Den sorte enke
Smukke og intelligente Ingrid, lige før hun afslutter sit journaliststudie på Københavns Universitet, falder for Henrik, en hel del ældre end hende. Naturligvis var det Henrik Madsen, som først lagde mærke til den slanke og blide Ingrid et kendt navn i København, som skriver sange, der ofte spilles på byens lokale radio.
Henrik er vellidt og har forbindelser overalt, især på TV2 København, hvor han kender de fleste ansatte. Det var ikke svært for ham at skaffe Ingrid et job som vært på sit eget TV-program. Snart havde hun debut med programmet Samtaler fra hjertet, hvor hun inviterede en kendt psykolog fra byen og et par andre interessante personer. Formatet er spørgsmål og svar med konkrete cases fra livet.
– Du gjorde det godt, Ingrid, sagde Henrik, da han havde set programmet. – Det skal fejres.
Henrik Madsen er 45 år, har været gift tre gange, men hans rastløse energi og store skare af venner passede aldrig med et familieliv. Han er kunstner, skriver sange og anser sig selv for en stort set uofficiel komponist. Han hænger ofte ud på små københavnske caféer, restauranter og wellness-klubber og får gerne for meget snaps.
Månederne går. Ingrid bliver hurtigt populær på fælles arbejdsplads, gifter sig med Henrik, og hendes program får mange seere. Hun klæder sig med stil, stråler af venlighed. Alt ved hende er så let, hun er fjernsynets darling, siger folk. Men hun gifter sig med den forkerte det går op for hende efter et stykke tid, hvor Henrik stort set altid er beruset.
– Henrik, nu må du styre dig, siger hans ven Simon, da Henrik en dag ydmyger Ingrid foran andre, pirret af promillen. – Den pige er klogere end dig, vent og se.
– Nej, Simon, jeg har aldrig valgt kloge kvinder som hustruer, svarer Henrik, klemmer Ingrid på kinden, mens de sidder på en cafe.
Mens han vinder hendes hjerte, opfører han sig galant, kommer med blomster og gaver, og har skrevet to sange til hende. Alt er opmærksomhed og omhu. Men så snart hun er hans hustru, forsvinder magien. Nu får hun ikke mere opmærksomhed end familiens kat i stedet bliver der spidset til i tonen.
– Jeg var naiv, troede jeg ville blive stjerne takket være ham, tænker Ingrid.
Det viser sig dog at være en misforståelse. Hun har dog studeret fransk på universitetet, hvilket Henrik ikke er imponeret over.
– Tag nu et engelsk kursus i stedet du fremstår nærmest som en provinsdame, når vi rejser. Sport er spild af tid, men engelsk skal du prioritere, siger han.
Så Ingrid gør trods mod ham, men da Simon en aften til middag siger:
– For en elegant kvinde er engelsk lige så naturligt som høje hæle, indskriver hun sig næste dag på et kursus hos en god lærer.
– Sådan, Simon, du har virkelig haft indflydelse, hun har købt masser af lærebøger, og hendes bil kører nu med engelsk lydbøger, griner Henrik.
Henrik og Ingrid bor i en stor lejlighed på Østerbro, arvet fra Henriks farfar, der var professor i medicin. De har husholdersken Vera 43 år, alene og hemmeligt misundelig, men skjuler det bag venlighed. Vera bemærker alt og ser alle sider af deres liv.
En morgen vågner Ingrid og finder Henrik på sofaen i arbejdsværelset, han er kommet beruset hjem igen. På køkkenet står Vera med en tom flaske Gammel Dansk.
– Den var fuld i går aftes. Hvad skal han have til morgenmad?
– Han må få lidt saltlage, siger Ingrid tørt og går i bad.
Efter syv år med Henrik har Ingrid valgt ikke at få børn han har allerede en søn fra sit første ægteskab. Hun er desillusioneret over familielivet med ham og fokuserer mere på karrieren. Efter morgenmaden sender hun Vera ind til Henrik. Han ligger med ansigtet ned, et rødt mærke på puden.
– Ingrid! råber Vera vi skal ringe efter en ambulance.
– Hvad er der sket?
– Ved det ikke.
Kvart der efter sidder Ingrid i ambulancen på vej til Rigshospitalet med Henrik. Han sendes direkte på intensiv. Lægerne lyder vagende:
– Det ser ikke godt ud. Vi kan intet love endnu.
Senere samme aften får Ingrid besked:
– Din mand er død.
– Jeg kan ikke tro det han var jo ikke gammel, siger Ingrid stille til røret. Bisættelsen er smuk. Simon gør et stort arbejde, mange kendte fra København deltager. Simon siger endda til mindehøjtideligheden:
– Lad os ikke sørge, Henrik levede et rigt liv og har fortjent sin ro.
