Mor, hvad har du sagt til min kone? Hun var på nippet til at pakke sine ting og rejse.
Jeg fortalte hende bare sandheden. Forstå nu, hun er ikke den rigtige for dig, Line ville være langt bedre for dig.
Hvilken Line? Hvor får du nu det fra?
Jeg husker det tydeligt, selv om det er mange år siden det føles som et helt andet liv. Jeg vidste altid, at min søn var noget særligt. Han var mit første barn, og jeg elskede ham højere end noget andet i denne verden. Da han blev voksen og giftede sig, havde jeg svært ved at kapere det. Det gjorde ondt at skulle give slip på min elskede dreng, men jeg gjorde det gav ham videre til en anden kvinde.
Min søn var mit livs lys. Jeg elskede ham overalt, og der var intet, jeg ikke ville gøre for hans skyld. Jeg opfostrede ham for det meste alene, mens hans far var væk på længerevarende arbejdsrejser, og jeg tog både moderens og faderens rolle på mig. Jeg lærte selv at lappe cykeldæk, sparke til bolden og bygge med små legesoldater, så jeg kunne dele hans glæder og interesser. Jeg vidste, han satte pris på det. Jeg ville gøre alt, for at han skulle være lykkelig og få succes han var min dyrebare skat.
Men jeg kunne simpelt hen ikke acceptere hans kone. Hun holdt ikke af ham, som jeg gjorde. Hun sørgede ikke for ham lavede ikke mad, lod opvasken stå, smed sit tøj overalt og kunne knap nok passe på noget som helst i hjemmet.
Alligevel ville jeg altid gerne være tæt på ham, fortsætte med at tage mig af ham, som jeg havde gjort hele hans liv. Så jeg begyndte at komme forbi deres lejlighed hver uge for at hente hans beskidte vasketøj. Jeg havde mit eget sæt nøgler; dem havde han selv givet mig sidste år, så jeg kunne komme på visit, når det passede. Jeg listede ind, mens de var på arbejde, og samlede hans ting sammen uden at vække opmærksomhed fra hans kone. Alt blev vasket hjemme hos mig, strøget og lagt pænt sammen.
Jeg kunne ikke lade være følte, det var nødvendigt. Min søn havde travlt med arbejde og studier, han havde ikke tid til alt det huslige, og hans kone, efter tre år sammen, kunne stadig ikke finde ud af at vaske hans sokker og stryge bukser. Jeg brugte børnesæbe, selvom det tog tid og kræfter, men jeg forsikrede mig om, at han kun havde rent og allergivenligt tøj. Alt blev diskret lagt ind i hans skab, uden at nogen lagde mærke til det. Hun anede ikke, at min søn havde allergi overfor almindeligt vaskepulver; selv det havde hun ikke bemærket.
Den sweater, jeg havde strikket til hans fødselsdag, var blevet ødelagt, fordi hun havde vasket den i kogende vand og derefter hængt den skævt til tørre. Jeg måtte pille den op og strikke den igen. Det var nemmere for mig at klare det hele, end at skulle rette op på hendes rod.
Min svigerdatter forstod aldrig hvorfor jeg gjorde det. Hun sagde, at jeg skulle lære min søn at være mere selvstændig. Men jeg kunne ikke efterlade ham i snavset og uorden hun virkede bare som om, hun slet ikke gik op i det. Jeg elskede min søn og ville bare, at han havde det godt. Hvis jeg kunne hjælpe, hvorfor så ikke gøre det?
Min mand skændtes ofte med mig om det. Han sagde, jeg blandede mig for meget, at vores voksne søn selv havde valgt hende, han måtte bo, som han ville. Men jeg kunne ikke sove om natten, hvis tanken om min søn alene og forladt i et rod fyldte mit hoved.
En morgen besluttede jeg, nu måtte det være sidste gang. Jeg ville vaske alt hans tøj én gang og så lade ham klare sig selv fremover. Jeg stod tidligt op, mens begge var taget på arbejde. Selv nogle af hendes ting tog jeg med de var alligevel også så beskidte, og jeg frygtede, hun ville smide det sammen med det rene. Jeg bad min mand tage på besøg hos en ven, så jeg kunne få arbejdsro. Så lagde jeg i med storskrubning.
Selv sengetæpper og et hav af tæpper blev vasket og strøget, så det, jeg bar tilbage, var en kæmpe pakke. Det var godt, at hans lejlighed lå så tæt på min egen; jeg røg dog op på fjerde sal, uden elevator de reparerede netop den dag, og der var ikke andre chancer for at få tøjet bragt over. Jeg sled mig op ad trapperne, måtte hvile med jævne mellemrum, med tankerne kredsende om min dreng, og om han mon virkelig ville ende i snavs og kaos. Jeg græd næsten hele vejen, så trist var det hele.
