Da jeg tænker tilbage på den tid, kan jeg stadig høre latteren fra min kone, da hun så, hvem min mand denne gang havde slæbt med hjem. Tre små killinger, som straks kom løbende til den larm, gemte sig forskrækket bag hendes ben. Kattemor, der straks genkendte sine unger, sprang fri af min mands favn og begyndte at slikke dem kærligt.
Chaufføren af den lille lastvogn en gammel Opel fra 70erne fik hver morgen en liste med adresser og opgaver fra lageret udenfor Aarhus. Her, på den lille base, stod ti lignende biler parkeret, og de ansatte havde et lille pauserum og et gammeldags stempelur.
Han satte sig ind bag rattet og startede motoren, som hostede og rumlede som den plejede. Under frokostpausen slukkede han motoren, og han var på vej hen til bordene, da han hørte en mærkelig lyd, der lød som en pivede rem eller måske en ventilator, der rørte ved noget selvom bilen var slukket. Søgende kastede han et blik på de andre chauffører, der allerede sad og hyggede sig over frikadeller og rugbrødsmadder. Han tænkte, at han hellere måtte tjekke, og da han hævede motorhjelmen, tabte han nærmest mælet. Ovenpå ventilatoren, lige ved siden af kølergitteret, sad en lille sort killing, helt smurt ind i olie, og peb hjerteskærende.
Hans hænder rystede. Han forestillede sig et kort øjeblik, hvad han ville have set, hvis den lille var blevet fanget af motoren. Forsigtigt løftede han killingen op, slog motorhjelmen i og satte sig tilbage i kabinen.
Da han kom hjem, fik han besked:
Din spade! Kigger du aldrig efter bilen, før du kører afsted? Tænk hvis du havde dræbt den! Hvis det gentager sig, behøver du ikke komme hjem! Forstået?!
Han forsøgte at forklare sig, men killingen begyndte straks at spinde i hans kone Alvildes arme og blev straks båret ud i badeværelset. Derfra strømmede blide stemmer, hvisken og kysselyde.
Min mand sukkede tungt. Han kunne ikke huske, hvornår han sidst blev tiltalt med så stor ømhed. Da han indså, at hans hukommelse svigtede ham, gik han ud og kørte tilbage til jobbet.
Næste dag, nu mere opmærksom, tjekkede han motorhjelmen den var ren. Han satte sig på hug og kiggede under bilen. Der sad en lille rød-hvid killing! Da han nærmede sig, sprang den straks til ham og miavede. Han samlede den op stadig forvirret over, hvor den kom fra og hvad han nu skulle gøre. Han huskede Alvildes skarpe ord og kørte resolut hjem.
Denne gang fik han ros. Alvilde kiggede på ham med respekt og konstaterede, at det var hans første rigtige, fornuftige handling i tyve års ægteskab.
Godt klaret! sagde hun og bar den nye killing ud på badeværelset, hvor den første også fulgte med.
Resten af dagen gled som smør for ham. Han følte sig tilfreds og stolt. Om aftenen var familien nu fire sammen de to killinger klatrede op til Alvilde, kradsede og tumlede, mens hendes latter rungede så klart og muntert, at han blev mindet om, hvorfor han havde forelsket sig i hende.
Næste morgen kiggede han igen forsigtigt under bilen.
Åh, Herre Gud! hviskede han.
Nu sad der en tredje killing en grå med hvide aftegninger. Han tog også denne med hjem.
Aftenen bragte ham til en klog kone, en slags heks, som Alvildes veninde havde anbefalet. Hun undersøgte ham og sagde: Der er to kærlighedsbesværgelser, tre forbandelser og et onde øje. Det bliver et måneders arbejde, og det koster dig tre tusind kroner.
Dagen efter var han helt nervøs og turde knap nærme sig bilen. Han stod længe og røg, før han skrabede modet sammen og kiggede under. Der sad nu en voksen grå kat med hængende mave klart mor til de tre killinger.
Hvad nu? spurgte han fortvivlet. Hvad har jeg mon gjort forkert?
Han åbnede døren til kabinen, og kattemor sprang elegant ind.
Da han senere bar hende ind, grinede Alvilde så længe og smittende, at killingerne forskrækket søgte ly bag hendes ben. Kattemor genkendte straks sine børn, frigjorde sig og begyndte straks at slikke dem.
Jeg stod der og betragtede det hele med forundring, som om jeg aldrig havde set noget lignende.
Hvad laver hun? spurgte jeg Alvilde.
Åh, hvor er du naiv! grinede hun. Har du slet ikke forstået det? Hun har løst deres problemer og sit eget!
Alvilde bøjede sig ned, klappede kattemor og rystede på hovedet.
Jeg har aldrig oplevet noget lignende i mit liv, sagde hun. Det kræver kattekløgt at finde på sådan et trick.
Senere på ugen proklamerede Alvilde, at nu skulle jeg på fisketur. Jeg blev først målløs, så blev mine øjne store som tallerkener.
Bare afsted med dig, sagde hun bestemt. Jeg inviterer veninderne, og du skal ikke forstyrre. Det er aftalen.
Okay svarede jeg, stadig usikker på, om det var godt eller skidt. Men mit synspunkt var uinteressant.
Lige før jeg gik, kyssede hun mig.
Jeg har altid vidst, du var en fantastisk mand!
På trappen stod jeg et øjeblik og lod blikket glide ud over haven.
Hvor er her dog dejligt! hviskede jeg. Hvorfor har jeg aldrig lagt mærke til det før?
Fuglene sang. Ikke blot på grenene, men også i min indre verden.
Veninderne begyndte at komme, hver med en flaske og lækkerier. Da alle sad samlet, indtog den store grå kattemor ærespladsen midt på bordet. Damerne skænkede champagne og løftede glassene:
Skål for den kloge værtinde, som fik sine børn og sig selv godt i hus!
Senere vidste ingen, hvad næste skål egentlig gjaldt. Katten lå udstrakt på dugen med lukkede øjne og nød al opmærksomhed hun genkendte det: her var hun elsket.
På sofaen lå de tre killinger tæt knuget op ad hinanden og sov fredeligt.
Og derfor vil jeg sige: Skål!
Må de kloge kvinder og deres mænd, der har været så heldige at dele livet med dem, altid have helbred!
Det ønsker jeg jer alle.
