Gode hensigter
Tilde! Endelig! Jeg har snart ikke flere nerver tilbage! Margrethe Petersen åbnede døren og kastede sig i armene på sin søster. Mit hoved snurrer rundt, jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre!
Start lige med at trække vejret! Tykke og flegmatiske Thea Petersen gled ind i entreen med den ro, som kun årtier med rugbrødsmadder og småproblemer kunne give. Er hun hjemme?
Nej! Hun tog børnene med i morges og kørte væk! Margrethe viftede opgivende med hånden. Hun vil ikke høre på noget som helst. Hun er forelsket, siger hun!
Nå men, Margrethe, hvad skal jeg sige? Du har jo sluppet tøjlerne på pigen, hvad havde du forventet? Lad os sætte os, du fortæller det hele og så kværner vi det igennem bagefter.
Thea marcherede ud i køkkenet og satte sig, mens hun overvågede sin søster brygge te, som om det var operation på åben hjerte.
Skyld nu tekedlen med kogende vand! Hvor mange år har jeg ikke prøvet at lære dig det?
Margrethe skævede febrilsk, brændte fingrene og røg straks over i et av for pokker.
Lige så klodset nu, som da du var barn! Giv den til mig. Sæt dig, ellers får du snart amputeret dig selv på nerverne.
Thea tog resolut over i tekøkkenet og skænkede te, som kun en ægte ældre søster kan.
Så! Sæt dig og fortæl alt, tak! Hvem er han, og hvad er det, Lærke forestiller sig?
Margrethe krammede koppen mellem hænderne. Hvad skulle hun sige til Thea? Hele situationen irriterede hende på en underlig måde. Klassisk set var den mand, som Lærke hendes yngste havde slæbt med hjem, faktisk okay. Ikke alkoholiker, ikke kriminel, han havde en vaskeægte bilværksted og opførte sig ulasteligt. Han havde endda fikset vandhanen, som ingen professionel VVSer havde kunnet i to måneder. Men Margrethe sad fast i en forestilling om, at den yngste datter altid var præ-destineret til problemer Theas ord havde slået rod, og nu behøvede hun mere end bare et godt indtryk for at blive tryg ved Lærkes valg.
Og så den måde, de mødte hinanden på Hvilken mekaniker, der lever af at skrue på biler, laver arbejde gratis for en fremmed kvinde og, ja, vinteren var kold, og Lærke sad fast med ungerne. Men altså, det sker jo hele tiden betyder det, at man skal være næstekærlig hele tiden? Og så kommer han i weekenden for at tjekke om børnene har det godt, lidt rigeligt, ikke? Allerede et halvt år, og han kommer stadig. Lærke har mistet hovedet fuldstændigt! Hun tænker ikke på børn eller sin mor. Næ nej, hun vil bare giftes! Beslutningskraft har aldrig været hendes stærkeste side
Alt dette hældte Margrethe ud foran Thea og ventede derefter på dommen. Thea var hendes tryghedsperson, hun havde bogstaveligt talt opdraget Margrethe, siden deres far døde. Moren knoklede, og Thea tog sig af alt det andet:
Thea, du er den store, du må hjælpe.
De havde otte år mellem sig, og da moren opdagede, hun ventede sig med Margrethe, kunne hun nærmest ikke tro det. Det var svært nok med én, men både mand og Thea havde insisteret:
Vi klarer det!
Margrethe var lille og bleg, syg og forkølet det meste af den første tid Thea tog så over, sørgede for mad, medicin, lektier og, ja det obligatoriske glas mælk, der altid blev drukket under klager.
Jeg hader det her mælk, det er slet ikke rart!
Tag dig nu sammen! Det er godt for dig!
Og så hakkede Margrethe i sig, selvom tårerne pressede sig på. Men Theas metode virkede Margrethe voksede til og blev kvik i skolen, så da hun skulle videre, mente både moren og Thea:
Hun må videre i systemet! Det ville være synd andet!
Men jeg klarer det ikke økonomisk alene, sagde moren.
Hvem siger, du skal det alene?
SUen var lille, men Margrethe havde aldrig været vant til luksus. Thea kom på besøg en gang om måneden, bugnede med madvarer, og gik gennem kollegieværelset med millimeteræksakthed og bemærkede gerne:
Støver du herinde, eller er det bare meningen at bo i en svinesti?
Margrethe skyndte sig naturligvis at tørre af, selvom der altid var gjort rent før storesøsteren dukkede op.
Det gik så langt, til moren blev alvorligt syg, præcis da Margrethe var kommet i gang med sit voksenliv. Thea holdt styr: Du skal fokusere på eksaminer og ikke sige et ord til mor om, hvor grelt det egentlig står til! Punktum!
Morens død var et chok, og hele ugen græd Margrethe ikke, men tyggede i stedet på den gamle, håndskårne ske, hendes far engang havde snittet til hende. Da det endelig slap løs, kunne hun ikke holde det tilbage.
Efter bisættelsen byttede de lejlighed, så Margrethe kom til at bo nær Thea.
Det er godt, vi kom så tæt på hinanden! Thea gennemgik lejligheden for fejl og fandt selvfølgelig masser, som bør rettes op på. Ikke at kalde håndværkere, nej. Thea og hendes damer hun var for længst blevet formand på en populær håndværkerbrigade. Siden blev det til eget firma, men pengene hang aldrig helt sammen det var op og ned gennem årene, og Margrethe lyttede troligt til alle rapporterne.
Margrethe havde for længst fået børn, to piger Signe og Lærke og selv om Thea var skeptisk over for Margrethes mand, fandt de til sidst ud af det sammen.
Han er sgu ikke helt håbløs, ham Mads. Han knokler, elsker familien okay, måske lidt for meget overbærende overfor de poder.