Endelig nåede jeg døren og låste mig ind, som jeg plejede. Jeg lagde tøjet hurtigt på plads og lukkede døren efter mig. Naboen havde en ilter gravhund, der straks satte i at gø, hvis den hørte for meget postyr i opgangen. Til min overraskelse stod der fremmed fodtøj i entreen, hvor der ellers plejer at være ryddet. Han og hans kone måtte være kommet tidligere hjem jeg tænkte straks, at hun igen havde smidt sit fodtøj over det hele.
Da jeg kom nærmere soveværelset, så jeg et par bukser ligge på gulvet. Jeg troede, det var mig, der havde tabt dem, så jeg ville hurtigt samle dem op og stryge dem. Men idet jeg samlede dem op, hørte jeg stønnelyde inde fra soveværelset. Da jeg kiggede op, så jeg min søn i sengen med en fremmed, mørkhåret kvinde. Hans kone havde lyst hår. Jeg stod frossen på stedet.
Han opdagede mig, råbte anspændt:
Mor, kan du ikke bare gå ud! Hvorfor skal du aldrig lade mig være? Jeg lukkede døren genert og sagde sagte:
“Kom, kan vi lige tale sammen?” Efter lidt tid kom han ud i køkkenet iført badekåben, jeg havde givet ham.
Mor, hvad laver du her? Har du stadig vores nøgler?
Ja, min dreng, du gav mig dem jo sidste år, så jeg kunne komme forbi ind imellem, svarede jeg.
Men man plejer da at sige til, før man kommer.
Jeg ville jo bare vaske dit tøj; jeg troede, vi havde aftalt det.
Jeg troede, du ville komme i morgen, sagde han og vendte sig væk.
Forresten, er det din kone, der har farvet håret? spurgte jeg forsigtigt.
Nej, mor, det der er en anden pige, mumlede han skamfuldt.
Bedrager du virkelig din kone?
Du dømmer mig vel nu, tænker jeg.
Nej, kæreste, det er dit valg. Jeg er på din side uanset hvad.
Jeg kan bedre lide Line, hvis jeg skal være ærlig. Sofie er kun optaget af sit job, Line lavede mad og vaskede op, og hun er meget omsorgsfuld. Men jeg bliver nu nok hos Sofie det er nok bare et øjebliks eventyr, sukkede han.
Hvordan du end vælger, er jeg hos dig, min dreng. Dit tøj er vasket med din yndlingssæbe, og du skal vide, jeg blander mig ikke mere, hvis du har fået en pige, som Line, sagde jeg og gik.
Det gjorde mig faktisk glad, da jeg så, der var orden i køkkenet, der duftede af mad og alt skinnede. Pigen så så rar ud, og jeg var sikker på, min søn endelig havde fundet en, der kunne holde hjemmet. Jeg undrede mig dog ikke, hvis han forlod Sofie, for han kunne godt skelne mellem skønt og kaotisk.
Et par dage senere så jeg, at jeg roligt kunne trække mig tilbage. En dag, nede i den lokale brugs, løb jeg på Sofie. Hun stod og købte alt muligt mærkeligt avocado, noget fremmed grønt, knækbrød, boghvede og kærnemælk. Jeg gik hen og spurgte:
Nå Sofie, er det nu tid til kur igen?
Jamen goddag, Grete Madsdatter. Ja, jeres søn og jeg vil spise sundt og slanke os vi vil gerne til Mallorca til sommer og se godt ud på billeder, svarede hun, ret reserveret.
Med min søn? Blev I ikke skilt?
Hvad mener du? Har han fortalt dig det?
Men han har jo fundet en anden Line.
Hvilken anden? Jeg har slet ikke hørt om det! Vi har heller aldrig skændtes.
Jamen, Line har været der, og de tumlede rundt hun ordnede hele køkkenet. Jeg troede, han havde sagt det til dig tillykke, nu kan du finde dig en anden mand, en der kan sidde og spise boghvede med dig.
Hvilket køkken? Hvilken Line? Helt ærligt, er du blevet tosset? Ikke nok med, du vender din søn mod mig, nu finder du også på en Line, du sætter ham sammen med? Hold nu op! Lad os få lidt fred, lad os få lov til at være i fred og leve vores eget liv! sagde hun, og så smed hun kurven og gik.
Senere på ugen ringede min søn:
Mor, hvad har du sagt til Sofie? Hun ville pakke og rejse!
Jeg sagde kun sandheden. Hun er ikke god nok for dig, Line ville være så meget bedre.
Hvilken Line? Hvor får du de historier fra?
Jamen, jeg troede det… Jeg troede, du havde valgt hende, og at I var gået fra hinanden.
Jeg har ikke forladt nogen. Og der er slet ingen Line! Ring ikke til mig mere. Vi har skiftet lås for mig er du der ikke mere.
Sådan blev det. Måske var jeg for egenrådig dengang, måske blandede jeg mig for meget. Men jeg ville bare det bedste for mit barn sådan som mødre i Danmark altid har gjort og til alle tider vil gøre.
