se omtrent sådan ud hver dag. Tænk, engang dengang var det en anden sag!
Lokomotivfører på S-toget. Han fragtede folk fra forstæderne ind til hjertet af København. Han var en vigtig del af byens kredsløb. Han betød noget.
Nå, skidt, tænkte han. Det bliver snart forår. Jeg kan så frø, snart er det have-sæson. Bare lige komme gennem vinteren.
Han gik ud i køkkenet og satte vand over til te. Engang kunne han stå og snakke med konen, mens kedlen kogte. Nu var der kun stilhed tilbage. Tiden var løbet, efterladt alene tilbage.
Kedlen peb. Med vante bevægelser fandt han tebøtten frem men den var tom. Kun æsken var tilbage.
Pokkers også. Ikke mere te. Så må jeg ned i SuperBrugsen, tænkte han, lettere opmuntret, og klædte sig hurtigt på.
Lyset i opgangen er gået igen, eller er det blevet stjålet? Må finde en ny pære, tænkte han, da han lukkede sig ud.
Så snart døren gik op, snublede Viggo over noget på trappen, og var nær faldet.
For pokker da! mumlede han. Det var en hund, dækket af sne. Sneen smeltede ikke i pelsen.
Balder! Viggo genkendte naboens hund.
Hvad satan, Balder er du helt færdig? Vent, jeg ringer op til dine ejere. Han løb til dørtelefonen og ringede til Balders lejlighed. Ingen svarede. Han prøvede naboen, og dér var bid.
Det er naboen ovenpå. Ved I, hvor jeres nabo fra 4. sal er? Deres hund er ved at fryse ihjel herude!
De er flyttet. Skilt, tror jeg. Lejligheden er til salg.
Sgu da utroligt. Tak.
Viggo knappede frakken op og lagde den om hunden. Børstede sneen forsigtigt af, løftede Balder ovenpå den varme frakke. Det lignede ikke, han trak vejret.
For hunde da. Balder, træk vejret!
Han slæbte ham med ind i opgangen og satte ham ved radiatoren. Klappede forsigtigt på den frosne pels. Så bankede han på den nærmeste dør. Naboen Nina åbnede.
Viggo, hvad sker der?
Nina, hunden Vil du ikke være sød at finde nærmeste dyrlæge, og ringe efter en taxa?
Hallo, Anna?
Ja, hvem er det?
Det naboen, Viggo Mikkelsen oppe fra tredje. Nina gav mig dit nummer.
Åh, hej Viggo.
Det handler om Balder.
Det må du snakke med Mikkel om. Jeg ville aldrig have den åndssvage hund.
Vi er på vej til dyrlægen nu
Viggo, det fjols kunne ikke engang tjene nok til at betale lånet og så købte han en hund oveni!
Jeg har båret hele familien i flere år. Jeg sagde til ham, han skulle skille sig af med den hund… Han kunne ikke engang finde ud af dét! Farvel!
Hallo, Mikkel? Det er Viggo. Din gamle nabo. Balder fandt selv hjem!
Du tager fejl. Vores Balder blev væk i skoven.
Jeg er sikker! Det er Balder!
Umuligt.
Sådan behandler man ikke en hund.
Jeg forstår ikke, hvad du mener?!
Jo, du gør. Jeg er bare tilfreds med, vi ikke længere er naboer.
Nu havde Balder boet i sit nye hjem i flere måneder. Spidserne af ørerne var væk, og to af poterne gjorde stadig ondt men han vænnede sig til det.
Balder forstod nu, det aldrig havde været en leg. Det var leg mellem to voksne, hvor han selv kun skulle lære én kommando: “dø”. Men denne gang for alvor.
Han vidste også, at han havde fået en ny ejer. De gik tur tre gange om dagen. Viggo var ikke en ung mand, og for ikke at sidde helt fast foran fjernsynet, trænede Balder ham med små løbeture.
De er nu underlige, mennesker. Før smilede de pænt, men de var tæt på at slå mig ihjel. Denne her brummer og brokker sig, men han er god og omsorgsfuld. Jeg er ikke dum: De andre skulle have haft et bid, denne én kan man elske!
Der bankede på hos Viggo.
Viggo, det er Mikkel. Jeg bor nu sammen med en kvinde, og hendes datter vil gerne have en hund. Må jeg ikke få Balder tilbage? Undskyld alt Kan jeg betale noget til regningen fra dyrlægen?
Mikkel, jeg forstår dig ikke.
Det blev bare sådan Jeg tjente ikke nok
Hunden er ligeglad med, hvad du tjener Balder blev væk i skoven.
Men han ligger jo dér på tæppet.
Det er Norris, Balder mistede du.
Balder, kom her!
Hunden løftede ikke engang hovedet, men viste tænder.
Mikkel, nu er det på tide. Du bør virkelig lade en læge se på dit hjerte.
Hvad skulle der være galt?
Jeg tror slet ikke, du har ét.
Hvad tænker du om det? Skriv din mening i kommentarsporet og giv et like.