– Han havde det hele hvisker nogen til Ingrid.
Ingrid har svært ved at vænne sig til ensomheden. Hjemmet er stille, Vera ser afventende ud, bange for sin fremtid. Kollegavennen siger:
– Ingrid, du har ingen grund til at være trist du er ung, fri og har penge. Henriks konti deles med hans søn, men hun har selv en solid indtjening.
Efter en optagedag stikker Ingrid snart hovedet ind på en café nær hjemmet. Hun sidder tankefuldt med et glas spansk vin, da en robust mand nærmer sig og spørger:
– Må jeg sætte mig? Hun nikker. – Det er Erik, præsenterer han sig og smiler hvorfor ser så smuk en kvinde trist ud?
– Det er bare… alt føles tomt.
Erik, omkring de fyrre, bred og brunt hår, ikke køn, men minder Ingrid om en bamse hvilket får hende til at le.
– Må jeg byde dig på noget vin, cocktail, kage?
– Tak, bare et stykke kage, siger hun.
Erik er, trods udseende, charmerende og fuld af gode historier og humor. Ingrid griner og hygger sig, og lader ham følge sig hjem. De aftaler at mødes igen.
Næste morgen fortæller Ingrid husholdersken:
– Vera, jeg klarer fremover mig selv, jeg kan selv lave mad og gøre rent.
– Ingrid, jeg har været dig tro i så mange år du smider mig bare ud? Hvad skal jeg nu?
– Du finder en anden familie eller bliver vicevært.
– Du driver mig væk, græder Vera.
– Det går nok, tænker Ingrid, det letter lidt at slippe for vinduespudsning og rengøring.
Ingrid betragter Vera, der tørrer tårer væk.
– Okay så, du må godt blive, Vera, hvis du virkelig vil, siger Ingrid, og Vera kysser hende på kinden og smiler.
– Jeg kom til at holde af dem begge, især dig og Henrik og nu han pludselig er væk, og du smider mig ud
Sådan fortsætter de, nu med Erik som fast gæst. Ingrid kalder ham kærligt Bamse. Erik elsker sin smukke Ingrid, og hun gifter sig med ham tre måneder efter. Brylluppet er beskedent, men Erik, som er forretningsmand, forkæler hende med bryllupsrejse til Maldiverne.
Ingrid forventer, at ferien bliver som med Henrik: direkte fly, ok hotel og turistattraktioner. Men Bamsen har mere luksuriøse planer: første klasse, privat speedbåd fra lufthavnen, fyrværkeri og lokale dansere på stranden.
Deres villa er overdådig: fire værelser, to bade, pool og privat strand.
– Tænk, hvad mon Bamsen har måtte betale for alt det her, grubler Ingrid.
Hun interesserer sig ikke for, hvor rig han er, kun at han er omsorgsfuld, forkæler hende, retter tæppet over hende og insisterer på, hun skal spise ordentligt morgenmad.
– Henrik var slem han tog altid ned og var spydig, mente han hev mig op til sit niveau. Erik, selvom han ikke er en Adonis, lever for mig og lytter altid, det elsker jeg, tænker Ingrid.
Vera roser også Erik og nyder at bo ude i Holte hos dem i hans store villa. Det eneste, der forstyrrer Ingrid, er da hun en dag ser Erik give sig selv en sprøjte.
– Hvad laver du?! spørger hun forbavset.
– Bare insulin jeg har diabetes, men jeg lever fuldt ud.
På Maldiverne funderer Ingrid:
– Mon jeg har trukket det lykkelige lod?
Hun nyder de luksuriøse rammer, men savner at være på ferie med en flot surf-instruktør eller tennistræner i stedet for den kluntede Bamse.
– Måske skal jeg have Erik på kur og sende ham i fitnesstræning.
Hun bringer idéen op, men han bliver trist:
– Jeg gør det gerne for dig, men mit stofskifte er ikke med mig. Jeg bliver aldrig en Adonis jeg skal have insulin.
– Det er ok, det betyder ikke noget, beslutter Ingrid.
Tilbage i Danmark kaster hun sig over arbejdet, men et savn kryber ind: Kan jeg møde ægte kærlighed, mon? Hun føler ikke mere for Erik og drømmer om ægte passion og en muskuløs mand ved sin side. På kontoret griner kolleger:
– Du er da ikke tro mod ham, er du? Du er vel ikke helt hellig?
Men hun er ikke så moralsk hun vil bare ikke såre sin godhjertede mand. Til firmaets nytårsfest drikker hun for meget, og kollegaen Kasper får sin ven Martin til at køre hende hjem.
– Ingrid, vi kan også køre dig hjem, foreslår Kasper. Hun siger ja.