Margrethe nikkede og gemte for sig selv, at Thea måske bare var lidt jaloux, for hendes egen Lars var aldrig til at drive væk fra værkstedet, og børnene passede han kun på tvungen søndagsbasis. Til sidst sendte Thea resolut sin egen søn i værnepligt: De skærer ham til i militæret!
Sønnen stortrivedes alligevel og sagde bagefter ofte:
Jeg har altid sagt, min mor burde være general.
Rigtig ro blev der dog aldrig. Datteren, Josefine, begyndte så at forvirre kortene:
Mor, jeg er gravid! Lige blevet atten og allerede voksen og nej, han gider ikke gifte sig.
Thea pustede sig op og fik selvfølgelig arrangeret en bryllupsfest, og selvom det gik lidt op og ned, blev tingene glattet ud. Ungerne faldt på plads, og Thea kunne igen forsøge at trække vejret.
Men så begyndte Margrethes unger at give anledning til ondt i mavsen. Signe og Lærke man kunne ikke have ønsket bedre børn: sunde og raske som gråspurve, ikke en skygge af deres mors skravlede barndom.
De tager jo aldrig skade! Tænk, jeg var altid syg!
Gid de så også kunne blive lige så kloge!
Det er de de klarer skolen, og Lærke hjælper endda Signe med lektier. Det hele går som smurt.
Mads stolthed over pigerne fik sin ende, da han omkom i en trafikulykke. Sorg for alle og Margrethe kunne nærmest ikke tale til børnene. Det var Thea, der ruskede hende op:
Hvad laver du?! Dine piger har mistet deres far vil du nu også frarøve dem deres mor?
Efterhånden begyndte Margrethe at vende tilbage, og pigerne oplevede endelig et glimt af deres mor igen. Lige på randen til tiende klasse blev både Signe og Lærke stormende forelskede, men hvor Signe hurtigt lod sig overtale om, at der er tid nok, som moster siger, var Lærke ikke til at rokke:
Jeg elsker ham!
Hvad skal det dog til for?! Thea tordnede.
Vi ER altså ikke børn længere.
Bestemthed var der nok af i Lærke, og storesøsteren kunne ikke stille meget op. Lærke pressede sin kæreste Kristian gift dig, ellers ses vi ikke! Og vupti, hun fik sin vilje.
Brylluppet var ganske rørende, og Thea kunne ikke lade være at mumle, hvorfor det dog skulle gå så stærkt men Lærke var fast besluttet.
Inden længe kom første barnebarn, og Lærke tog en uddannelse oveni, mens Kristian knoklede videre i svigerfarens firma. Med tiden blev hun økonomiansvarlig hos svigerfar og fik styr på det hele, selv efter barn nummer to kom til verden. Alt flaskede sig, og Margrethe jublede over, at hun havde fået bugt med det meste nu!. Altså lige indtil Thea udbrød:
Det går lige for glat! Vent nu bare, så kommer der snart ballade og du skal rydde op.
Og balladen kom, selvom ingen havde set det komme. Kristian blev lidt for ivrig forretningsmand og kickstartede en affære, Lærke fandt ud af det på den værst tænkelige måde og skilsmissen blev en realitet. Pludselig var der nyt barn på vej hos den nye kæreste, og Lærke blev kastet ind i en hverdag, hvor hun skulle jonglere to børn, jobsøgning og lidt for meget gode råd fra Thea:
Du er aldrig hjemme, Lærke! Tænk på børnene. Snart hiver du endnu en mand med hjem, så er det da dig, der bliver ramt af ulykken
Nu stopper du, Thea! indskød Margrethe svagt, netop som hun stod over for udsigten til at få familien-udtjekkerens dom over sig selv.
Og dommen var hård. Da Margrethes bekymringer omkring datterens nye bejler, Leon, ikke kunne holdes tilbage, udviklede det hele sig til et mindre familiedrama, ledet an af Thea, som kun hun kan:
Tiden er kommet: Du lever som ungkarl, og børnene bliver efterladt til tilfældige mænd!
Det var dråben for Lærke. Hun så på dem begge, trak sig op i fuld højde og sagde roligt:
Ved I hvad? Fra nu af fører jeg bog selv. Bliv i jeres egen banehalvdel.
Margrethe forsøgte at bede om ro i geledderne, men imens gled hun ned på gulvet med en hånd på hjertet. En ambulance blev tilkaldt, og pludselig indså alle, hvad det hele egentlig drejede sig om: familie, ikke hysteri og indblanding.
Den næste dag samlede hele familien sig på hospitalet. Thea stod overfor Lærke, der bare nikkede:
Undskyldningen er godtaget.
Lærke
Nej, moster, det er okay. Forstået det vigtigste er bare, at mor kommer sig.
Familien blev forenet, og Margrethe lavede det gamle danske trick med at glemme ører for enhver brok om sine døtre. Thea blev mere rolig (efterhånden), og senere til Lærkes og Leons bryllup var det Thea, der først råbte Kyss ham, det er kagen værd!, inden hun krammede sin niece og sagde: Tilgiv mig…
Tiden gik. Da det virkelig brændte på senere i livet, var det Lærke, der holdt Thea i hånden gennem begge hendes operationer, og det var Leon, der kørte Thea til og fra hospitalet, klarede indkøb og lod dem alle grine.
Og den sidste aften, hvor Thea lå i sin seng og mærkede, at hun havde sagt, hvad hun skulle, tog hun Lærkes hånd og sagde:
Du fandt dig en ordentlig mand, Lærke. Hold fast i ham med både hænder og tænder!
Du kan tro, jeg gør, grinede Lærke.
Og det allersidste, Thea sagde til hende, var:
Tak.
