En 56-årig kvinde begynder at mærke alderdommen komme snigende. Der er egentlig intet mærkeligt ved det det er helt naturligt, tiden er kommet. Men hun bliver alligevel forskrækket, når hun ser sig selv i spejlet, for forandringen sker så hurtigt. Det er som om, nogen hver dag fjerner et stykke af hendes ungdom og skønhed og i stedet giver hende alderdommens træk.
For ikke så længe siden så hun ellers så frisk og levende ud! Ude i gården sad der altid en gammel mand på bænken uanset om det regner eller blæser og han sagde altid venlige ord: Hvor ser du godt ud! Sikke en smuk kvinde, du er!
Hver dag gik kvinden forbi den gamle mand, der enten løftede sin hat eller puffede til sin varme uldhue og sagde med et smil: Du er da en rigtig køn pige! Kvinden gik videre til arbejde, let om hjertet og med et smil på læben. Også resten af dagen fik hun komplimenter folk sagde hun så dejlig ud. Og det gjorde hun virkelig.
En dag går det op for hende, at hun ikke har set den gamle mand i lang tid. Bænken står tom. Hun spørger de andre beboere i opgangen, og får at vide, at hans familie har sendt ham på plejehjem. Hans børn bor i andre byer i Danmark, og han har brug for hjælp og omsorg han er jo allerede halvfems.
Tankerne om egen alder bliver fortrængt, og i stedet fyldes hun af tanker om den gamle mand, der viser sig at hedde Ejnar Holm. Hun finder ud af, hvor han bor nu, køber lidt småkager og wienerbrød, og besøger ham søndag på plejehjemmet.
Ejnar har det godt, sidder i sin stol og spiser havregrød med smør, da hun træder ind ad døren. Hans øjne lyser op, og han siger smilende: Åh, hvor er jeg glad for at se dig! Hvor ser du fantastisk ud! En rigtig smuk pige!
Flere af de ældre kommer også hen og hilser, siger rare ting, hver med deres varme ord. Da kvinden kommer hjem den dag, ser hun sig længe i spejlet: kinder med farve, øjnene stråler, håret virker fyldigt og let, selv rynkerne synes mindre synlige. En pæn kvinde ser tilbage faktisk yngre end hendes alder. Det er, som om både skønhed og ungdom kommer tilbage. Utroligt, men sandt.
Det føles som et lille mirakel. Siden den dag tager hun hver søndag til plejehjemmet. Hun hjælper til, laver danseundervisning for de ældre ikke for selv at holde sig ung, men fordi det føles godt i hjertet at glæde andre. At give lidt omsorg, være lidt som en datter eller et barnebarn for nogen, der trænger. Omsorgen bliver gengældt, for de ældre siger altid: Hvor ser du godt ud! med ægte varme.
Andre mennesker er ofte vores spejl. Men et særligt spejl et magisk et, som kan gøre os smukke og unge, når vi spejler os i kærlige mennesker. Nogle møder efterlader os forynget, får os til at ranke ryggen og gå let, med smilende øjne og glad mine. Andre kan, uden at tænke over det, gøre os tunge og gamle gøre os syge og matte.
Derfor må man passe på sine magiske spejle de gode, ærlige mennesker, der taler af hjertet. De gamle skal vi værne om. Så længe vi har gamle iblandt os, er vi stadig unge. Og vi kan gøre en forskel for dem. Sådan tænker kvinden, der har taget sin ungdom og livsglæde tilbage. Og hun har helt ret.
