Du ved, jeg bliver helt rørt af den her historie hør lige her:
Der var engang en dreng, han hed Mikkel. Ti år gammel, mørke krøller og store øjne, du ved. For ti år siden blev han fundet som spædbarn under Knippelsbro i København af en ældre hjemløs mand ved navn Otto. Mikkel lå i en blå plastikbalje det havde lige styrtregnet, og hele Christianshavn duftede af våd asfalt. Om hans lille håndled sad et gammelt rødt armbånd, og ved siden af ham lå en gennemblødt seddel: Pas på ham. Han hedder Mikkel.
Otto levede selv på gaden, men han tog Mikkel til sig. Gav ham brød, når han kunne finde det, og sørgede altid for, at han holdt varmen under de tykke gamle tæpper. Otto sagde altid: Hvis du en dag finder din mor, så tilgiv hende. Ingen barn bliver forladt uden smerte.
Årene gik, Otto blev syg. Mikkel begyndte at tigge nogle gange foran Torvehallerne, andre gange ved Kongens Have. En dag, da han gik rundt i Indre By, drevet af sult, blev han lokket af duften fra et overdådigt bryllup på Frederiksberg Slot. En tjener rakte ham en tallerken frikadeller med kartoffelsalat.
Og så, pludselig, kom bruden ind i salen. Hun så helt vildt smuk ud i sin kjole. Men det var ikke det, der fik Mikkel til at fryse midt i et skridt det var det røde armbånd på hendes håndled. Præcis magen til hans eget.
Han gik forsigtigt hen til hende og spurgte stille, om hun mon var hans mor.
Kvinden blev fuldstændig hvid i ansigtet. Som 17-årig havde hun i al hemmelighed født en dreng, men frygtede familiens skam og forlod babyen ved kanalen i håb om, at et godt menneske ville finde ham. Hun ledte efter ham senere men fandt ham aldrig.
Hele brylluppet gik i stå. Brudgommen trådte frem, lagde armen om hende og sagde, at han ikke kun tog imod hende, men også hendes fortid. Hvis drengen virkelig var hendes søn, så skulle han også være en del af deres familie.
Og hør nu det her: Brudgommen tilføjede, at Otto faktisk var hans egen biologiske far. De havde ikke haft kontakt i mange år. Samme mand, der havde reddet Mikkel den nat på broen.
Brylluppet blev altså holdt alligevel. Men først kørte hele selskabet på Hvidovre Hospital for at besøge Otto.
Den gamle mand lå helt mat, men smilede, da han så dem sammen: Hjertet finder altid dem tilbage, det har elsket, mumlede han.
For første gang i sit liv vidste Mikkel, at han havde en familie. Faktisk to.