Martin, i sin dyre bil, sender hende lange blikke. Efter at have kørt Kasper hjem, stopper han ved hendes adresse, hjælper hende ud, læner hende op af sin SUV og kysser hende lidenskabeligt. Ingrid holder ikke igen; Martin er grov og veltrænet, og hun tænder på det.
Han bliver hendes elsker hjemme er hun sød ved Erik, men Martin venter hende i lejligheden og kaster sig over hende med det samme. Efter sex ligger han afslappet og siger:
– Det føles godt, Ingrid.
Alt går som planlagt. Erik arbejder meget, især ved årsskiftet, så han bemærker intet. En dag kører Ingrid over til Martin, de ligger i sengen, han står i badekåbe, da nogen ringer ivrigt på døren. Martin bander og åbner.
Ingrid hører to stemmer: Martins og til sin skræk Eriks. Hun springer op og klæder sig på i panik. I døren står Erik stille. Det havde næsten været lettere, hvis han havde råbt.
– Erik det er ikke som du tror…
Martin siger intet og kunne have nægtet adgang til Erik.
– Hvem har sladret? spørger Ingrid.
– Hvad betyder det? Jeg troede ikke på rygterne, men tog ud for at tjekke.
Erik sveder sjældent, men nu er han livløs og blegner, synker sammen. Ingrid løber til ham han trækker vejret tungt.
– Ring 112! Hurtigt!
Martin ringer, Ingrid finder hans insulinsprøjte i lommen og giver ham den. Men hjælpen virker ikke. Ambulancen kommer, og lægen siger:
– Han er død.
Ingrid er chokeret. Martin kører hende hjem, Vera modtager hende:
– Ingrid, hvad er der dog sket? Du ser rædselsslagen ud.
Pludselig slår det Ingrid:
– Måske har Vera sladret. Hun kan ikke lide Martin, hun har spurgt så meget om ham. Men hun siger intet, og Ingrid lader det ligge.
Efter bisættelsen kommer Eriks datter fra første ægteskab, nu advokat, og smider Ingrid ud af villaen. Hun truer med retssag og kaster et stort bundt kontanter på bordet. Ingrid og Vera tager tilbage til hendes dejlige lejlighed på Østerbro, arvet fra Henrik.
Tiden går, Ingrid får det bedre hjulpet af Martin, som dog aldrig frier. Det passer hende egentlig fint. En dag ringer Kasper og fortæller:
– Ingrid, sæt dig ned Martin er død bilulykke, på stedet.
Så tænker Ingrid:
– Hvorfor dør alle mine mænd? Folk vil kalde mig ‘Den sorte enke’ til sidst. Måske er min aura helt sort.
En tid efter får hun besøg på programmet af en ung mand, Mikkel. Hun mærker hans blik og tager mod hans invitation efter optagelsen til at mødes på café.
– Gerne, svarer hun det er tid til at leve lidt igen.
Mikkel stjæler hendes hjerte, og Ingrid svømmer i følelser. Livet føles højt og lykkeligt.
– Sådan føles kærlighed altså. Jeg kan ikke trække vejret uden Mikkel at leve lykkeligt med ham er alt, tænker hun, dog med uro.
Han gengælder hendes følelser. De griner og har det fantastisk, og hun bekymrer sig slet ikke om, hvem han er, kun ved han hverken har søskende eller kontakt til sin far. Han flytter ind hos Ingrid. Da han tager på arbejde, og hun har tid alene før at skulle på TV, beslutter hun at søge ham på nettet.
Hun taster Mikkels fulde navn og det første link gør hende helt stiv. Mikkel, hendes dejlige mand, står blandt de 100 rigeste i Danmark. Hans formue er enorm.
– Jeg tror ikke mine egne øjne, griner Ingrid hysterisk det er jo sindssygt. Men bliver så bange: Tænk hvis der sker noget med ham også?
Hun finder ro og kører på arbejde. Senere prøver hun at ringe til ham; han tager ikke sin mobil, så hun ringer til firmaet.
– Goddag, må jeg tale med Mikkel?
– Hvem er det? spørger sekretæren.
– Det er Ingrid
– Han er på hospitalet oplyser hvilken.
Ingrid styrter afsted.
– Hvad er der sket? spørger hun lægen.
Lægen beroliger hende:
– Det er ikke alvorligt han får det godt igen. Hjertet slog knuder, men han overlever.
– Må jeg se ham, bare ti minutter?
– Det kan du godt.
Ingrid går stille ind på stuen, han venter på hende, smiler, tager hendes hænder i sine.
– Alt bliver godt, jeg elsker dig. Når jeg kommer ud, vil jeg giftes med dig og du vil da sige ja?
– Selvfølgelig! siger hun og kysser ham. – Vi har hele livet og alt det rigtige i vente.
Tak for at du læser med og støtter. Alt det bedste til dig.
