Da jeg så, hvem min kone fik med sig denne gang, grinede hun så hjerteligt, at de tre små killinger, som hurtigt kom løbende, gemte sig bag hendes ben. Katten, så snart hun havde fået øje på sine unger, sprang ud af mine hænder og begyndte straks at slikke dem
Som chauffør af en lille lastbil, der hver dag fragter alverdens små opgaver gennem København, får jeg altid udleveret en liste med adresser og opgaver til dagens rute. Uden for byen, i nærheden af Roskilde, ligger vores lille base ti biler, et lille køkken, et spisebord og et elektronisk system, som registrerer medarbejdernes ind- og udgang.
Jeg satte mig bag rattet og startede motoren. Den gamle bil rumlede, vibrerede og lavede sit velkendte hostende lyd. Da det blev frokost, slukkede jeg motoren og var lige ved at gå ind i køkkenet, da jeg hørte noget mærkeligt fra motoren.
Det lød som en rem, der peb, eller måske noget, der havde sat sig fast motoren var jo slukket. Jeg sukkede, kiggede over på de andre chauffører, som allerede sad og hyggede sig ved bordet, og besluttede at se nærmere på det. Jeg løftede motorhjelmen og blev helt stum. Ved siden af blæseren, lige ved kølergitteret, sad en tiny sort killing, smurt ind i olie, og klynkede sørgmodigt.
Mine ben og arme blev slappe, mens jeg støttede mig til skærmen. Jeg forestillede mig et grimt scenarie, hvis lillekatten var havnet i motordelene, mens bilen kørte. Jeg fik mig sammen, løftede forsigtigt den lille killing, smækkede hjelmen og satte mig ind i kabinen igen.
Hjemme blev jeg mødt af min kones rasende stemme:
For pokker, Frede! Har du ikke lært at tjekke bilen, før du kører? Tænk hvis du havde kørt over den! Hvis det sker igen, kan du bo i garagen, det lover jeg dig!
Jeg prøvede at forklare mig, mens jeg gestikulerede, og den lille killing begyndte at spinde, mens den lå i min kones hænder. Hun bar ham straks ud på badeværelset, og jeg kunne nu høre blide stemmer, hvisken og lyden af kys.
Jeg sukkede tungt. Det slog mig, at jeg ikke kunne huske, hvornår jeg sidst havde hørt den slags kærlig snakken rettet mod mig. Jeg forlod stuen og gik tilbage på arbejde.
Dagen efter, mere forsigtig, åbnede jeg motorhjelmen rent. Så bøjede jeg mig ned for at tjekke under bilen, og der
Der sad en rød-og-hvid killing! Da jeg lænede mig frem, mjavede den glad og sprang hen til mig. Jeg løftede den op og kunne ikke helt forstå, hvor den var kommet fra, og hvad jeg nu skulle gøre. Jeg kom i tanke om min kones stramme ord og drejede bilen hjemad.
Denne gang blev jeg ikke skældt ud. Tværtimod kiggede min kone på mig med respekt og bemærkede, at dette var den første fornuftige handling, jeg havde taget i hendes øjne på tyve år.
Godt klaret! sagde hun og tog killingen med ud på badeværelset, hvor den blev renset og nusset, fulgt af den første lille kat.
Hele den dag føltes let som en sommerbrise. Jeg havde det nærmest festligt, og om aftenen sad vi til middag nu fire i familien. De to killinger foretrak min kone, kravlede op på hende og legede, og hun lo så lystigt som i sine unge dage. Dét grin forelskede jeg mig i engang.
Tidligt næste morgen bøjede jeg mig igen forsigtigt ned for at se under bilen.
Gud, altså! hviskede jeg.
Der sad den tredje killing grå med hvide pletter. Jeg samlede den op og tog den med hjem.
Nu trak min kone mig med til en kvinde i Valby, som går for at kunne alt lidt af en klarsyn-kvinde, lidt healer og lidt heksekunst. Hun så på mig og sagde: To små charms, tre forbandelser og ét ondt øje. Hun tilbød en måned lang behandling for 3.400 kroner.
Dagen efter turde jeg knap nok nærme mig bilen; jeg røg en cigaret, trak vejret dybt, og så tjekkede jeg. Der sad en voksen, grå hunkat med tydeligt mælk og hængebryster; mor til de tre små.
Nå hvad har jeg nu gjort forkert? spurgte jeg opgivende.
Jeg åbnede kabinedøren. Katten mjavede og kravlede elegant ind.
Hjemme bar jeg mor-katten ind. Min kone grinede så hjerteligt, at killingerne gemte sig bag hendes ben af bare forskrækkelse. Katten sprang fri og begyndte straks at vaske dem.
Jeg så det hele med et næsten barnligt forundret blik.
Hvad er det, hun laver? spurgte jeg min kone.
Åh, Frede! Kan du ikke se det hun har ikke bare fået ungerne placeret, men også sikret sig selv et godt hjem.
Min kone klappede den grå mor-kat og rystede på hovedet:
Jeg har aldrig set noget lignende. Til sådan en plan kræves vist virkelig katte-logik.
Sidst på ugen kom overraskelsen min kone sagde, jeg skulle tage på fisketur. Jeg blev helt målløs, men hun insisterede:
Kom afsted, Frede! Jeg inviterer veninderne, så du skal ikke gå i vejen for os.
Ja, ja svarede jeg jeg var lidt usikker på, om jeg skulle være glad eller skuffet. Men mit besyv betød intet her.
Inden jeg gik, kyssede hun mig og sagde:
Du har altid været fantastisk, Frede. Jeg har bare ikke sagt det ofte nok.
Jeg trådte ud på verandatrappen og så mig rundt.
Hold da op, hvor er her skønt hvorfor har jeg først nu lagt mærke til det, hviskede jeg.
Fuglene sang. Det føltes som om de sang inde i mig også.
Veninderne kom dryssende, hver med vin og lidt lækkerier. Da alle sad omkring bordet, lagde den grå mor-kat sig midt i og spandt fornøjet, mens de skænkede champagne og løftede glassene:
For kløgtige værter, der kan få børn og sig selv på plads!
Ingen huskede efterfølgende rigtigt, hvad de skålede på. Katten lå på dugen med halve lukkede øjne tilfreds, elsket, hjemme.
På sofaen sov hendes tre killinger tæt sammen og trak vejret roligt.
Og nu, hvor jeg skriver dette, er min skål enkel:
Sundhed til de kloge kvinder og deres mænd, der er heldige at have dem!
Det ønsker jeg for jer også.
