Svigerdatteren min kom igen i går og afleverede barnebarnet til weekenden, beklagede min nabo, Kirsten, til mig på trappeopgangen. Jeg fatter ikke, hvordan jeg skal få den lille til at spise! “Mor har sagt, at prinsesser ikke spiser ret meget!” siger hun, og spiser to skefulde, og så vil hun ikke have mere. Hun er helt bleg og tynd, man kan næsten se igennem hende!
Kirsten havde aldrig brudt sig om sin søns kone, Rikke, fra det første øjeblik, hun mødte hende. Bare at hun var syv år ældre end hendes søn, Jonas. Og Jonas var jo næsten kun en dreng dengang havde lige taget huen på og forladt gymnasiet.
Han havde jo end ikke haft en kæreste før hende! forargede Kirsten sig hver gang vi mødtes. Selvfølgelig faldt han for hende! Hun snørede ham med alle sine erfaringer, det siger jo sig selv!
Rikke var også noget for sig. Smuk, selvsikker, altid pæn i tøjet, og så gik hun op i både kost og karriere. At Jonas faldt for hende, var der egentlig ikke noget mærkeligt i. Det er velkendt, at mænd falder for det, de ser, og her var der virkelig noget at se på.
Rikke spiste sundt, levede i balance og prøvede at give de samme værdier videre til deres datter: spise fornuftigt, tænke på sin form og ikke spise sig mæt for enhver pris.
Efter bare nogle måneders forhold blev Rikke gravid. Om det var for at provokere sin kommende svigermor, som i forvejen gjorde sit for at splitte dem ad, eller bare tilfældigt, vides ikke. Men Jonas holdt fast, og de blev gift. Han var netop fyldt 18, og hun var 25.
Jonas blev optaget på teknisk skole, og studierne tog tid. Samtidig måtte han arbejde for at kunne betale for en lille lejlighed, hvor de kunne bo sammen, væk fra forældrene. Først lejede de, siden fik de et lille kollegieværelse.
De var glade, men Kirsten gav ikke op. Skyld og bebrejdelser haglede ned over Rikke hun lavede ikke mad rigtigt, strøg ikke Jonas skjorter fint, klædte ikke barnet ordentligt på… Ifølge Kirsten havde Rikke ingen kvaliteter kun fejl og mangler. Hun lod aldrig Rikke være i fred, og Jonas fik det at høre hver gang.
Til sidst holdt Rikke kontakten til svigermor på et absolut minimum. Hun stod selv for at følge datteren til børnehave, gymnastik og skakklub. Hun løb som en gal mellem job, børnehave og fritidsaktiviteter. Samtidig skulle hun selv nå fitness, manicure og frisør hendes dage var fyldt til bristepunktet, og hun kom sjældent hjem for alvor.
Når Jonas kom hjem, var der tomt datteren var til aktiviteter, og Rikke var enten sammen med hende eller optaget andetsteds.
En aften bankede det på døren det var Camilla fra naboværelset, en 38-årig enke med to store børn. Køkkenhanen var gået løs i det fælles kollegiekøkken, og hun bad Jonas hjælpe, så der ikke kom vandskade hos underboen.
Jonas, som altid havde været ferm med værktøjet, fik hurtigt lukket for hanen, fandt grejet og fik ordnet det hele. Imens stod Camilla og lavede aftensmad frikadeller med kartofler. For at sige tak tilbød hun Jonas en portion, og han tog glad imod. For Rikke lavede sjældent frikadeller eller rigtig dansk mad hun havde ikke tiden eller lysten til traditionel madlavning mere.
Siden da inviterede Camilla ofte Jonas med til aftensmad, når hans familie ikke var hjemme. De nød lange samtaler over hjemmelavede boller eller tærte. Pludseligt blev der tændt noget imellem dem, som ingen af dem rigtigt kunne forklare. De kunne ikke være uden de aftener sammen.
Rygtet spredte sig hurtigt på kollegiet alle så alt, alle vidste alt. En dag fik Rikke så det hele at vide fra en vågen nabo, og hun konfronterede Jonas. Skænderiet var så voldsomt, at hele kollegiet summede! Rikke, stolt som hun var, smed Jonas ud. Hans ting blev nærmest kylede ud på gangen.
Sent på aftenen havde han ingen steder at tage hen undtagen Camilla, som tog gladeligt imod ham.
Deres datter var 6 år dengang. Jonas var selv 25, Rikke 32 og Camilla 39.
Kirsten blev først glad, da hun hørte, at sønnen var gået fra Rikke, men da hun opdagede, at han var flyttet ind hos en kvinde med to store børn, endnu ældre end hans første kone ja, så blev der pludseligt helt stille fra den kant…
Det kom bag på mig, at hun pludselig ikke havde nogen indsigelser. Hun havde plaget, hånet og nedgjort Rikke i årevis, bare fordi hun var ældre men nu? Stilhed. Eller var det erkendelsen af et personligt nederlag?
Det hele bruddet mellem Jonas og Rikke ligger efterhånden 15 år tilbage. Siden da har Jonas holdt sammen med Camilla. De har ikke fået børn sammen, men de har formået at skabe et varmt og roligt hjem. Nu er Jonas 40, Camilla 54. Kirsten kommer på besøg uden skænderier eller bebrejdelser der er blevet fred. Og jeg ser, at Jonas endelig er lykkelig.
Hvad tænker du kan to mennesker være lykkelige sammen, hvis kvinden er betydeligt ældre?
