Lad mig fortælle dig en sjov historie, som kunne være sket her i Danmark den handler om evige fjender, og du vil kunne genkende typerne!
Så, det hele startede med at Mikkel lige havde lagt sig for at tage en lille lur du ved, som man gør, når solen endelig varmer lidt i Roskilde. Men pludselig blev han vækket af en voldsom bjæffen fra hans trofaste hund, Balder. Balder er normalt ret stille, ikke én der laver ballade, men den morgen var han næsten ustyrlig bjæffede som en gal mand.
Et par gange smuttede Mikkel ud af huset for at tjekke, om der var nogen mistænkelige typer, men han så ikke noget. Han tænkte, det måske bare var nabohunde fra den anden side af hækken, der havde stukket snuden forbi Balder er nemlig meget territorial, synes ikke om fremmede nær hans revir.
Og det var jo ikke så mærkeligt, at Mikkel aldrig så nogen hvem tør blive stående, når Balder går amok? Hunden lyder jo som en gammel bjørn, og de andre hunde har sikkert stukket af, så snart han begyndte. De vidste jo heller ikke, at Balder sad i sin hundegård Mikkel holder ham der om dagen, bare lige for at undgå uheld. Om natten lader han ham dog løbe frit, du ved hvis nogen vil ind, så må de tage deres risiko.
Der var engang, hvor tre uheldige tyve fra den nærliggende landsby forsøgte at snige sig ind. Det endte med, at én mistede sine bukser på toppen af lågen, én efterlod en sneaker under hegnet, og den sidste klatrede op i et træ og måtte reddes ned af brandvæsnet! Sådan noget glemmer de aldrig, og Balder gjorde det klart, at her har han styr på sagerne.
Men Balder bjæffer aldrig uden grund og i dag var han helt på den! Balder, nu stopper du altså med at bjæffe! råbte Mikkel, mens han gik hen til vinduet. Hunden stoppede, men begyndte så igen få sekunder senere, så Mikkel måtte ud at undersøge det.
Som ventet var der ingen fremmede i haven, og Balder blev selvfølgelig rolig, da han så sin ejer. Hva så, Balder? Hvad synger du om,? spurgte Mikkel grinende, mens han klappede hunden bag gitteret. Balder viftede med halen og så lidt skyldig ud han vidste godt, han havde drillet Mikkel.
Men pludselig sendte Balder et blik mod lågen og begyndte at bjæffe igen. Mikkel drejede hovedet og så noget gråt og hurtigt smutte væk han skyndte sig over til lågen, og på vejen så han en kat. Bare en helt almindelig, men hold da op Den stirrede på ham med det der arrogante, selvsikre blik, du kender kun en dansk huskat kan mestre det.
Hvad laver du her, makker? fniste Mikkel. Ærligt, du skal nok holde dig væk herfra, for Balder Han tåler ikke katte. Hvis han fanger dig, så Katten rynkede på næsen og Mikkel kunne have svoret, den grinede hånende.
Katten så ud til at tænke: Fange mig? Han kan knap nok komme ud af buret, før jeg er væk. Din hund er for tyk du burde fodre ham mindre.
Mikkel blev næsten lidt fornærmet over hvor elegant katten havde nedgjort Balder, uden ét ord. Skrid med dig! sagde han og smækkede lågen. Tænker du, at katten lyttede? Nej, naturligvis ikke! Den begyndte nærmest at komme dagligt.
Katten gik helt roligt rundt i haven sad endda ved siden af Balder og viste: Jeg bestemmer her! Balder kunne kun bjæffe. Mikkel prøvede at jage katten væk, men så snart han vendte ryggen til, var den grå bandit tilbage.
Og efter sin lille sejr blev den kat kongen af haven. En dag stjal den endda et stykke kød fra Balders skål, som stod i buret Balder lå opgivende i hjørnet, og katten snuppede det med største nonchalance og begyndte at gumle foran den store hund. Mikkel så det hele og blev stiktosset.
Så nager du mig også, mumlede Mikkel surt. Det får du ikke lov til, jeg skal nok give dig lidt mere modstand, du skal få at se.
Mikkel besluttede at lade Balder få lidt friere adgang til haven buret var stadig der, men døren var åben, så Balder kunne komme ud med en stor pote, hvis det blev nødvendigt. Nu får du sørge for ro og orden, min ven tænkte Mikkel.
Men på den store dag, hvor Balder og Mikkel ventede på katten, kom den ikke. Måske havde den fanget en fornemmelse eller måske noget andet var sket. Mikkel blev nærmest skuffet. Hans snedige plan blev ikke til noget. Katten dukkede heller ikke op de næste par dage.
Balder kiggede forvirret på sin ejer, og Mikkel trak bare på skuldrene. Hvad skal han sige? Tja, måske meget godt, den ikke kommer mere? smilte han. Nu er der da ro
Men sandheden var, han savnede katten ja det lyder tosset, men det var sandt. Balder var også vant til at bjæffe og blive irriteret over kattens narrestreger nu var det bare tomt.
Et par dage senere begyndte Balder at kigge bedende på Mikkel, som om han sagde: Skal vi ikke finde den kat? Mikkel forstod det straks. Mon der er sket noget med vores grå bandit? Med den attitude, kunne det ikke undre mig, hvis han var kommet i problemer. Nå, Balder, lad os gå ud og se om han er der.
De gik ud på vejen, og Balder snusede ivrigt til luften prøvede at fange et hint af kattens duft, selvom det var svært med lugten af gødning fra nabogården.
Mikkel gik op og ned ad vejen, men der var intet at se. Han ville til at tage Balder ind igen, men så hørte han en skingrende kattejamren og voldsomt hundebjæf og lige pludselig kom katten løbende ud på vejen, den grå kat, haltende på den ene pote, og en hund efter den! Ikke en villahund, men en by-hund en flot Doberman fra København.
Mikkel vidste, hvilken familie der havde Dobermannen de kom altid til byen om sommeren, nogle gange om vinteren. Katten havde nok troet den kunne drille Dobermannen som Balder, men det gik galt. Dobermannen havde tilmed bidt katten, for på katten så Mikkel mørke pletter i pelsen.
Mens Mikkel stod og så det hele udspille sig, glemte han helt Balder. Hundens instinkt slog til og for første gang nogensinde spurtede Balder ud på vejen uden at vente på Mikkels tilladelse.
Balder! Hvad laver du?! råbte Mikkel, bange for at begge dyr skulle komme til skade. Katten var allerede blevet bidt, og nu kom Balder også. Balder, stop!
Men Balder hørte ikke efter han accelererede og løb direkte mod katten. Katten stoppede og så skrækslagen ud han indså vel, at det var tæt på enden nu. Altså, virkelig tæt.
Men ved du, hvad Balder faktisk gjorde? Han snusede til den grå kat, og så med et brøl, som en bjørn, kastede han sig mod Dobermannen, jagede den hele vejen ud af landsbyen! Dobermannen havde heldigvis hurtige reflekser og vendte på hælen, for ellers var det slut.
Katten forsvandt hurtigt udnyttede chancen. Mikkel var så optaget af Balder, at han ikke så, hvor katten blev af. Men om aftenen, da han gik ud med mad til Balder, tabte han næsten skålen katten lå der, frisk, og kiggede med dybt taknemmelige øjne. Han lagde hovedet mod Balders lår og spandt. Balder sendte Mikkel et blik: Undskyld, men jeg reddede ham nu passer jeg på ham resten af livet. Det var ikke for sjov Balder havde virkelig taget katten under sine vinger.
Han lod endda den grå kat spise fra hans madskål! Det havde aldrig været set før hos så massiv og alvorlig en hund. Men katten havde opvarmet hans hjerte. Fra fjender blev de bedste venner.
Men historien stopper ikke her! Mikkel tog katten med til København til dyrlægen såret på låret skulle ordnes, og det blev syet. Katten blev derefter boende hos Mikkel, som passede på ham, og Balder holdt øje, som om han var hans egen lillebror. At de for få uger siden havde jaget ham, var glemt.
Et stykke tid efter dukkede en ung, flot kvinde op ved porten Balder ville bjæffe, men lod være, ikke ville skræmme hende, så han gav bare et lille forsigtigt vuf. Mikkel kom ud.
Goddag, sagde han lidt nervøst. Er det mig, du leder efter?
Hun spurgte, om Mikkel havde set en grå kat måske i haven? Han hedder Vigga, min kat, han er ret fræk! Jeg har prøvet at holde ham inde, men han slipper altid ud, og efter vi flyttede til landevejen ved min mors hus efter hendes slagtilfælde, så er Vigga som løssluppen. I byen var han aldrig sådan, men her er han vild. Han plejer at komme hjem hver dag, jeg vasker ham og fodrer ham, men nu har han været væk længe jeg er helt bekymret!
Mikkel smilte: Jeg tror faktisk, jeg ved hvor din Vigga er. Kom med ind i haven! Du skal ikke være bange for Balder han rører dig ikke.
Komme hen til hunden? Hvorfor?
Du får det at se.
Hun tøvede, men Mikkels blik var tillidsfuldt så hun gik med. Da hun kom til hundegården, så hun, hvem der sad tæt op ad Balder, og udbrød:
Vigga! Hvordan er du landet her? Hvad er der sket?! Hun så hans bandage og blev urolig. Var det jeres hund, der gik amok?
Nej nej, ikke os! sagde Mikkel hurtigt. Vi har faktisk reddet ham!
Reddet ham fra hvad?
Hvis du har tid, så kan jeg fortælle hele historien det vil du nok synes er sjovt.
Mikkel fortalte det hele til Freja (de blev selvfølgelig introduceret), og hun grinede længe.
Altså, Vigga har gjort jeres liv besværligt, og så redder I ham! Fantastisk.
Sådan er vi bløde hjerter, smilte Mikkel tilbage. Din kat er i bedring både fysisk og psykisk. Han er blevet en kær ven, ikke til gene mere.
Han har altid været sådan Det er bare den friske, danske landluft, der har gjort ham vanvittig. Eller måske er han sur på mig, jeg har været nødt til at tage mig af min mor. Vi lærer hende at gå igen det tager tid.
Du må gerne kigge forbi med Vigga.
Jeg skal tænke over det, sagde Freja koket.
Og et halvt år senere var der bryllup i hele landsbyen Mikkel og Frejas bryllup blev fejret, og Vigga og Balder var selvfølgelig med. Selv Dobermannen fra byen kom han genkendte Vigga, og skævede til ham, men da han mødte Balders blik, lod han som ingenting.
Sådan går det i Danmark fjender kan blive venner, og en kat kan vende op og ned på en hunds liv.
